Wraps med flanksteak og guacamole…….
Tomater, agurker, hvidløgs-creme fraiche dressing og forårsløg………
Wrap med flanksteak, guacamole og hvidløgsdressing………….
Vi fik wraps med flanksteak og diverse andet tilbehør i aften, bl. a. lavede jeg guacamole. Det var meningen at vi skulle have haft junk-food, men jeg blev alligevel enig med mig selv om at lave mad – også fordi at vi måske skal ud og køre en tur i morgen og derfor får vi nok junk-food der…..
Aftensmaden smagte SUPER godt og vi blev enige om at det var 1000 gange bedre end junk-food, det var let at lave og også billigere
Wraps med steak a la Newyorkerbyheart:
bløde tortillas (jeg fandt nogle i Netto med urter og hvidløg)
salat (jeg fik fat i nogle flotte spæde, røde salatblade som smagte super godt)
salsa
agurk i tern
cherrytomater i minde stykker
flanksteak i tynde skiver skåret på skrå
Steg flanksteak’en. Jeg bruner den på begge sider, ved rimelig høj varme. Så skruer jeg ned for varmen og lægger stanniol over. Steger den videre på begge sider, indtil den er stegt som den ønskes. Lad den hvile lidt inden den skæres ud i tynde skiver på skrå. Læg en tortilla på tallerknen og smør den med salsa. Læg lidt salatblade midt på, så skiver af flanksteak ned midtpå, forårsløg, tomater og agurk – rul/fold den sammen. Server med hvidløgsdressing og guacamole.
Guacamole a la Newyorkerbyheart:
1 moden avocado
saft fra 1 lime
lidt meget finthakket rødløg
1 fed presset hvidløg
cherrytomater, kerner taget ud og hakket fint
lidt spidskommen
lidt stødt koriander
tabasco
salt, friskkværnet peber
2 tsk. creme fraiche
Mos avocadokødet og bland det med limesaft. Tilsæt finthakket rødløg og cherrytomater, presset hvidløg, krydderier, salt, friskkværnet peber og creme fraiche – bland det hele sammen og smag til.
Note 1:
Creme fraichen i guacamolen kan udelades, jeg gjorde det fordi jeg synes at det gav en bedre konsistens…….og fordi den lige var blevet stærk nok af tabasco
Hvidløgdressing er bare noget creme fraiche (hvilken % bestemmer du selv), presset hvidløg efter smag, salt, friskkværnet peber og lidt sukker (den er et sikkert hit hver gang – til ALT muligt!!).
I morgen skal vi have lavet tilstandsrapport, så der kommer en mand (jeg formoder at det er en mand!) og skal se på huset. Kæresten holder derfor fri i morgen, så vi har snakket om at tage på en lille udflugt bagefter. Det er ved at være længe siden vi har været ude og køre.
I går havde jeg en decideret MEGET dårlig dag!!! Jeg ved ikke lige hvorfor, men jeg var bare så trist og modløs – ikke lige det bedste når vi skulle til fødselsdagskaffe hos kærestens bror!!! I dag går det lidt bedre, så jeg håber at det vender nu
I morgen skal vi have pangasius tornedos med en salat til…….

















