Kærestens føs’da…………..
De lækre cookies med 2 slags chokolade
Dessert kagen klar til at komme i ovnen…….
Portionsanrettet aftensmad, som er Tortillas a la Newyorkerbyheart
I aften har vi jo fejret kæresten der fylder år i dag. Han har haft fri og knoklet som en gal hele dagen: repareret en tagplade, klippet hæk osv., men i aften har vi hygget os med hans mor og den ene af hans søstre. Vi har haft en superskøn og meget hyggelig sommeraften ude på terrassen.
Til hovedret til vi:
tortillachips med hjemmelavet guacamole og Tortillas a la Newyorkerbyheart, som er flot at servere. Jeg portionsanrettede det – og alle blev mere end rigelig mætte 🙂
Til dessert fik vi en super god og lækker chokolade-/marcipankage pyntet med sigtet flormelis, en kugle is og lidt frugt. Opskriften på kagen følger:
Chokolade-/marcipankage:
75 g smør
75 g god mørk chokolade min. 70%
2 spsk. god kakao
revet skal af 1 appelsin
2 æg
180 g sukker (jeg brugte 140 g)
75 g marcipan, revet
75 g mel
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt det sammen med smørret over ikke for høj varme. Bland chokolademassen med appelsinskal og kakao. Rør æg og sukker hvidt og skummende, riv marcipanen og rør den i æggemassen sammen med de øvrige ingredienser (jeg sigtede melet). Hæld dejen i en smurt springform med bagepapir i bunden (ca. 20 cm. i diameter) og bag kagen ved 175 grader i ca. 25 minutter.
Note:
Kagen er SUPER god, men noget tung i det, så den kræver lidt is og frisk frugt – synes jeg. Men sikken smag af den mørke fyldige chokolade, den lækre appelsinskal og marcipanen…..
Jeg har fået mange reaktioner på mine barndomsminder ang. fødselsdag, som jeg skrev om i går!!! Min fødselsdag er på mandag – mandag den 13.!! Jeg var vred i mange år på min “far” pga. af hans overgreb på mig, men min vrede har ikke været mindre mod “mor” for hendes psykiske “terror” imod mig. Jeg bærer ikke rundt på vreden længere, den har jeg lagt fra mig for nogle år siden – og sikke en lettelse!!! I dag har jeg nærmest ondt af dem, for de er jo syge mennesker, som trænger/trængte til en eller anden form for hjælp. Min “mor” lever ikke længere, hun døde for nogle år siden af kræft. Jeg var ikke med til hendes begravelse og har ikke besøgt hendes gravsted og tror aldrig jeg gør det. Selvom jeg har sluttet fred med det på min egen måde, ønsker jeg ikke at se hendes grav. Hendes sidste ønske var at snakke med mig en sidste gang – det opfyldte jeg ikke – og jeg har det stadig godt med det og skal jeg være helt ærligt, så tror jeg aldrig nogensinde at jeg fortryder det!!! Det lyder måske hård – og som en form for hævn – på nogen, men det er det IKKE. Jeg havde bare ikke noget at sige til hende – og jeg havde ikke lyst til at tage imod nogen ord fra hende. Selvom jeg synes jeg er kommet langt, så tror jeg aldrig at de oplevelser omkring min fødselsdag og jul vil ændre sig – det er noget som vil være en del af mig altid og af den person jeg er. Jeg var gammel før jeg vidste, at det ikke er sådan alle mennesker holder fødselsdag…….
Nå, men i morgen skal vi leve af rester, så jeg vender tilbage på torsdag med mad igen – hvad det bliver ved jeg ikke helt endnu 🙂