Ribs med skøn BBQ sauce………
…….de andre ingredienser tilsættes og den simrer……..
I aften har vi grillet, skønt at få gang i grillen igen 🙂 Vi fik spareribs med en rigtig lækker BBQ sauce og er fra USA, dertil ovnkartofler (fra Netto) og majskolber – det smagte skønt!!! Jeg købte bare nogle spareribs i Netto, det var meningen at vi ville have haft dem ved slagteren, men de havde ikke flere. Dem fra Netto var udemærket og rimelig kødfulde. BBQ saucen er super god, sådan sød/stærk og så er det der ikke bruges til at pensle med rigtig godt til at dyppe kartoflerne og ribs’ene i……
Autentisk amerikans BBQ sauce:
2 løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
1 dl vand
3½ dl ketchup
4 spsk. vineddike (jeg brugte balsamico)
4 spsk. worchestershire sauce (Lea & Perrins er den bedste, synes jeg)
saft af ½ citron
5 spsk. brun farin
1 spsk. dijonsennep
salt, friskkværnet peber
tabasco efter smag
cayennepeber efter smag
Kom lidt olie i en lille gryde og svits løg og hvidløg, de skal blive brune uden at branke. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre UDEN låg i ca. 20 minutter. Det giver en rimelig god portion og kan bruges til kylling, kalkun, koteletter, svinemørbrad og så selvfølgelig til spareribs. Pensl ribs’ene med saucen under stegningen og læg låget på indimellem, så saucen ligesom “tørrer” ind og sætter sig. Pas på, at kødet ikke bliver så sort som mit blev *S*
I morgen er det jo kærestens fødselsdag, så der får jeg travlt. Jeg skal have bagt og gjort klar til aftensmad hvor kærestens mor og ene søster jo kommer. Det bliver ikke det helt store, men lidt skal der jo laves……
Jeg er så træt i disse dage og har det ikke sådan helt godt!!! Grunden er:
1: jeg savner min familie i USA og
2: min fødselsdag nærmer sig….
Det er det samme hvert år – og til jul forøvrigt – og hænger sammen med “traumerne” fra min barndom. Mine fødselsdage som barn var jo altid forfærdelig og fyldt med frygt og derfor nyder jeg heller ikke mine fødselsdage som voksen. Jeg holder konsekvent ikke fødselsdag og ville helst kunne spole hurtigt hen over dagen. Som barn brugte jeg alle mine fødselsdage låst inde på mit værelse, fordi min “mor” altid fandt noget hun kunne straffe mig for. Hun lavede altid mine livretter og så fandt hun noget jeg gjorde forkert så hun kunne straffe mig. Det kunne være at jeg havde lagt bestik forkert på plads, ikke havde dækket bord som hun havde tænkt sig, havde beskidte negle, ikke var kommet hurtig nok når hun kaldte, havde vækket hende ved at gå på toilet når hun sov middagssøvn eller alt mulig andet mellem himmel og jord. Derfor blev jeg så hvert år låst inde på mit værelse uden mad og drikke – og resten af familien fejrede så min fødselsdag med min livret, lagkage og kakao……. De første mange år slog jeg nærmest knuder på mig selv for ikke at kunne gøre noget forkert, så jeg kunne opleve min fødselsdag……..men det lykkedes aldrig og tilsidst opgav jeg – derfor HADER jeg min fødseldag og jeg får det altid pyskisk dårligt når det nærmer sig!!! Det var iøvrigt det sammen med jul som jeg også altid “fejrede” alene inde på mit værelse uden mad og drikke – så julen hader jeg også…….