Newyorkerbyheart

Flanksteak med citron kartoffel-/rucolasalat og glaserede gulerødder…….

Citron kartoffel-/rucolasalat…….

Glaserede gulerødder…….

Aftenens tallerken………

Sikke noget skøn mad vi har fået i aften: flanksteak med citron kartoffel-/rucolasalat og glaserede gulerødder. De gulerødder MÅ I altså prøve, de var SÅ lækre!!!! Helt fløjsbløde at få ind i munden, men stadig med ganske lidt bid i og en SKØN smag. Det er helt sikkert IKKE sidste gang jeg laver dem. Kartoffel-/rucolasalaten var også super lækker og dejlig frisk i det. Jeg tror jeg har den inde fra Weberguru, men jeg er ikke sikker……lækker er den ihvert fald!!! Flanksteak er jo altid lækkert – synes jeg ihvert fald 🙂

Citron kartoffel-/rucolasalat:

900 g små kartofler, koges og pilles

30 g pinjekerner, ristede

2 spsk. citronolie eller 1 tsk. fintrevet citronskal blandet med 2 spsk. olivenolie

godt med rucola, skåret i mindre stykker

1½ spsk. citronsaft

salt, friskkværnet peber

soltørrede tranebær (se note)

Kog og pil kartoflerne, lad dem afkøle lidt. Skær dem i mindre stykker og bland dem med citronolie, salt, friskkværnet peber og citronsaft. Lad kartoflerne trække fra de stadig er lidt lun og helst et par timer frem, så de når at optage en masse smag. Inden servering vendes de med ristede pinjekerner, rucolasalat i mindre stykker og soltørrede tranebær. Krydr evt. med lidt mere friskkværnet peber.

Note:

Original opskriften havde IKKE soltørrede tranebær med, men jeg synes at det var rigtig flot og det gav en god smag – og lidt sødme – til salaten……

Glaserede gulerødder:

750 g gulerødder, skåret stykker (se note)

20 g KOLDT smør i små tern

1 spsk. sukker

½ dl vand

saft af 1 appelsin

6-7 valnødder, hakkede

Kom vand og gulerødder sammen med 2 tsk. salt i en sauterpande eller en gryde med stor bund. Læg låg på og lad vandet koge væk (pas på at de IKKE brænder på *S*). Tilsæt koldt smør i små tern, sukker, appelsinsaft og hakkede valnødder. Læg låg på igen og lad appelsinsaften koge væk. Tilbage er så de lækre, glinsende, fløjlsbløde gulerødder. Krydr evt. med lidt friskkværnet peber og server dem varme.

Note:

Jeg brugte kun 250 g gulerødder, men stadig samme mængde af alle de andre ingredienser og det virkede fint. Pas på at de ikke koger helt tørre, så de brænder på……

Vi har begge to været super trætte i dag, vi har brugt uanede mængder af energi i den sidste uges tid og er bare SÅ trætte!! Vi er glade for at ventetiden nu er ovre og at vi endelig kan komme videre. Det endelig køb går jo ikke igennem før næste mandag, da køberne jo har 5 dages (arbejdsdage) fortrydelsesret. De skriver under i morgen formiddag – vi skriver under i morgen eftermiddag – så næste tirsdag kan vi ånde lettet op……….

I morgen skal vi op og se på nogle hytter, som jeg håber at vi kan leje. Vi ved dog ikke om de vil have os ind når vi har prinsessen, men det ville være så nemt, for de er jo møblerede osv. Hvis ikke vi kan bo der, vil vi nok prøve at leje en campingvogn, men så bliver der ingen blog i 1½ måned……..

Jeg glæder mig sådan til at “Forbrydelsen” på DR går i gang igen, det bliver skønt. Jeg synes jo at det er en fantastisk serie og det er faktisk efterhånden også det eneste vi ser på DR. Helt utroligt at tænke på at for slet ikke så mange år siden, havde DR monopol i Danmark!!!! Lidt uhyggeligt ikk’??

I morgen står den på fiskefrikadeller og porre-/gulerodspande, så jeg håber, at vi “ses” der 🙂

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Sep 17, 2007
    8:34 pm

    Frk. Bibo

    MUMS! Det så da lækkert ud! Ja, jeg glæder mig også til Forbrydelsen går igang igen. Det var yderst frækt at stoppe dér midt i det hele… Herligt med en genopfrisker igår. 😉

    Håber det forløber som det skal med det underskrifts-cirkus. 😉


  2. Sep 17, 2007
    9:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Frk. Bibo!

    Ja, de stoppede et ret trælst sted, men du har ret i at det var rart at få det genopfrisket, for jeg kunne da ikke huske det hele 🙂

    Vi skrev under i dag, så det er jo dejligt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!