Paneret pangasius med masser af grønsager og ris……..
Gulerødder, porre og rosenkål svitses…..
(Madlavnings)fløde og spinat kommes ved……
I aften har vi fået paneret pangasius med grønsager i flødesauce og ris til……….og det smagte altså ret forrygende!!! Jeg har besluttet mig for at vi skal have rosenkål i denne uge – hvis der er noget jeg ALTID har hadet er det rosenkål – men nu skal det have en ende. Jeg må finde en måde at tilberede dem på, som jeg kan holde ud at spise, de er jo så SUNDE!!! Dette er en af måderne, det bliver ALDRIG min ynglingsgrønsag, men dette smagte altså ret godt
Paneret pangasius med masser af grønsager i flødesauce:
pangasiusfileter
mel
groft salt, friskkværnet peber
½ citron
3 pænt store gulerødder, skåret i rimelig tynde skiver lidt på skrå
1 stor porre skåret i ringe
spinat (jeg brugte nogle kugler frossen, som jeg havde tøet op)
et par gode håndfulde rosenkål, stokken skåret væk og de yderste blade fjernet
1 madlavningsfløde (2½ dl)
2 spsk. grovkornet sennep
tørret timian
olivneolie og smør til stegning
Dup fileterne tørre. Bland mel med groft salt og groftkværnet peber, vend fileterne i blandingen og steg dem på panden i en blanding af olivenolie og smør. Pres citronsaft over inden servering.
Kom lidt olivenolie i gryde med stor bund – eller en pande – og svits først gulerødder og rosenkål. Når de har svitset nogle minutter tilsættes porre i ringe. Når grønsagerne er ved at være møre, men stadig med bid i, tilsættes sennep og det fordeles i blandingen. Krydr med salt, friskkværnet peber og timian. Hæld madlavningsfløden på og lad det koge lidt ind, tilsæt lidt fiske- eller grønsagsbouillon (flydende). Smag det til. Det er VIGTIGT at grønsagerne stadig har bid når de serveres, ellers bliver de altså lidt kedelige. Kom spinat i tilsidst, ligemeget om der bruges frisk eller optøet. Hvis der bruges frisk spinat skal det falde sammen inden det er klar til servering. Kan serveres både med og uden ris, hvis det serveres uden ris, så giv evt. et stykke godt, groft brød til……
Nå, men vi har altså haft endnu en fremvisning i dag, en som ikke har været her før. Ejendomsmægleren sagde, at hun ikke kunne læse noget på hende – og det plejer hun ellers at være god til – men at hun var meget fåmælt og hun måtte nærmest hive hvert ord ud af hende. I morgen kommer det par der er interesseret i huset for 3. gang, så det MÅ da være et godt tegn, ikk???????? I går var der også nogle, som bare kom forbi. Da jeg kunne se at de stod og kiggede, inviterede jeg dem indenfor og det blev de vældig glad for………..så der er da nogen der kigger, så må vi bare håbe at der også er nogen der SNART køber!!!!!
Er der nogen af Jer der har hørt ham Paul Potts synge?? Ellers kan I se ham her – og det skulle I virkelig under Jer selv! Da jeg hørte ham første gang fik jeg tårer i øjnene, aldrig har jeg hørt noget SÅ fantastisk!! Kæresten, som jeg ellers kun har set med tårer i øjnene et MEGET få antal gange – og som er MEGET musikalsk – han havde altså også tårer i øjnene da han havde hørt ham. Det mest utrolige er, at når man lige ser ham, så tænker man: “han kan da ikke synge opera”, men det kan han altså og ligegyldig om du kan lide opera eller ej – så lyt til ham, han er utrolig
I morgen står menuen på svenske kjöttbullar (kødboller) med kartoffelmos, flødesauce og rosenkålsalat…….
Samme dag for et år siden
- Grilled chicken taco pizza (Food Network Magazine, sept. 2010) + pandekager.......... - 2010
- Restaurant-besøg: Skibelund Krat.......... - 2009
- This day of September................ - 2009
- Pangasius med kammuslinger og fennikel....... - 2008
- Film: Wanted....... - 2008
- Paul Potts singing Opera - 2007
- This day of September......... - 2007

















