Porre-/gulerodspande med fiskefrikadeller…………
Porre og gulerødder svitses…….
Madlavningsfløde og champignon kommes ved……….
Ca. halvvejs med projekt “hæklet tæppe”…………..
I aften har vi fået fiskefrikadeller med porre-/gulerodspande fra Arla. Jeg kom også nogle champignons i, fordi jeg havde nogle der skulle bruges. Der skulle have været brugt Karoline Vesterhavspande, men det havde de ikke i den lokale SuperBrugs i dag, de fik dem først igen på onsdag. Da jeg ikke ved hvad sådan en Vesterhavspande indeholder, valgte jeg at bruge en madlavningsfløde, lidt flydende grønsagsbouillon, revet limeskal og saften fra 1 lime. Jeg ved jo ikke hvordan originalen skulle smage, men dette smagte ihvert fald rigtig godt!!! Jeg skriver det sådan som jeg lavede det, hvis I vil prøve original opskriften, må I klikke her.
Porre-/gulerodspande:
20 g smør
4 gulerødder i tynde stave
2 porrer i ca. 1 cm. tykke ringe
salt, friskkværnet peber
1 madlavningsfløde
skal og saft af 1 lime
5 champignons i kvarte
flydende grønsagsbouillon
Smørret smeltes, men må ikke brune. Svits gulerødder og porrer, når de har svitses lidt, så tilsæt champignons. Lad det svitse lidt igen. Hæld madlavningsfløde på og krydr med salt og friskkværnet peber. Lad det simre lidt. Kom revet skal og saften af 1 lime ved. Server med fiskefrikadeller og små kogte kartofler.
Vi har i dag været oppe og se på de hytter der ligger oppe ved det lokale idrætscenter, og de er rigtig fine. De er ikke særlig store, ca. 35 m2, men vi får tag over hovedet, vi må have prinsessen med og det er INTERNET!!!! Det er SÅ dejligt at vi kan bo deroppe, da der jo også er møbleret, der er dyner, gryder, pander, tallerkner, bestik, tv osv. Det er selvfølgelig ikke særlig stort, men vi skal jo også kun bo der i 1½ måned!!! Vi kender nogen der har boet det i 1 måned og de har 2 børn, så vi burde jo også kunne være der
Skønt at de ville tillade at vi tager prinsessen med, så kan vi krydse det af på vores liste. Vi skal give ca. kr. 7000,- pr. måned, men det er også inkl. forbrug.
Vi var også nede og skrive under på hushandlen i dag, så nu er det også klaret
Det er skønt at kigge på ejendomsmægler skiltet nu og se, at der står: SOLGT!!! Sikke en ro i sjælen det giver……..
Nu er tæppet da ENDELIG ved at tage form og ved at få lidt længde!!! Det er altså ikke bare lige sådan et tæppe der hækles i en fart………..det tager tid! Men jeg tror, at det bliver rigtig fint og jeg er ved at være halvvejs. Jeg hækler et par rækker eller 3 hver aften, så det er et rigtig hygge projekt. Jeg glæder mig til at det bliver færdigt
Jeg vender tilbage i morgen med en kyllingeret…..

















