Chili-paneret kylling med halve bagte kartofler……..
De halve kartofler, klar til at komme i ovnen……
…….brun, sprød og lækker…….
De færdigbagte kartofler…….
I aften har vi fået chili-paneret kyllingebryst med halve bagte kartofler og en rest broccoli fra i går. Jeg vil ikke påstå at det er fedtfattig mad………..med hold op hvor smagte det godt!!! Kyllingen havde masser af smag og var sprød og saftig. Kartoflerne havde en god, let sprød skorpe. Jeg brugte resten af creme fraichen til at lave lidt dressing af, ikke nogen fedtfattig løsning, men ikke desto mindre lækkert
Chili-paneret kylling:
2 kyllingebrystfileter
ca. ½ dl creme fraiche 38%
1 tsk. dijon sennep (mere eller mindre kan bruges, efter smag)
1 tsk. chilipulver (mere eller mindre kan bruges, efter smag og chiliens styrke…)
salt, friskkværnet peber¨
ca. ½-1 dl rasp
olie + smør til stegning
Bland creme fraiche, dijonsennep, chili, salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken. Hæld rasp blandet med salt og friskkværnet peber i en anden dyb tallerken. Vend først kyllingebrystfileterne i creme fraiche-blandingen og derefter i raspen. Lægges på en varm pande med en blanding af en lille smule olie og en lille klat smør. Lad dem stege ved lav/middel varme til de er gennemstegte – vend dem kun 1 gang, så paneringen ikke går for meget i stykker.
Note:
Jeg lavede en dressing af resten af creme fraichen (havde købt et bæger på 2½ dl), blandede det med salt, friskkværnet peber, lidt frisk hakket persille og 1 fed presset hvidløg (der kan bruges krydderurter efter smag, det gør det kun bedre!).
Halve bagte kartofler:
passende mængde pænt store kartofler
lidt olivenolie (vel ca. 1-1½ spskl)
krydderier efter smag, jeg brugte lidt tørret timian, hvidløgløgssalt, finthakket frisk rosmarin og friskkværnet pebet
Vask kartoflerne og halver dem. Rids et rudemønster i kartoflerne, det gør dem dekorative når de er færdigbagte. Pensl med olie-/krydderiblandingen og sæt i en 200 grader varm ovn i ca. 30-45 minutter, til de er gyldne og lidt sprøde på overfladen. Kan serveres til hvad som helst og varieres med forskellige krydderier ovenpå.
Jeg må med skam indrømme, at det ikke er meget jeg får trænet i disse dage. Det er som om mine omgivelser ikke rigtig indbyder til yoga/pilates eller yogalates, som jeg jo har skiftet lidt med at lave. Det at rummet ikke er større og jeg står – bogstaveligt talt – midt i køkkenet, det kan jeg simpelthen ikke forene med at lave yoga eller nogle af de andre ting, jeg kan ikke finde roen i krop og sjæl. Roen i netop krop og sjæl synes jeg er vigtig når jeg laver yoga/pilates eller yogalates, det er bare en del af oplevelsen!!! Jeg har nu bestemt mig for at vente til vi kommer op i det nye hus, lidt ærgeligt, men sådan er det lige pt. Jeg får dog rørt mig lidt, idet jeg cykler op til det nye hus 3 gange om ugen og henter post. Eneste minus, at jeg får så ondt i mine arme/hænder når jeg har cyklet……..men jeg får mig da rørt lidt……..
Bøger:
Jeg er nu blevet færdig med “Kamelklubben” af David Baldacci og går i aften igang med “Nobels testamente” af Liza Marklund. Liza Marklund er jo lige udkommet med hendes nye bog “Livstid”, som er endnu en bog i serien om Annika Bengtsson – den må jeg have *S*.
Jeg kiggede lige ind i huset, da jeg var deroppe i dag. Der er ikke sket det store – de arbejder jo på et andet hus som skal være færdig her 1. 11. 07, men de har da fået malet lofter og loftslister i dag, så lidt er der sket. Jeg er så spændt på hvornår vores nye køkken kommer, selvom det nok ikke bliver sat op lige med det samme……
I det næste par dage er det ikke sikker jeg blogger – kun hvis jeg får bagt lidt. Vi skal bare have lasagne og det vil jeg ikke trætte Jer med……..men jeg vender tilbage sidst på ugen – om ikke før
Samme dag for et år siden
- Moo Shu Pork - take 2......................... - 2011
- Svampegratineret kylling (Spis Bedre nr. 11/09).......... - 2009
- Øllebrød................ - 2009
- ABC i ord og billeder - E.............. - 2009
- Havtaskefilet med lufttørret skinke.......... - 2006
- Hvidkålsrouletter og rødbede-/gulerodssalat.......... - 2006

















