Oksekødspie med pastasalat…….
Squash, champignon, porre, løg og hvidløg svitses…….
Låg kommes over (bemærk de fine blade jeg har skåret ud *S*)……….
I aften har vi fået oksekødspie med en pastasalat til og det var SUPER godt!! Nemt, lækkert, masser af smag og kan varieres i det uendelige…..
Oksekødspie:
500 g hakket oksefars
1 pakke butterdej
olie
1 finthakket løg
3 fed finthakket hvidløg
1 porre i ringe
krydderier efter smag (jeg brugte tørret timian og frisk rosmarin)
1 squash i små tern
250 g champignon i skiver
1 dl oksebouillon (jeg brugte vand og flydende bouillon)
1-2 dl creme fraiche 38% (jeg brugte kun 9% og det skilte lidt)
salt, friskkværnet pebet
revet ost (kan udelades)
1 sammenpisket æg til pensling
Beklæd en smurt tærteform med udrullet butterdej (se note 1). Prik den med en gaffel og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15-20 minutter. Svits hvidløg, løg squash, champignon og porre i lidt olie – krydr med salt og friskkværnet peber – tag det op. Svits farsen, tilsæt krydderier, salt og friskkværnet pebet og lad det stege til det bliver grynet. Kom løgblandingen tilbage i farsen og varm det hele igennem. Kom resten af ingredienserne i (undtagen osten) og lad det koge sammen til det bliver en sauce, jævn det evt. hvis det er for tyndt. Hæld saucen på den forbagte bund og kom evt. revet ost på. Rul endnu et stykke butterdej ud og læg det ned over som låg, det skal helt ned og røre bunden, så den ligesom bliver tæt. Prik hul i låget et par steder og pynt med evt. rester af butterdejen. Det hele pensles med sammenpisket æg og den sættes i ovnen ved 180 grader i endnu ca. 20 minutter, til overfladen er gylden, sprød og bagt.
Note 1:
Jeg købte en stor pakke butterdej, hvor der lå 2 store plader rullet sammen og det var en passende portion til min lille bradepande. Jeg blev nødt til at bruge en bradepande, fordi vi ingen tærteform har i denne lille hytte……..
Hvis der bruges de små butterdejsplader, skal der bruges 2 til bund og 2 til låg. Læg de optøede butterdejsplader lidt ind over hinanden (husk at pensle samlingen med sammenpisket æg), så det “limes” sammen. Rul dem ud til passende størrelse. Gør det samme til låg og brug den sidste plade til at lave lidt pynt med (det ser rigtig godt ud når den er bagt).
Pastasalat a la Newyorkerbyheart:
kogt, kold pasta – kogt al dente
1 mango, frugkødet skåret fra og i tern
et lille stykke emmentaler i små tern
2 røde peberfrugter i små strimler
½ agurk, halveret, kerner fjernet og skåret i små bjæker
3 gulerødder i tynde skiver eller tern
½ pose tørrede tranebær
letristede solsikkekerner
½ pakke blandet salatblade
Bland det hele sammen i en – undtagen tranebær og solsikkekerner – som kommes over tilsidst. Krydr det hele med lidt friskkværnet pebet.
Lav evt. dressing af resten af creme fraichen tilsat lidt presset hvidløg, salt og friskkværnet peber – eller lav selv en dressing.
I aften har vi været oppe og se de lokale heltinder i aktion. Kif-Vejen mødte Frederikshavn FOX og slog dem stort. Nu har vi boet her i så mange år uden at have været oppe og se en håndboldkamp, så det rodede vi bod på i aften. Kærestens mor ville også så gerne med ind og se dem, for hun har aldrig været til en håndboldkamp……..og nu bor vi jo nærmest naboer til dem, så der er ingen undskylder for IKKE at gå ind og se en kamp. Sikke en stemning og der var faktisk fuld hus………jeg synes dog at støjniveauet (trommerne) er lidt for højt, jeg bliver så frygelig træt af al den larm *S*. Når alt det så er sagt, så vil jeg faktisk hellere se herrehåndbold!!! IKKE fordi det er herrer (selvom det selvfølgelig er en god grund i sig selv *S*), men fordi der er så MEGET mere smæk under kampene end når damerne spiller. Jeg glæder mig helt VILDT til EM slutrunden i Norge til januar – 2008 er helt sikkert året hvor herrelandsholdet skal have en guldmedalje……….
Der er INTET sket i vores hus!! De arbejde i alle de andre huse der skal være færdig den 01.12.07 – undtagen vores
Måske fordi, at vores er den de i forevejen er den de er længst med. Vi har nu bestilt sofabord model Ripple, fletstol, model Macao og lampe, model Ufo, så der røg lige endnu godt kr. 4.000. Vi har også været ude og købe tallerkner – fordi vi længe ikke har haft så vi kunne dække op ens til 6 pers. (lidt træls – farven har dog været ens *S*) – ikke nogle dyre tallerkner………men alligevel. Pengene fosser ud af pengekisten!!!!
Kæresten har snart fået sig tygget igennem “Luftkastellet der blev sprængt” af Stieg Larsson og han synes at den er god. Faktisk har han ikke sovet ret mange timer de sidste par nætter, fordi han har læst…….det må tegne godt *S*. Det bliver spændende at se “Mænd der hader kvinder” filmatiseret, det er jeg MEGET spændt på, for jeg synes som regel at jeg bliver skuffet……jeg håber det dog ikke denne gang. De skal også laves til en TV-serie. Hver bog skal være 2 afsnit á 90 minutter……….spændende…..
I morgen skal vi have rester, så da blogger jeg ikke. Jeg vender tilbage på torsdag med laksefrikadeller…..

















