Newyorkerbyheart

Sdr. Bjert kro – skønt sted og FANTASTISK mad…….

Kalve marineret i ale, grønsagsterrine, ristede kantareller, rødvinsmarinerede rødbeder, kartoffelrose og friturestegt porre……..

Desserttallerken: italiensk is, blommetærte og chokoladekage…….

Mille, den ene af kærestens niecer……

Luna, den anden af kærestens niecer, og hende jeg stod fadder til……
I går var vi til kærestens søsters 40 års fødselsdag (den som skulle have været en surprise). Vi havde en dejlig dag og skønt vejr – jeg er ret overbevist om at fødselsdagsbarnet også havde en god dag!!
Vi startede i Legeparken i Kolding, hvor familien troppede op med kaffekurv: boller, kagemand og lagkage. Vi havde arrangeret at nogle af hendes veninder også kom – så lidt surprise var der da i det *S*. Det var et super hyggeligt arrangement og vejret var jo virkelig med os, oktober vejr når der er absolut SMUKKEST!!! Legeparken er et virkelig skønt sted, som har masser af muligheder og skønne steder at indtage sin mad. Der er sågar små huse, som jeg tror man kan leje, så man også kan være indendørs. Der er masser af grill-huse, gratis både til at sejle rundt i osv. Virkelig et besøg værd!!
Som en ekstra lille surprise, have familien bestilt bord på Sdr. Bjert Kro, som viste sig at være et virkelig SKØNT sted med FANTASTISK mad!!! Kroen er super flot og meget hyggelig inden i, med synlige bjælker og højt til loftet. De har en café del, hvor der også kan bestillet take-out (og det skulle være ret fortræffeligt!!) og så en restaurant. Jeg fik kun taget billeder af hovedretten og desserten – sorry!!! Kæresten synes altså også at det er ret pinligt når jeg tager billeder af maden når vi er ude, så jeg prøver ikke at gøre ham alt for forlegen!! *S*.
Som en lille appetizer fik vi: Laksemousse med balsamico glace og rucola. Det smagte fuldstædig forrygende!!
Forret:
Stegt havtaskekæbe med rødvinssauce.
Hovedret:
Ale marineret kalv fra Bjergegård (Bjergegård er en lokal gård, hvor de får kødet fra), dertil en grønsagsterrine, en kartoffelrose, sauce med timian, en ristet pastinak, rødvinsmarinerede rødbeder og friterede porre (som pynt).
Dessert:
Desserttallerken som bestod af: italiensk is, blommetærte og chokoladekage.
Jeg har aldrig før fået havtaskekæber, men jeg kan kun sige èen ting: det er absolut IKKE sidste gang!!!! De smagte helt forrygende og jeg har på fornemmelsen, at de var ret enkelt lavet. “Bare” stegt med groft salt og friskkværnet peber i smør (og måske lidt olie). Vi skal helt sikkert se, om vi kan finde nogle på et tidspunkt og så selv lave det, virkelig en delikatesse!!
Jeg tror aldrig i mit liv jeg har fået noget kalv der er så mørt, som det vi fik i går!! Det var en rejse ind i gastronomiens verden, helt så jeg fik gåsehus på armene. Kødet havde en helt FANTASTISK smag og hele tallerknens sammensætning var bare PERFEKT!!
Jeg fik en desserttallerken som dessert og det var altså også virkelig lækkert. Især den blommetærte som var en af tingene var helt i særklasse, SUPER lækker!!
Alt i alt en stor oplevelse. Så hvis I nogensinde kommer på de kanter, eller bo her i området og vil ud og spise god mad, så kan jeg virkelig anbefale Sdr. Bjert Kro.
Mille, som er kærestens 5 årige niece og hendes lille søster Luna, som er snart 8 mdr. var med os og jeg må sige, at de opførte sig helt forbilledligt. Mille fik fiskefileter og pommes frites – og de pommes frites var der STOR rift om da vi fandt ud af, at hun ikke kunne spise dem. De var helt klart hjemmelavede og var fuldstændig UDEN sammenligning med pommes frites i almindelighed. De var en gourmet oplevelse i sig selv og meget, MEGET lækre!!! Da Mille blev træt, satte hun bare 2 stole sammen og faldt i søvn!! Så kan det da ikke være lettere have børn med ud og spise. Hendes lillesøster blev også bare lagt hen – faldt i søvn og det var så det. Men forinden havde vi heldigvis haft stor glæde af hende!!! Hende og hendes søster er bare de skønneste unger og jeg tror aldrig at jeg har mødt nogen som Mille der kan underholde sig selv!!! Jeg stod jo fadder til lille Luna og jeg FORGUDER hende, hun er helt klart tantes lille pige *S* og hun er bare den skønneste – og KØNNESTE – unge……
Ellers nyder vi jo stadig livet her i vores lille hjem – og nej, vi er stadig ikke blevet trætte af at bo her. Prinsessen er ved at have fundet sig til rette – men kryber stadig i skjul ved høje lyde og sover heller ikke så meget som hun plejer. Hun traver tit hvileløst rundt og det er som om hun ikke rigtig har ro til at ligge sig til. Men om aftenen kravler hun dog ind i hendes lille hule og så sover hun. Det er faktisk utroligt, at hun ikke har tigget om at komme ud, men det har hun ikke en eneste gang!! Ikke engang i de her dage, hvor vejret har været helt vildt dejligt. Hun sidder bare ved vinduerne og kigger ud, men skraber ikke på dem eller miav’er for at komme ud – det synes jeg er lidt utroligt!!
I morgen vender jeg tilbage med mad: vi skal have pangasius (igen), men jeg tror at jeg har fundet endnu en ny måde at lave det på……

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Oct 14, 2007
    10:45 pm

    Lise

    Uhm den mad ser god ud, jeg må huske den kro det kan jo være at inviterer mine forældre ud en dag!

    Var på besøg derhjemme i weekenden, og hentede Elisabeth i svømmehalene, overvejede at finde jeres hytte, bare for at se den udefra, men tiden var ALT for knap!

    Kærligst
    Lise


  2. Oct 14, 2007
    10:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisen!

    Det må du gøre, virkelig en lille perle 🙂 Og både maden og betjeningen var helt i top…

    Ej hvor ærgelig, når du var så tæt på os……det kunne have være sjovt 🙂 Håber, du får tid engang til at komme op i det nye hus…

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 15, 2007
    8:48 am

    Helle K.

    Det lyder som noget rigtig lækkert mad og en dejlig fest.
    Pral: mine børn har nu også altid været nemme at have med, da de var små havde vi en dyne, så fandt de et ledigt bord i et hjørne og så lå de derunder med dynen og sov. Nogle gange fandt de et ledigt rum, så sov de der. Det er ikke fordi de var vant til det, vi var sjældent i byen, det kørte bare alligevel. Pral slut…


  4. Oct 15, 2007
    10:12 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle!

    Ja, det var en rigtig dejlig aften og vi hyggede os sammen :-9

    Dejligt, at du også har så nemme børn, men jeg tror nu også at det har meget med forældrene at gøre. Vi har andre i familien som ikke deltog i restaurant besøg, fordi deres dreng skulle hjem og passe hans sovetid – og putteritualet kan jo heller ikke springes over!! I det hele taget er ALT uden undtagelse tilrettelagt på ham 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!