Svensk mørbrad med hasselback-kartofler………
Porre og champignon kommes ved……..
Saucen hældes over og der pyntes med rød peberfrugt…..
I aften har vi fået svensk mørbrad (hvorfor det hedder det og om det er svensk ved jeg intet om) med hasselback-kartofler og grønsager……….FANTASTISK ret!!! Jeg kan kun sige: LAV DET
Skøn smag – lidt ligesom koteletter i fad. Hasselback-kartofler er altid et hit her i huset og så nogle grønsager enten kogte eller en salat og I har en skøn ret, som SAGTENS kan serveres for gæster……
Svensk mørbrad 4 pers.:
1 -2 mørbrad, afpudset (alt efter størrelse)
250 g friske champignon i skiver
2 porrer i ringe
2½ dl piskefløde (jeg brugte madlavningsfløde og skummetmælk – se note 1)
5 spsk. tomatketchup (jeg brugte HEINZ)
1½ tsk. chilipulver (eller efter smag……kan også udelades)
1 rød peberfrugt
salt, friskkværnet peber
Skær mørbraden i bøffer à ca. 1-1½ cm. tykkelse. Bank dem flade med håndroden. Brun dem hurtigt på en pande i lidt margarine og krydr dem på begge sider med salt og friskkværnet peber. Læg dem i et ovnfast fad. Rist champignon og porrer i fedtstof på samme pande, lad det svitse lidt, krydr og hæld over mørbradbøfferne. Kog panden af med (madlavnings)fløde + evt. mælk (se note 2), ketchup, chilipulver, salt og friskkværnet peber. Hæld saucen over kød og grønsager. Fjern frøstolen i peberfrugten og skær den i ringe. Læg ringene øverst som pynt (se note 3). Stil i en 200 grader varm ovn på NEDERSTE rille i ca. 20-30 minutter. Server med kartofler, ris eller pasta og gerne med grønsager/salat + evt. brød/flute til.
Note 1:
Jeg skyllede flasken med madlavningsfløde af med skummetmælk – også fordi jeg ved at kæresten gerne vil have noget ekstra sauce….
Note 2:
Hvis du fortynder (madlavnings)fløden med mælk, så rør et par teskefulde maizena ud i lidt vand og kog det med i saucen på panden, så det hele jævner lidt.
Note 3:
Retten kan forberedes hertil og så bare stilles i ovnen når gæsterne kommer. Hvis det er helt koldt, skal det måske have lidt ekstra i ovnen. Læg evt. folie over hvis peberfrugterne tager for meget farve…..
Jeg har de værste mareridt for tiden!!! Når jeg siger mareridt, så mener jeg MARERIDT!!! Der er masser af blod, vold, våben og gru-opvækkende scener. Det hele er så livagtigt at jeg kan huske – og se – alt når jeg vågner……….det er virkelig forfærdeligt!!!! Jeg har sådan perioder hvor jeg drømmer de mest grusomme ting – og det er ikke pga. film eller bøger jeg læser – jeg undrer mig bare over hvor det kommer fra. Faktisk så skræmmer det mig også ret meget, at der ligger sådan nogle grusomme ting i min hjerne!!! Jeg har altid meget livagtige drømme og jeg kan huske alt når jeg vågner!! Min kæreste synes at det er meget underligt, for hans drømmer er kun vage, hvis han i det hele taget kan huske noget som helst. Jeg kan huske drømme jeg har haft for flere måneder siden – og de er så virkelig, så de kunne lige så godt være sket i virkeligheden – nogle gange er jeg faktisk i tvivl om det ER sket i virkeligheden. Ret skræmmende!!!
Vi havde en virkelig hyggelig aften med vores kammerat fra Sjælland i lørdags. Han havde jo pizza med, så jeg ikke skulle stå og lave mad og så sad vi ellers bare og snakkede. Jeg havde også bagt muffins med Daim og valnødder, som jo er blevet det helt store hit ved kæresten *S* Det er dejligt at Morten kommer forbi så forholdsvis tit, så vi kan holde forbindelsen – vi er desværre ikke så gode til at komme over og besøge ham – men det tager han heldigvis ret pænt. Han er en af kærestens gamle venner, men efterhånden er han blevet ligeså meget min ven – og det er dejligt
Uha, hvor er “Forbrydelsen” altså spændende!!!! Det er da en af de enste gode ting ved DR1 og faktisk den eneste gang om ugen vi ser den kanal……..men det med at lave spændende serier – det kan de altså!!! Jeg synes, at den bliver ved med at tage nye drejninger og det er nok det jeg synes er SÅ fedt!!! Lige da den startede, tænkte jeg at det kunne de da ikke få så mange afsnit til at gå med……..men det går nu meget godt for dem
Musik:
Jeg har lige fået min Paul Potts cd………og jeg siger Jer: den er GOD!!! Jeg har købt den over Ebay og giver kr. 60,- for den INKL. porto fra USA og stadig i folie!!! – så det er billigt. Jeg køber næsten alle vores CD’er over Ebay………ihver fald hvis det er med internationale kunstnere. Jeg lå og hørte den i går aftes inden jeg skulle sove på min Ipod – sikke en FANTASTISK lyd og sikke en FANTASTISK stemme!!!
I morgen skal vi have rester, så da blogger jeg ikke (med mindre der sker noget oppe i huset *S*), men jeg vender tilbage tirsdag………med hvad ved jeg endnu ikke…..
God søndag aften til Jer alle
Samme dag for et år siden
- Spaghetti med tigerrejer, tomater og fløde....... - 2010
- Fiesta by Santa Maria - 2010
- Laks med birkes dertil blomkåls-/ostegratin og braiserede rosenkål i sennepssauce............... - 2009
- Sydamerikansk chiligryde (Spis Bedre nr. 11/08)......... - 2008
- De skønneste boller........ - 2008
- Den færdig strikkede poncho.......... - 2006

















