Newyorkerbyheart

Gæstekok: Nynne’s fyldte chili-/vaniliemørbrad………..

26 november , 2007 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: , , ,

Mørbraden inden den steges (billed udlånt af Nynne)……..

Færdiglavet (billed udlånt af Nynne)……….

Jeg har fået tilsendt en opskrift af Nynne, som igennem lang tid har fulgt min blog og som jeg mailet en del frem og tilbage med – TAK Nynne, for din dejlige måde at være på og for dine altid skønne mails!! Hun har sågar taget billeder af maden, så hun udnævnes hermed som den første gæstekok, som denne blog kan byde på. Hun har fået fat i nogle af de krydderier, som jeg modtog fra Krydderikompagniet og har eksperimenteret med det…….mere end jeg har haft tid og overskud til!!!! Det hun har brugt i denne ret er chiligele og vaniliegele, hun fik denne ret ud af det:

Fyldt chili/vanille mørbrad:
1 svinemørbrad
1 pk. bacon i skiver
200 g champignon i skiver
2 løg
25 g hasselnøddeflager
evt. tørret hvidløg i flager
2 spsk chili gelé
1 spsk vanille gelé
1/4 l madlavningsfløde
1 lille dåse ananas i skiver
1 rød snack peber el. alm rød peber
margarine
1½ tsk karry
salt
Fremgangsmåde:
Bacon skæres i mindre stykker og svitses på panden – tages af varmen. Befri mørbraden
for sener og hinder og skær en revne på langs, hvorefter den ligges i et ovnfast fad.
Baconen fyldes i revnen og nøddeflager drysses over.
Rens champignon, skær dem i kvarte og rist dem i lidt margarine på panden.
Champignonerne lægges i fadet, rundt om mørbraden. Løgene skæres i både og svitses
sammen med karry på panden. Chili gelé, vanille gelé, evt hvidløg, salt og fløde hældes
ved – lad sovsen simre et par minutter.
Sovsen hældes over både kød og champignon. Retten pyntes med ananas i skiver og
ringe af snackpeber.
Sæt hele herligheden i ovnen i 50-60 min. ved 150 grader – de sidste 20 minutter ved 200
grader.
Serveres med løse ris og evt. salat
Velbekomme 🙂

Opskrift, ide, billeder og copyright: Nynne.

Tak Nynne, det lyder super lækkert og jeg vil afprøve det når jeg kommer op i mit nye køkken 🙂

Jeg har lagt noget “underdrejet” de sidste par dage, jeg har simpelthen været syg!!! Som jeg skrev i fredags var jeg blevet forkølet, men jeg tror at det har været mere end en forkølelse. Det lignede meget det jeg havde lige efter vores tur til København i april – for dem af Jer der husker det!! Jeg har simpelthen sovet i stort set 48 timer i træk i weekenden. Jeg har levet af appelsiner og hyldebærsaft. Brugt store stakke af Kleenex Balsam (men er alligevel mere rød under næsen, end Rudolf’s næse!!). Jeg har konstant haft en Bentasil, Vicks eller andet i munden, fordi det føltes hele tiden som om min hals ville lukke sig. I dag går det bedre, men jeg er stadig storforbruger af Kleenex, næsespray og halspastiller – desuden kan jeg stort set ikke sige noget – jeg håber jeg snart kommer ovenpå igen, vi skal jo snart flytte……

Jeg ved ikke om jeg er ekstra tyndhudet under næsen end andre, men hvis jeg ikke bruger Kleenex Balsam – og selvom jeg bruger dem – så får jeg næsten altid sår under næsen. Ja, jeg ved godt at det ikke er særlig behagelig at læse om, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved dem?? Jeg smører mig så tit jeg kan med Elizabeth Arden’s Eight Hour Cream, som jeg har sværget til i mange år, til mange forskellige ting. Er der nogle af Jer andre der har det samme problem? eller har løsninger?

Faktisk er der ikke sket det helt store i huset i dag. Så vidt vi kunne se, har de kun fået lavet ventilationsskakte i badeværelse, bryggers og køkken (emhætte)………vi må da håbe, at de snart får mere fart på!!! Der er heller ikke i dag sat toilet op eller lavet vand, hvor bliver ham VVS-manden dog af???

Jeg vender tilbage med mad i morgen hvor den står på græsk mad……….

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Nov 27, 2007
    3:27 pm

    Anonymous

    Forsøgte også at skrive igår..men det gik ikke så godt ;O) Jeg bruger altid Dr. Madsens Salve, det er sådan en fed, hvid salve. Den bruges også til røde babynumser. Du kan købe den på apoteket med og uden bohrsyre. Vi har den uden, da du ikke må bruge bohrsyre til små sarte rumper, og den fungerer udemærket..;O)Okay du er så undig at se på med den hvide tryne, men midlet helliger målet eller er det omvendt ???


  2. Nov 27, 2007
    3:29 pm

    Anonymous

    …ville skrive “Du er ikke så yndig at…”…men nu kan jeg så heller ikke skrive mere ;O) Og det var da heller ikke meningen, at jeg skulle være anonym….

    Mette


  3. Nov 27, 2007
    3:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mette!

    Mange tak for tippet, det skulle jeg måske prøve…..

    Det er heller ikke kønt at løbe rundt med en rød næse med sår – så rød eller hvid, hva’ forskel gør det 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Nov 27, 2007
    9:12 pm

    Anonymous

    Jeg kender godt dét med at huden under næsen bliver helt slidt og flosset af en ond forkølelse… men jeg har fundet noget der virkelig virker: Locobase Repair – det er en creme som fås på apoteket; tuben er ikke så stor, men cremen er meget drøj i brug og lidt rækker derfor langt. En lille tube koster omkring en halvtredser, og et godt lag kan tage det meste at ødelæggelserne på en nat, det er i hvert fald min erfaring.

    Tak for din dejlige blog som jeg hopper forbi fra tid til anden, håber du kan bruge mit råd og held og lykke med flytningen!

    kh Kathrine


  5. Nov 27, 2007
    9:26 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Kathrine!

    Dejligt at se dig herinde og at du giver dig til kende 🙂

    Tak for rådet, det skal jeg huske, måske jeg skulle tage ned og købe en tube i morgen for huden under min næse er godt nok i sørgelig stand….

    Glad for at du kan lide min blog 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!