Newyorkerbyheart

Hvidkålsgryde med oksekød og spidskommen……..

Løg, ingefær, hvidkål og spidskommen svitses…….

Brunet oksefars og grønne, frosne bønner kommes ved………

Aftenens tallerken, serveret med ris og creme frache 9%……….

Vinduesrammerne er ved at blive sat i………

I aften har vi fået hvidkålsgryde med oksekød og spidskommen, dertil ris og creme fraiche 9% – det smagte FANTASTISK!!. Opskriften er fra Arla, fra sidste uges madplan. Skøn ret, let at lave, flotte farver og god smag – hvad kan der forlanges mere? Der skulle have været syltet ingefær og lidt af syltelagen i, men jeg brugte altså frisk ingefær. Jeg tilsatte også lidt flydende bouillon og ændrede lidt på mængderne – så jeg giver Jer min version af retten……..

Hvidkålsgryde med oksekød og spidskommen:

olie/smør til stegning

500 g oksefars

2 løg i tynde skiver

650 g fintsnittet hvidkål

400 g frosne, grønne bønner – skåret i lidt mindre stykker

½ -1 dl vand

ca. 2 cm. frisk ingefær, finthakket

salt, friskkværnet peber

2-2½ tsk. spidskommen

lidt flydende bouillon

creme fraiche 9%

Kom lidt fedtstof i en stor gryde og svits kødet, krydr det med salt og friskkværnet peber. Når det er brunt, grynet og svitset igennem, tages det op af gryden. Tilsæt lidt mere fedtstof til gryden og svits løg, spidskommen og ingefær kort – det skal ikke tage for meget farve. Tilsæt fintsnittet hvidkål, evt. ad flere omgange og rør godt rundt til det falder sammen og tager farve. Hvis det sætter sig lidt på bunden, så hæld en anelse vand ved. Krydr godt med salt og friskkværnet peber. Når hvidkålen er faldet godt sammen, så tilsæt kødet igen sammen med resten af ingredienserne – dog ikke creme fraiche. Lad det koge et par minutter uden låg og læg så låg på og kog i endnu 2-3 minutter, til bønnerne er møre. Smag til og server. Server med ris og creme fraiche.

De var ved at sætte vinduesrammer i udenfor i dag, oppe ved huset. De har også fået sat træbeklædning på hele garagen – men jeg tog ikke billeder, fordi de stod og arbejdede derinde – men de kommer nok i morgen. Det ser ret godt ud. Der er ikke sket noget indenfor – desværre – så der ser heller ikke ud til at det bliver denne weekend vi skal flytte 🙁

I dag da jeg stod og plukkede øjenbryn, skete et af universets store spørgsmål igen, jeg nøs hver gang jeg plukkede et hår!!! Hvorfor sker det bare hver gang?? Sker det også for Jer? Jeg HADER at plukke bryn, jeg synes at det gør SÅ forfærdelig ondt hver gang…….

Bøger:

Jeg trækker jo “Luftkastellet der blev sprængt” så langt jeg kan, men nu er den rigtig ved at tage fart – og så bliver det endnu sværere at stoppe med at læse!!! Det blev lidt sent i nat, for hold da op hvor er den spændende og mindst lige så velskrevet som de forrige. Jeg kan endnu engang kun begræde, at han ikke nåede at skrive flere!!!

Vores lille prinsesse er kommet ind i en forfærdelig rytme med at sove hele dagen og så være VÅGEN hele natten, noget hun ellers aldrig har gjort før. Hun har altid fulgt vores soverytme – og det var vi været glade for!!! Nu terroriserer hun os om natten, for da er hun frisk og vil lege – og hvis vi ikke gider det, så bider hun os i storetåen, næsen eller hvor hun nu lige kan få fat. Jeg bliver altså også ret forskrækket – til prinsessens store morskab, er jeg sikker på – når jeg vågner op midt om natten og hun står og kigger mig direkte ned i ansigtet, med hendes lille koldt næse få mm får min!!!! Om dagen er hun omvendt ikke til at drive op og stå på hende 4 små poter. Hun er så kedelig og ligger bare og sover. Vækker jeg hende finder hun bare et sted hvor jeg ikke kan få fat i hende……..

I morgen skal vi bare have rester – og så skal vi jo til det første generalforsamling i grundejerforeningen, det er jeg ret spændt på. Jeg vender tilbage på torsdag med kylling og afprøvelse af det brasilianske kryddersalt som jeg fik fra Krydderikompagniet, dertil en kålsalat…..

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Nov 21, 2007
    9:23 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Det ser rigtig dejligt ud det mad – jeg elsker hvidkål! Og det skulle jo være så sundt så sundt! Desværre må jeg jo nok indstille mig på nogle dage med flydende føde nu…

    Mon ikke Prinsessen er kommet i en dårlig rytme fordi hun keder sig ved at være indendøre? Katte er ikke beregnet til at være i lejligheder er min mening… de skal ud at have frisk luft og afløb for deres instinkter! Det er den eneste grund til, at jeg ikke har én nu – jeg synes altså, at det ville være synd… og med mig væk hele dagen.

    God fornøjelse i Grundejerforeningen – det bliver spændende at se , hvilke naboer I får!

    Pernille


  2. Nov 21, 2007
    11:16 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Flydende mad? – jeg må lige ind og se hvad der sker hos dig – det må være noget med din tand….
    Du kan jo lave hvidkålssuppe 😀

    Det smagte virkelig godt og så synes jeg det ser godt ud med de grønne bønner i – creme fraichen er prikken over i’et…

    Jo, jeg tror også det er fordi hun er inde – hvilket jeg synes er synd for hende!! Men vi vil gerne vente med at lukke hende ud til vi er flyttet sidste gang – så hun ikke skal vænne sig til nye omgivelser igen. Jeg synes også de skal have frisk luft, ihvert fald er det her synd for hende….

    Mange hilsner og tanker
    Birthe


  3. Nov 21, 2007
    11:47 am

    Jette

    Får simpelthen så meget inspiration på din side.. Vi spiser meget fisk, og der er altid en god opskrift hos dig… laver dog lidt om på “fedtprocenterne”, da vi ellers buler for meget ud, men du har altid så dejlige grøntsager med 🙂 må lige prøve citronmånen også…


  4. Nov 21, 2007
    12:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jette H!

    Velkommen herinde 🙂 Jeg er glad for at du kan bruge min side som inspiration, det er jo det jeg håber, så kan der jo altid laves om på opskrifterne efter smag 🙂 Jeg gør mit bedste for at få grønsager ind i opskrifterne, fordi vi ellers “glemmer” dem….

    Håber at se dig herinde af og til 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Nov 21, 2007
    4:10 pm

    Louise

    Jeg er også en stor hvidkåls-elsker, og jeg glæder mig til at prøve denne opskrift.

    Jeg har stadig store planer med Lagkagehuset og den amerikanske butik, men pt er jeg underdrejet med…ja, det virker lidt besynderligt, at jeg lige vælger at gå ind her og skrive det, men det er altså med tandpine, så måske er jeg på flydende føde fra i morgen. Det begyndte allerede i mandags, og i går fik jeg en akut tid hos tandlægen. Og den var god nok – min næstbagerste højre kindtand skal rodbehandles i morgen kl. 13.30. Indtil da er jeg på penicillin og smertestillende og er ret groggy og træt. Så jeg har ikke fået foretaget mig så meget.

    Men sulten er jeg dog stadig, så helt underdrejet er jeg altså ikke. Bare småtræt og som om jeg går rundt i en osteklokke. Men jeg vender lige tilbage senere på ugen med mere nyt and kager og den slags :o)


  6. Nov 21, 2007
    4:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Bogsider!

    Gad vide om tand-problemer smitter? Jeg synes der er så mange i blog-/cyberverden der lider af lige netop det i disse dage? Hmm, I skal bare ikke smitte mig 🙂

    Det er SÅ træls at have ondt i tænderne, helt på højde med hovedpine!!

    Tag dig nu god tid til at komme dig over det igen, inden du begiver dig ud på eventyr 🙂 Og ja nu må prøve denne ret, det smagte SÅ godt og jeg kan forestille mig at det er endnu bedre i aften….

    Mange hilsner og god bedring
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!