Kalkun-/pasta “snask” a la Newyorkerbyheart
Champignon og squash tilsættes……..
…….så cocktailpølser og ristet bacon……
Hakkede tomater og (madlavnings)fløde tilsættes……..
I aften har vi fået kalkun/pasta “snask” med alt muligt forskelligt i – og det smagte SUPER godt!!
Det var mening at det skulle have været med kylling, men da jeg ikke har fået skrevet på poserne hvad der er i de forskellige ting i vores lille fryser – og kalkun og kylling jo ligner hinanden til forveksling – ja, så blev det altså kalkun……
Det smagte rigtig god, men kan måske godt bære nogle flere grønsager eller måske en god salat til, men det kan I jo selv eksperimentere med……..
Kalkun/pasta “snask” a la Newyorkerbyheart:
2 kalkunfileter i strimler
1 pakke bacon i tern
1 pakke cocktailpølser
½ squash, halveret og skåret i stykker
250 g champignon i skiver
paprika
1 ds. hakkede tomater
2½ dl (madlavnings)fløde
salt, friskkværnet peber
Start med at stege bacon sprødt og gyldent i en sauterpande eller stor pande med lidt kant. Når det er sprødt og gyldent så tag bacon op, men efterlad fedtet til at stege kalkunen i. Kom kalkunstrimlerne på og drys paprika over, svits det til det får lidt farve på alle flader. Kom squash og champignon ved og lad det hele svitse nogle minutter. Kom så halverede (eller skiveskårne) cocktailpølser, de stegte bacontern, hakkede tomater. salt, friskkværnet peber og (madlavnings)fløden ved og lad det stå og småsimre nogle minutter (5-10 minutter), smag det til og så er det klar til servering. Server med pasta kogt al dente og dampede grønsager eller en lækker salat.
Bøger:
Jeg fik i går startet på “Luftkastellet der blev sprængt” af Stieg Larsson og allerede nu kan jeg sige at det bliver en hård kamp at få den læst!! En HÅRD kamp for at få min nattesøvn i fred og ikke liiige at skulle læse bare een lille kapitel mere inden lyset slukkes – for hold da op den tegner allerede god og jeg glæder mig til at læse videre!!!
Vi har været i banken i dag og bankdamen synes at det ser rigtig fornuftigt og godt ud – og når sådan nogle siger det, ja så er tingene jo ikke helt galt. Vi havde selvfølgelig fået regnet på det inden, men nu skulle de sidste ting lige justeres, alle ny-indkøbene, nedsættelse af husprisen osv. – så vi var alligevel lidt spændte på hvordan det ser ud. Men nu kan vi igen sove roligt, for alt er i den skønneste orden og vi skal nu “bare” finde den rigtige låntype – den der passer til os. Jeg tror nu at vi har det på plads – så nogenlunde – og skal ned og skrive under engang i løbet af næste uge……der skal jo ligesom til at ske noget. Vi skal også have lavet en aftale med advokaten, for vi skal også lige have styr på det juridiske – kryds testementering, særeje osv. Ak ja, at bo papirløst sammen…….
Så røg Lei og Mie fra “Vild med dans” i aften!! Jeg havde faktisk på fornemmelsen at det ville blive dem – og nu bliver det da for alvor svært at vælge – hvis det ikke har været det længe!! Mine favoritter er nu stadig Vicki og Steen, men MEGET tæt fulgt af Marianne og Robert. Jeg tror ikke at Rikke Hørlykke vinder “Vild med dans” 2007…….
I morgen skal vi “bare” have rester (ja, jeg ved det ikke særlig spændende på en lørdag aften) og søndag står menuen på flanksteak, flødekartofler og råkostsalat, så det er heller ikke sikkert jeg blogger der – men nu må vi se. Ellers vender jeg tilbage i den nye uge med nye ting………
God weekend og pas godt på hinanden
Samme dag for et år siden
- Risotto med kantareller og æble/timianfyldte svinekoteletter.............. - 2011
- Rosenkålgratin (Food Network Magazine, November 2010)...... - 2010
- Op på hesten igen......... - 2010
- Provencalsk estouffade med oksekød (fra bogen "Gryderetter", People's Press)........... - 2009
- Så er køkkenet på plads....... - 2007
- Ungarnsk kartoffelsuppe og oliven-/baconfirkanter, del 2.......... - 2006
- Ungarnsk kartoffelsuppe og oliven-/baconfirkanter, del 1.......... - 2006

















