Kylling med brasiliansk kryddersalt og kålsalat……….
Det brasilianske kryddersalt blandet med lidt rapsolie……
……….smurt på kyllingestykkerne…….
De færdigstegte kyllingestykker……….
I aften har vi fået kylling med brasiliansk kryddersalt fra Krydderikompagniet, dertil kålsalat og naanbrød. Kyllingestykkerne bliv SUPER gode, lækker smag!! Jeg kom lidt af kryddersaltet ind under skindet og blandede så lidt op med rapsolie og smurte det på skindet. Jeg tror, at kryddersaltet vil gøre sig rigtig godt på næsten al slags kød på grillen til sommer – eller hvornår vi nu får den pakket ud
Kålsalaten var jeg ikke vild med – og det var kæresten heller ikke!! Jeg synes, at smagen var lidt “underlig”, måske for meget spidskommen? Jeg synes ellers, at “konceptet” er godt, men jeg tror jeg skal eksperimentere lidt med indholdet af dressingen. Kålsalaten er fra Arla’s madplan i sidste uge. Jeg skal også lige skrive, at der skulle have været granatæble i, men jeg kunne ikke få fat i det, så jeg brugte tørrede tranebær i stedet for. Det gav da – om ikke andet – den nogenlunde, rigtige farve……
Kylling med brasiliansk kryddersalt og kålsalat:
4 kyllingeoverlår
lidt rapsolie
Kålsalat:
3 appelsiner
1 spsk. hakket persiller
1 tsk. spidskommen
1 tsk. sukker
salt, friskkværnet peber
400 g fintsnittet hvidkål
1-2 granatæbler
2½ dl creme fraiche
Bland lidt brasiliansk kryddersalt med rapsolie, smør det på kyllingestykkerne. Sæt i en 200 grader varm ovn i ca. 50-60 minutter.
Salat:
Skær enderne af appelsinen og skær så skrællen af med en skarp kniv (stil appelsinen på “højkant” og følg appelsinens former, så det hvide skæres væk). Hold appelsinen ind over en skål og skær fileter ud af appelsinen, så hinderne bliver tilbage og saften drypper ned i skålen. Vend creme fraiche med appelsinsaften (der skulle være ca. ½ dl), hakket persille, salt, friskkværnet peber, sukker og spidskommen. Dæk det til og stil i køleskab i mindst 15 minutter. Vend hvidkål, appelsinfileter og de fleste af granatæblekernerne (se note) i dressingen – smag til. Pynt med resten af granatæblekernerne og lidt hakket persille.
Note:
Jeg brugte tørrede tranebær i stedet for granatæbler. Hvis der bruges granatæbler, så halver den og bank let på skallen med en træske, mens den holdes ind over en skål, så falder kernerne ud.
I går var vi jo til stiftende generalforsamling i vores nye grundejerforening……….og sikke en aften!!! Altså, de fleste havde vi jo mødt til indvielsen af Villaparken, så det var ikke den store overraskelse og vi synes, at de alle er super flinke. Men vores nabo har vi ikke rigtig mødt, andet end vi har stiftet bekendtskab med hendes vasketøj – som I måske husker jeg har omtalt – ellers kan I læse det her. Det viste sig så i går aftes, at vores nabo er den kvæulant, som ofte findes i enhver forsamling!!! Hun havede indsigelser og kommentar om ALT – og så fik hun lige luftet, at hun HADER dyr (- især katte og hunde!!) og derfor vil have hendes grund hegnet ind, så de ikke kan komme ind til hende. Nu ved hun altså endnu ikke, at vi kommer med en lille prinsesse, som vi ikke bare kan diktere hvor går henne – og at hegn springer hun bare over eller opad!!! De andre var ved at dø af grin, da hun sagde det og kigge bare hen på os. Jeg tror, at hun får sig noget af et chok når vi flytter ind. Det er bare lidt utroligt, for vi har netop skrevet under på, at det skal være et åbent miljø, som IKKE må hegnes ind. Hun ville også have lukket hendes carport, så det bliver til en garage – fordi hun ikke gider at kigge ud på hendes beskidte bil inde fra hendes soveværelsesvindue!!! Det harmonerer bare ikke med det, der arkitektonisk er lagt op til i Villaparken. Det er meningen, at det skal være et åbent område, hvor huse og carport/redskabsskur/terrasser er nogenlunde strømlinede og ens (og vi har jo alle skrevet under på det da vi købte det!!). Der står altså heller ikke noget om, at der ikke må haves husdyr, så det skulle hun måske have tænkt på inden hun skrev under?? De andre siger, at hun kører som død og djævel (hun er vel omkring de 60) og har så meget fart på nede i vores lille “lomme”, så de ikke tør have deres børn til at løbe og lege ude!! Nu kunne vi jo ikke beslutte noget på mødet i går, da det kun var et stiftende generalforsamling, men jeg er sikker på at til april når vi skal have et rigtig generalforsamling, så vil der komme en masse “ordensregler” – bl. a. angående vasketøj og fart!!! Så det bliver spændede at følge i tiden fremover, hvordan denne lille grundejerforening kommer til at udfolde sig – og om vi får en nabostrid ang. vores lille prinsesse!! Så Nille hvis du læser dette……alle “fordommene” om grundejerforeninger blev opfyldt. Det er bare vores evindelige “held”, at det netop er os der skal bo ved siden af hende, os som er de enste der har et husdyr!!! Vi har tit snakket om, at vi må være uvenner med det kosmiske system eller noget i den retning, for af en eller anden grund, rammer “uheld” altid os……
Vi fik at vide i går, at VVS manden kommer i morgen, fredag. Mandag, tirsdag og onsdag er sat af til at få installeret hårdehvidevarer og gjort det sidste færdig – og torsdag bliver der endeligt gjort rent i huset. Vi skulle dermed kunne får nøglen sidst på dagen fredag eller lørdag morgen (lidt afhængig af om de overholder tidsplanen!!!), men under alle omstændigheder, skal vi have nøglen senest lørdag kl. 12.00. Selvfølgelig er vi lidt ærgelige over at det ikke er denne weekend, men på den anden side, så er det jo lige STRAKS!!! Vi glæder os helt ekstremt – og selv hende den sure nabo fra i går – kan ikke ødelægge vores glæde til at flytte ind…….
Vi har lige været nede og skrive under på lån i dag, så nu er der ingen vej tilbage……
I dag er jo THANKSGIVING DAY og millionvis af amerikanere sidder og mæsker sig i kalkun, stuffing, cranberrysauce, sweet potatoes osv. (- gid det var mig!! *S*). Jeg bruger dagen, til at tænke over hvad jeg er taknemmelig for og hvad jeg har været taknemmelig for i det sidste år der er gået. Jeg takker hver dag for min søde kæreste og vores lille prinsesse. Jeg takker også for, at vi ikke er ramt af nogen livstruende sygdomme og at vi jo i bund og grund har det godt. Jeg takker for, at nogen holder så meget af mig, at de har været villige til at lukke mig ind i deres familie og “adoptere” mig som et familiemedlem!!! Det er det største der nogensinde er overgået mig – tænk at nogen har hjerter så store, at de kan rumme endnu et menneske – det er STORT!!! Tænker I nogle gang over hvad I er taknemmelige for?
I morgen vender jeg tilbage med tomatsuppe og skinke-/ostehorn……

















