Newyorkerbyheart

Lækker spinatburger med hjemmelavede grovfritter…….

Grovfritterne klar til at komme i ovnen……..

Grov avocado creme………

Hakkebøfferne……

De færdige grovfritter……..

Sambal Oelek smørres på bøffen……

Aftenens tallerken……

I aften har vi fået spinatburger med grovfritter, som er en opskrift fra Magasinet Mad. Jeg havde ikke helt så meget spinat som der skulle bruges, så vores spinatbund blev MEGET tynd!! Jeg kunne ikke mose avocadoerne (havde simpelthen ikke kræfer nok i hænderne), så jeg skar dem i små tern og så blev det en grov creme istedet for, men det smagte godt. Jeg tilsatte lidt meget finthakket rødløg og lidt tabasco, dermed blev et meget guacamole-agtigt, og dog alligevel ikke fordi konsistensen var meget grovere……

Jeg lavede også mayo-/sød chilidip til, fordi det er en favorit her i huset til at dyppe hjemmelavede pommes frites i.

Det hele smagte SUPER godt og lige nu er jeg så mæt, så jeg er ved at revne!! Jeg opgiver opskrifterne sådan som jeg lavede det og da jeg lavede nogle ændringer, så er det altså ikke helt original opskrifterne…..

Spinatburger med hjemmelavede grovfritter:

4 store bagekartofler

salt, friskkværnet peber

olivenolie

400 g oksefars

2 tsk. dijonsennep (ikke i original opskrift)

1 tsk. sambal oelek

100 g frisk spinat (der skulle bruges 500 g og det vil jeg anbefale at I gør)

1 tsk. olivenolie

Avocado creme:

2 avocado

1 lille rødløg, meget finthakket (ikke i original opskrift)

saft af 1½ lime

1 fed hvidløg, presset (ikke i original opskrift)

3 spsk. creme fraiche 9%

Skrub kartoflerne og sær dem i både. Dup dem tørre og fordel dem i et lag på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie og drys med groft salt og friskkværnet peber. Læg dem i et lag og forsøg at lægge dem, så de ikke ligger for meget ind over hinanden, så bliver de ens brune og sprøde. Sæt dem i en ovn ved 200 grader i ca. 45 minutter – eller til de er gyldne og sprøde.

Rør farsen med lidt salt, friskkværnet peber og dijonsennep. Form til 2 store bøffer og steg dem på en (grill)pande eller på grill, til de er som de ønskes.

Skyl spinaten rigtig godt og dup den tør. Kom den i en gryde med 1 tsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber. Damp til det er faldet sammen – det tager kun et par minutter.

Avocado creme:

Hak avocadokødet i små tern (eller mos det hvis det ønskes), rør sammen med de øvrige ingredienser og lad det trække lidt inden servering.

Læg en rund bund på en tallerken af spinaten (i stedet for en burgerbolle), læg bøffen ovenpå. Smør ½ tsk. sambal oelek på hver bøf og top med avocado cremen. Server med grovfritter.

Mayo-/sød chilidip a la Newyorkerbyheart:

mayonnaise

sød chilisauce

presset hvidløg

Rør det hele sammen og lad det trække lidt inden servering. I bestemmer selv hvor stærkt det skal være, ved at justere på chilisaucen, jeg kan godt lide at den har lidt “umphfff” (kick). Det smager GENIALT til hjemmelaede pommes frites……….

Jeg var lige oppe i huset i dag og nu er elektrikeren ENDELIG startet – YES!!!! Der er kommet stikkontakter i de fleste rum og lampestik i lofterne. Jeg håber, at de forsætte i morgen – så med lidt god vilje – og hvis VVS-manden også tager sig sammen, så kan vi flytte ind næste weekend!!!!

Jeg tror at vores lille prinsesse er trist til mode. De sidste par dage, har vi praktisk talt ikke set skyggen af hende, hun ligger på hemsen i en kurv og der er ligger hun bare næsten døgnet rundt. Hun spiser ikke rigtig noget og drikker heller ikke for meget – og jeg er i det hele taget lidt bekymret for hende!!! Jeg håber, at det SNART bliver bedre, ellers må vi have hende tjekket. Stakkels, stakkels lille prinsesse.

I morgen skal jeg til at bage, da kærestens søster, mand og 2 børn komme i weekenden. De skal bo hos kærestens bor, men kommer herop til kaffe på lørdag og vi skal også om at se på huset. Jeg glæder mig til at se dem – og hende lille Luna som jeg stod fadder til. Hun er den kønneste og skønneste lille unge og jeg glæder mig til at tilbringe nogle timer sammen med hende…..

I morgen skal vi have appelsin-/limemarineret kylling…….

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!