Laksefrikadeller med grønsagsbiks……..
Ingredienserne til laksefrikadellerne……..
……så er de kommet på panden…….
I aften har vi fået laksefrikadeller med grønsagsbiks, dampet broccoli og hollandaisesauce…..PRAGTFULDT!!!!! De laksefrikadeller smagte bare SUPER godt!!! Ideen er fra en opskrift jeg fandt et eller andet sted, men jeg tilsatte selv persille, rødløg og limesaft – og vælger at tro at de ikke blev ringere af det…….
Jeg må så også med skam indrømme, at jeg glemte at komme squash i grønsagsbiksen, den ligger stadig i køleskabet, så den må jeg have brugt på et andet tidspunkt. Jeg giver Jer den opskrift jeg brugte på laksefrikadellerne…..
Laksefrikadeller a la Newyorkerbyheart, 4 stk. (2 pers.):
2 laksefileter
2 tsk. dijonsennep (eller efter smag)
salt, friskkværnet peber
ca. 3 spsk. finthakket persille
ca. 2 spsk. meget finthakket rødløg
saft af 1 lime
lidt tabasco eller cayennepeber (efter smag, kan evt. også udelades)
Hvis der er skind på laksefileterne, skal det af. Derefter hakkes fileterne med en skarp kniv, den behøver ikke at være alt for fin (efter min mening), men I kan gøre den fin eller lidt grovere i farsen efter behag og efter hvor meget i hakket kødet. Kom det i en skål sammen med alle de andre ingredienser og rør det igennem, så det hele er fordelt. Kom en blanding af lidt olivenolie og lidt smør på en pande. Form farsen som til almindelige frikadeller (4 stk.) og lad den stege i ca. 5 minutter på hver side – de skal kun lige være gennemstegte, eller bliver laksekødet ret tørt og kedeligt!! De får en smuk overflade.
Grønsagsbiks:
1 rødløg, halveret og skåret i tynde både
1 rød peberfrugt i tynde strimler
1 gul peberfrugt i tynde strimler
1 squash i halveret og skåret i halvmåner (jeg glemte jo altså squash’en)
kartofler efter ønske
salt, friskkværnet peber
olivenolie
lidt frisk, hakket persille
Kog kartoflerne næsten møre og køl dem af (eller brug en rest kartofler fra dagen før). Kom lidt olie på en pande og svits så løg, squash og peberfrugter. Lad dem få lidt farve og steg ved rimelig høj varme. Skær kartoflerne i passende stykker og lad dem stege med, til de får lidt farve. Krydr med salt og friskkværnet peber. Inden servering drysses med hakket persille.
Bøger:
Jeg er nu blevet færdig med “Nobels Testamente” af Liza Marklund og må sige, at jeg synes den var god og spændende. Sådan som den endte, bliver jeg jo nødt til at læse den næste “Livstid” som lige er udkommet…………men som jeg endnu ikke har fået købt. Jeg skal i aften i gang med at læse “Luftkastellet der blev sprængt” som er den nyeste og sidste af Stieg Larsson. Jeg har også allerede bestilt den på lydbog, den er udkommet, men der er L-A-N-G ventetid!!!
I morgen står menuen på en kylling-/pastaret, håber vi ses der

















