Newyorkerbyheart

Rodfrugtgratin med tomat-/hvidløgssmør og spidskålssalat………….

Rodfrugtgratinen inden den kommes i ovnen………

Spidskålsalaten……….

Tomat-/hvidløgssmørret…….

Den færdige gratin………

Aftenens tallerken……..

Det var meningen, at vi skulle have haft noget med pangasius i aften, men da jeg havde glemt at få det med omme fra fryseren der står hos kærestens mor – ja så måtte jeg jo finde på noget andet. Valget faldt på en rodfrugtgratin fra Søndagsavisen (hvilken uge, ved jeg desværre ikke), dertil lavede jeg tomat-/hvidløgssmør som jeg altid laver når vi får gratin og en spidskålssalat som jeg selv komponerede. Det smagte SUPER godt og kan sagtens anbefales!!! Gratinen havde en skøn smag og den er meget mættende, salaten var sprød, lækker og en blanding af lidt surt og lidt sødt……..

Rodfrugtgratin:

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g pastinakker

1 spidskål (jeg brugte nu kun ½)

1 bdt. forårsløg

4 æg (jeg brugte 6)

4 spsk. fromage frais (jeg brugte 6 spsk.)

1 pose revet ost

4 soltørrede tomater (jeg brugte 6)

salt, friskkværnet peber

frisk, hakket persille

Rens, skræl og skær kartofler, gulerødder og postinak i rimelig små tern (se note). Kål og forårsløg snittes fint. Alle grønsagerne blandes i en skål. Æg og fromage frais piskes sammen i en skål, hæld den revne ost i, sammen med fintstrimlede soltørrede tomater, salt og friskkværnet peber. Bland alle grønsagerne i æggemassen og hæld det i en lille bradepande/ovnfast fad. Krydr igen med lide salt og friskkværnet peber. Sæt i ovnen ved 190 grader i ca. 40 minutter – kom stanniol over når den begynder at tage farve, så den ikke bliver for mørk.

Note:

Jeg tog kun ca. mængde og det var måske derfor jeg ikke syntes at de 4 æg slog til, jeg ved dog ikke som det skulle se så “tørt” ud. Men den udgave jeg lavede blev ihvert fald god, hvordan dan bliver ellers, kan jeg desværre ikke udtale mig om…….

Tomat-/hvidløgssmør:

smør/Kærgård i passende mængde

1 fed hvidløg, presset (eller efter smag)

ketchup

Det hele røres sammen. Det ser ikke særlig lækkert ud, men det smager super godt og giver en god smag.

Spidskålssalat a la Newyorkerbyheart:

½ spidskål, fintsnittet

½ pose tørrede tranebær

4 mandariner, skrællede, pillet i både og halveret

2 gulerødder, skåret igennem på langs og snittet fint

ristede pinjekerner

Dressing:

olivenolie

saft af ½ citron

flydende honning

salt, friskkværnet peber

Bland fintsnittet spidskål, halverede mandarinbåde, fintsnittet gulerødder og tranebær sammen. Kom ingredienserne til dressingen i et glas eller en meljævner og ryst det sammen. Smag det til, til passende syrlig-/surhed. Hæld det over salaten og vend godt rundt. Pynt med ristede pinjekerner og lad det stå og trække i 15-30 minutter.

Mange tak til Nille for lidt oplysninger omkring sigøjnerne – som altså ikke bare er sigøjnere – men det er sådan jeg vil vælge at omtale dem, da jeg ikke ved hvor de stammer fra *S*. Jeg havde bestemt mig for IKKE at dømme dem på forhånd og være mere åben end kæresten var/er overfor dem………..men jeg må indrømme det er svært!! Jeg har idag flere gange måtte jage dem væk, fordi de har stået oppe på vores terrasse og rodet i vores grønsagskasse og kigget på de rester af salat vi har haft stående derude!!!! De står også helt ugenert og kigger ind ad vinduerne og selv om jeg banker på ruden for at få dem væk, ja så kigger de bare på mig. Kæresten mener ret bestemt at vi ikke kan forlade hytten begge to på een gang, så han har selv været ovre og handle idag. De har også været rundt oppe fra Idrætscentret for at sige at det nok er bedst at vi holder døre og vinduer lukkede, så længe de bor her…………det er altså lidt uhyggelig!!!! Jeg har følt mig som et dyr i zoologisk have i dag – det er altså ikke særlig behageligt……….

Kærestens mor mener bestemt, at vi skal ringe efter politet for at få dem væk – som de åbenbart havde gjort i Vojens, hvor de havde prøvet at komme ind på en lukket campingplads. Men de har jo ikke gjort noget ulovligt, andet end at indvadere vores terrasse, og det tæller vist ikke rigtig!!!

Jeg håber, at de snart drager videre, for det er ikke sjovt at være fanget i sit eget hjem på den måde – eller blive kigget på gennem ens vinduer 🙂

I morgen står menuen på boller i karry, efter en opskrift der blev lavet i Go’ Morgen Danmark for ikke så længe siden……

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!