Newyorkerbyheart

Urtestegt laks med spaghetti og ost……

Sådan ser laksen ud når den lægges på panden…….

……….og når den er stegt………

Spaghetti, broccoli og forårsløg koges sammen, hældes i et fad og ost drysses over……

Laksen plukkes i stykker og lægges over…….

Aftenens tallerken…….

I aften stod menuen på urtestegt laks og spaghetti med ost, det er en opskrift fra Arla. Jeg får tilsendt deres madplan hver fredag og dette er fra sidst uge. Nogle gange kan jeg bruge nogle af opskrifterne og andre gange ikke, men det er altid rart at få inspirationen synes jeg……

Det smagte SUPER godt!!! Selvom der ikke er nogen egentlig sauce, så var det ikke tørt eller noget. Laksen havde en skøn smag af basilikum og persillen – jeg gav dem lige lidt limesaft da de var stegt færdig – det tror jeg ikke gjorde dem ringere……

Urtestegt laks med spaghetti og ost:

2 laksesteaks

½ dl persille, hakket

½ dl frisk basilikum, hakket

salt, citronpeber

smør + olie til stegning

200 g tørret spaghetti

200 g broccoli i små buketter

1 bdt. forårsløg i skrå, lidt tykke skiver

saft af 1 lime

3/4 dl kogevand fra pastaen

revet ost

Bland krydderurter og vend laksefileterne i det. Drys dem med salt og citronpeber på begge sider. Steg dem i en blanding af olie og smør, til de er brune og gennemstegte. Tag dem af panden og holde dem varme, dryp dem med lidt limesaft……men gem panden og stegefedtet. Kog pastaen al dente. 2 minutter INDEN spaghettien er nok, tilsættes broccolibuketterne og koger med og i det sidste minut tilsættes forårsløg. Gem 3/4 del af kogevandet og hæld resten fra, lad spaghetti, broccoli og forårsløg afdryppe. Kog panden af med kogevandet og saft fra resten af limefrugten, lad det koge lidt ind og skrab evt. stegerester op fra bunden af panden. Hæld spaghetti, broccoli og forårsløg tilbage i gryden, hæld kogevandet fra panden i, rør det hele godt rundt og smag til. Hæld det op i et halvdybt fad, drys med et par håndfulde revet ost, pluk laksen i stykker med en gaffel og læg det ovenpå.

Jeg havde en rest salat fra i går som vi fik til, men det er fint nok bare i sig selv – skøn ret!!

Der er ikke sket synderlig meget oppe i huset, men de har da fået sat en el-tavle op i teknikskabet!! Jeg begynder at tro at kæresten får ret i, at vi ikke kommer til at flytte ind før 1. december – men vi håber stadig!! Vi var nede og hente lamelgardiner og rullegardin i specialmål i dag, det var lige kommet hjem til os.

Jeg har en splintrende hovedpine i dag – og jeg har ikke kunnet få det væk med yogalates – æv!! Jeg HADER hovedpine. Jeg vil hellere have ondt alle mulige andre steder (hvad jeg selvfølgelig også har *S*), men hovedpine er bare det værste…….

Jeg beklager endnu engang at det lader til at mange kommentarer er gået tabt, jeg ved simpelthen ikke hvad der er sket!! Jeg har prøvet at kontakte blogger, men har endnu ikke hørt noget fra dem. Jeg vil godt lige understrege endnu engang, at det altså IKKE er fordi jeg har censureret nogen eller ikke vil udgive kommentarer, jeg har ganske enkelt IKKE modtaget nogen….

I morgen skal vi have en hvidkålsgryde i en eller anden form, lige helt hvordan ved jeg ikke endnu……

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Nov 19, 2007
    9:11 pm

    Valdemarsro.dk

    Uhm det ser så lækkert ud, lige noget for mig. Det må jeg prøve en dag.


  2. Nov 19, 2007
    9:15 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Valdemarsro!

    Ja, dette skulle du prøve, det smagte SÅ godt – og så var det dejlig let at lave 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!