Newyorkerbyheart

Forret: Spinatbund med røget ørred…….

Spinatbunden inden den bages……

Den færdigbagte spinatbund……..

Røget ørred i creme fraiche……

Pyntet og klar til servering…….

Min portion (den første ihvert fald *S*)…………

Vi fik en virkelig lækker fiskeforret i går, da vi havde gæster, som jeg kun kan anbefale Jer at lave. Spinatbunden gør den “spiselig” for de fleste tror jeg og fiskesmagen er bestemt IKKE udpræget!! Den kan pyntes så den virkelig tager sig godt ud – og jeg tror at alle synes det var en succes – jeg gjorde ihvert fald……

Det er også en ret, der sagtens kan bruges som en let frokost eller en lun sommeraften med et godt glas køligt hvidvin til……

Spinatbund med røget ørred:

Bund:

900 g frossen spinat, optøet og afdryppet

4 æg

1 dl mælk

100 g mayonnaise

salt, friskkværnet peber¨

Fyld:

250 g røget ørred (jeg brugte 2 af de pakker fra Netto)

500 g creme fraiche (jeg brugte en blanding af 18% og 38%, men jeg tror at 18% er fint)

1 bdt. dild, finthakket

saft af ½ citron

salt, friskkværnet peber

Pynt:

200 g store, grønlandske rejer

1 pakke røget laks

cocktailtomater i kvarte

agurk

citron

Pisk æg, mælk og mayonnaise sammen til en masse. Tryk væden godt ud af den optøede spinat (jeg optøede den i microovn med lidt vand) og kom den i blandingen. Det er MEGET vigtigt, at spinaten IKKE indeholder for meget væde!!! Krydr med salt og friskkværnet peber. Kom massen i en springform, evt. beklædt med bagepapir og sæt den i en 180 grader varm ovn i ca. 40 minutter. Lad den afkøle helt. Mos den røgede ørred fint med en gaffel, så der ingen store stykker er. Bland med creme fraiche, citronsaft, hakket dild, salt og friskkværnet peber (kan sagtens gøres på forhånd og bare opbevares i en skål i køleskabet. Kom ørred-blandingen på den helt kolde spinatbund og pynt med røget laks, rejer, tomat, agurk og citron. Server med flute.

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Dec 28, 2007
    10:06 pm

    Sifka

    Glædelig mellemjul. Det er en dejlig fiskret du har på i dag, den kunne jeg godt tænke mig til frokost 1. januar.


  2. Dec 29, 2007
    12:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sifka!

    I lige måde 🙂

    Du skulle virkelig prøve at lave den, den smager SÅ godt, det er ihvert fald ikke sidste gang jeg laver den…..

    Godt nytår til dig 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Mar 2, 2011
    3:03 pm

    Rebelsig

    HOLD DA OP! Det er da det jeg laver på lørdag til fødselsdag! 😉 Dejligt med inspiration!


  4. Mar 2, 2011
    3:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rebelsig!

    Den var i hvert fald en succes her i huset 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 4, 2011
    12:17 pm

    Rebelsig

    Hvor mange er opskriften til ca?


  6. Mar 4, 2011
    12:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Hvis det er til forret, vil jeg nok sige 6 pers. 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 25, 2011
    11:38 pm

    rikkefm

    Hej

    Har lavet denne skønne ret til gæster, alle var fuldstændig vilde med den, også dem der ikke er særlig meget til fisk….. fantastisk ret..Jeg tilsatte dog lidt peberrod i både bunden og fisken….. og det smagte skønt…:-)


  8. Jun 26, 2011
    9:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikkefm!

    Dejligt at alle kunne lide den – jeg er også ret vild med den 🙂

    Tak for tippet med peberrod, kan godt forestille mig at det vil være godt, det er hermed givet videre….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!