Pasta med valnødder, bacon og tomater……….
……….tomater tilsættes………
Det hele blandes sammen…….
I aften har vi fået pasta med valnødder, bacon, tomater – og ganske lidt af det trøffelolie, som jeg fik tilsendt fra Nille – det smagte aldeles FANTASTISK!! Så kære Nille TUSINDE TAK!!!! Du har i den grad beriget vores liv med det lille vidunder middel
Hvis I synes at pastaen ser lidt underlig ud, så er det fordi det er et stort miks af en masse rester. Selvom vi lige har været ovre og handle, så glemte vi selvfølgelig at købe pasta, så jeg fik lige tømt køkkenskuffen for hvad der fandtes……….men det smagte nu godt alligevel……
Pasta med tomater, valnødder og bacon:
passende mængde pasta kogt al dente
1 håndfuld valnødder, finthakkede
2 fed hvidløg, finthakket
1 pakke bacon i tern
frisk basilikum, fintsnittet
1 bakke cocktailtomater i kvarte
masser af frisk, revet parmesanost
salt, friskkværnet peber
evt. lidt trøffelolie
Pastaen koges al dente i rigeligt, godt saltet vand. Vandet hældes fra. Bacon svitses på panden og når det er brunt, så tilsættes hvidløg. Lad hvidløget stege lidt med så det afgiver aroma, men det må ikke blive brunt. Tilsæt tomater og hakkede valnødder. Lad det varme igennem, tilsæt basilikum og smag til med salt og masser af friskkværnet peber. Hæld blandingen over den friskkogte pasta, gerne sammen med lidt trøffelolie og masser af parmesanost. Server straks med mere ost.
Jeg har ikke fået lavet det helt store i dag, da jeg ikke har sovet specielt godt. Håndværkerne gik i gang udenfor tidligt i morges, så det blev ikke til så meget søvn efter kæresten tog afsted på arbejde. Jeg har desuden ulideligt ondt i min lænd i dag – det er nok flytningen der sætter ind nu!!. Det gør så ondt når jeg har siddet og så rejser mig fra en stol, at jeg bliver nødt til at gå foroverbøjet et stykke tid, inden jeg kan rette mig op. Ret pinefuldt, så jeg håber, at det snart går over igen!!!
Vi var i Idemøbler idag for at købe “dutter” til at sætte under vores spisestole, fordi de laver sorte streger på vores fine trægulv – ikke smart. Vi “faldt” over et sofabord, som vi har købt, da vi er trætte af at vente på Ilva. Jeg talte lige med dem i dag og nu kan de først levere midt i januar – det er ikke så fedt når vi gerne vil have stuen færdig til jul, hvor familien kommer. Vi annullerer derfor ordren på sofabordet og henter så istedet det vi har købt hos Idemøbler. Jeg har desværre ikke kunnet finde et billed af det, men vi synes begge to at det er ret fedt. Det er hvidt med krom ben og så har det en glas/frosted glas plade ovenpå. Der kan så ligge ting nedenunder – i den ene side er der en skuffe (men stadig så der kan kigges ned i den). Lidt svært at forklare, men jeg skal nok vise Jer det når vi får det. Vi har ellers svoret på, at vi ALDRIG skal have et glasbord – faktisk har jeg i mange år også syntes at det er lidt kikset – ja så befinder vi os pludselig i en situation hvor vi ejer et bord med glas!!! Sådan udviklinger tingene sig lidt sjovt engang imellem *S*. Vi har også købt 2 stole mere til spisebordet, så vi nu har 6 stk.
Bøger:
Jeg er jo stadig ved at læse “Samlerne” af David Baldacci og jeg må sige at jeg synes, at den er en fornøjelse at læse. Den er underholdende og godt skrevet, lige sådan jeg godt kan lide dem
I morgen vender jeg tilbage med tortilla lasagne og salat………

















