Newyorkerbyheart

Citron-/timianpaneret pangasius med kartoffel-/appelsin-/fetasalat…….

Rasp blandet med bl. a. citronskal og timian…….

Pangasius skåret i stykker……

Dressingen…..

De stegte fiskestykker……….

Kartoffel-/appelsin-/fetasalaten……..

Aftenens tallerken……..

I aften har vi fået citron-/timianpaneret pangasius med en kartoffel-/appelsin-/fetasalat – og jeg kan kun sige een ting: det smagte FANTASTISK!!!!! Opskriften er fra Fakta i sidste uge, hvor de dog brugte færdig-panerede pangasius, men jeg valgte at lave det selv – jeg ved derfor ikke om de smager som de færdig-panerede……..men de smagte godt *S*

Kæresten var ikke helt tilfreds med at der var appelsin i kartoffelsalaten – han HADER frugt i hans mad!!! – men jeg synes, at det smagte SKØNT. Frisk og dejligt……….

Citron-/timianpanerede pangasius, 2 pers.:

rasp

revet skal af 1½ citron

tørret timian

salt, friskkværnet peber

lidt knuste, tørrede hvidløgsflager

1 æg

2 pangasiusfileter, skåret i stykker

smør og olie til stegning

Pisk ægget let sammen og krydr med lidt friskkværnet peber og salt. Bland rasp med citronskal, salt, friskkværnet peber, timian og knuste hvidløgsflager. Varm lidt smør og olie op på en pande. Vend første fiskestykkerne i æg og så i raps-blandingen. Læg på den varme pande og steg nogle minutter på hver side, til de er sprøde, gennemstegte og gyldne.

Kartoffel-/appelsin-/fetasalat:

kartofler, skrællede og skåret i små stykker

salt, friskkværnet peber

krydderi af en art (jeg brugte græsk krydderi)

olivenolie

2 appelsiner skåret i små stykker

1 bøtte feta i tern

1 rødløg i tynde, halve ringe

salat

ristede pinje- eller græskarkerner

2-3 blommetomater i små tern

Dressing:

olivenolie

citronsaft

grovkornet sennep

salt, friskkværnet peber

flydende honning

Dryp kartoflerne med lidt olie, krydr med salt, friskkværnet peber og noget krydderi og sæt i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. De skal være gennemstegte, gyldne og gerne lidt sprøde. Tag dem ud og lad den køle lidt af (de skal dog stadig være varme). Bland de andre ingredienser sammen – undtagen pinje-/græskarkerner, tilsæt kartoflerne og vend det hele godt rundt. Ryst dressingen sammen og hæld det over salaten. Pynt med pinje-/græskarkerner og server.

Jeg tror efterhånden, at jeg har fået udsovet – sikke et mirakel!!! Kæresten tog op og spillede squash i formiddags og da han kom hjem kl. 11.00 var jeg lige væltet ud af sengen og ud under bruseren!!!! Godt han er så tålmodig med mig, for jeg er noget af en sovetryne for tiden!!!! Jeg har dog følt mig lidt bedre tilpas i dag, så måske min krop er ved at komme sig igen, det ville da være dejligt *S*.

Ham i plejer at være på skiferie sammen med, har desværre meldt fra i år – æv, ÆV!!!! Han har tvillinger der skal konfirmeres og kunne ikke lige få det hele til at gå op, både økonomisk og tidsmæssigt. Det betyder desværre, at vi heller ikke kommer afsted i år, hvilket jeg ellers i den grad havde set frem til. En uge i Canazei, Italien ville have gjort mig godt – bjergluft, mad, cappucino, is og det hele……….men det bliver ikke i år…….

Jeg håber dog, at få kæresten overbevist om fornuften i en lille forlænget weekend i Rom her til forår – kryds fingre for mig, at det lykkedes *S*

I morgen forventer vi at mureren kommer – det har han ihvert fald lovet – han skal sætte nogle fliser fast. Der er 15 (!!) af vores fliser i gang, brygger og badeværelse der ikke er vedhæftet, så det skal lige i orden. Det er sådan set rimelig mange, da de rum der er fliser i, ikke er så store igen. Alene ude i brusekabinen er der 4 fliser der ikke er vedhæftet, det er næsten hele kabinens gulv!!!! Nu må vi se om han dukker op, jeg har jo før – forgæves – gået og ventet på håndværkere……

Prinsessen har fundet sig den ultimative ynglingsplads her i det nye hus: ovenpå køleskabet. Det er masser af plads, køleskabet er kommet så langt ned så hun kan hoppe fra halvmuren og derop, ingen kan nå hende og ugle hendes pels, der er varmt og så kan hun holde øje med hver gang køleskabet går op – PERFEKT!!! Hun falder mere og mere til, men er stadig MEGET bange når der kommer fremmede. Sådan har hun aldrig opført sig før, jeg håber, at hun bliver mere tryg med tiden……

I morgen skal vi bare have en af de Boboli pizza’er (pizzabunde), som vi har fået sendt fra min mor i USA. Jeg vender tilbage med mad på tirsdag…….

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Jan 20, 2008
    11:28 pm

    Jette

    Uhm, jeg gad altså godt være på kost hos dig 🙂


  2. Jan 21, 2008
    9:57 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jette H!

    Jamen, du skal da være så velkommen 🙂

    Du må prøve dette, det smagte super godt….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!