Newyorkerbyheart

Frikadeller med råkost og ovnstegte aspargeskartofler…….

Aspargeskartoflerne inden de kommer i ovnen……

Råkostsalaten……

Frikadeller med revet gulerod i……

Aftenens tallerken…….

I aften stod menuen på frikadeller med en revet gulerod i, råkostsalat med rødbeder, ovnstegte aspargeskartofler og champignonsauce fra Knorr. Opskriften på råkosten og kartoflerne er fra Søndagsavisen i søndags og smagte godt syntes jeg, kæresten var dog ikke så vild med råkosten…

Jeg kom en revet gulerod i frikadellefarsen, som bare er lavet på helt normalvis. Der skulle ikke sauce til, men jeg ved at kæresten sætter pris på det, så jeg lavede bare en champignonsauce fra Knorr. Alt i alt en god og lækker aftensmad, som ovenikøbet også er ret sund og velsmagende (især hvis I ikke laver saucen!! *S*). Jeg vil måske nok lade være med at give kartoflerne helt så lang tid en anden gang, de blev nærmest helt melede indeni og det er jeg ikke så vild med!!! Men det er min egen skyld, for der stod at de kun skulle have 45 minutter og jeg fik dem nok givet nærmere 1 time……

Råkostsalat med rødbeder:

2 rødbeder, skrællet og revet

et lille halvt hvidkål, fintsnittet

3 gulerødder, revet

1 lille bdt. persille, hakket

Dressing:

1 dl olivenolie

½ dl hvidvinseddike

salt, friskkværnet peber

Gulerødder, rødbeder og hvidkål blandes sammen. Dressingen rystes sammen og hældes over grønsagerne. Vendes godt rundt og smages til. Har godt af at stå 15-30 minutter inden servering.

Ovnstegte aspargeskartofler:

750 g aspargeskartofler

nogle kviste frisk timian

3 fed hvidløg, knuste

olivenolie

salt, friskkværnet peber

Vask kartoflerne godt og skær evt. de største over, så alle har ca. samme størrelse. Kom dem i et ovnfast fad sammen med friske kviste timian og hvidløgsfed der er pillede og knuste med den flade side af kniven. Dryp med lidt olivenolie og drys med salt og friskkværnet peber. Vend det hele godt sammen og sæt i en 180 grader varm ovn i 45 minutter.

Vi har været i Tyskland i dag. Kæresten tog en fridag og syntes, at jeg trængte til at komme ud og blive “luftet” lidt *S*. Det er jo ikke fordi der kan spares det helt vilde længere, men det er meget hyggeligt bare for udflugtens skyld!! Vi købte nogle kasser øl, lidt sodavand + diverse andre ting. Det blev vist også til lidt af det syndige (læs: slik) og så nogle poser nøddemix – jeg ELSKER nøddemix. Det er sådan noget med forskellige slags nødder og rosiner i og jeg synes, at det er SUPER godt istedet for slik eller chips!! I USA hedder det “Trail mix” og i Tyskland, kalder de det “Studenter mix” og jeg kalder det altså nøddemix. Man kan også få noget med chokolade-dækkede tørret frugt er blandet i, men så synes jeg, at ideen går lidt af det!! Vi købte også noget Gouda ost – jeg ELSKER Gouda ost – og det var rigtig billigt dernede i dag. Prinsessen fik et par bokse med “godbider”. Det et bokse, hvor der er poser med forskelligt kød i noget skysauce – det lugter og ser hæsligt ud – men hun er VILD med det!!!!

I morgen står den bare på rester og på fredag skal vi have en genganger, som er wok med grønsager og marineret svinekød. det smagte virkelig godt!! Jeg regner med at vende tilbage på lørdag – hvis ikke før (det kan jo være at jeg finder på at bage lidt *S*) – med en mørbradgryde og en form for dessert. Kæresten søster kommer nemlig på besøg og vi skal hygge os………..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!