Hakkebøffer i pakker og bagt rosenkål med mandler…….
Løg, champignon og rød snackpeber svitses…..
Hakkebøffer lægges på butterdej…….
Løg-blandingen kommes ovenpå……
De bagte rosenkål med ristede mandler…..
I aften har vi fået hakkebøffer i pakker med bagte rosenkål (en af Jer har givet mig opskriften, men jeg husker ikke hvem – sorry!!), ovnkartofler (færdigkøbte) og champignonsauce (Knorr). Jeg synes det var ok. Af en eller anden grund, er jeg dog ikke en store tilhænger af kød i pakker, men det var ikke dårligt – men altså heller ikke det helt vilde!!!! Jeg syntes rigtig godt om de bagte rosenkål med ristede mandelsplitter – dem var kæresten tilgengæld ikke så vild med…….
Bagte rosenkål med mandler:
1 bakke rosenkål
smuttede, hakkede mandler, tørristet
olivenolie
saft fra 1 lime
flydende honning
flagesalt, friskkværnet peber
Skyl rosenkålene, skær stokken af og fjern de yderste blade. Skær dem i halve eller kvarte, alt efter hvor store de er. Kom dem i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie, limesaft og flydende honning. Krydr med flagesalt og friskkværnet peber, sæt i ovnen ved 225 grader i ca. 20-25 minutter. Drys med de ristede, hakkede mandler når de kommer ud – og evt. lidt ekstra flagesalt.
Hakkebøffer i pakker, 4 pers.:
500 g hakket oksekød
2 plader butterdej, optøet
250 g champignon i tynde skiver
1 snackpeber/peberfrugt i små tern
1 løg i ringe
paprika
salt, friskkværnet peber
græsk krydderi/tørret oregano/tørret timian – alt efter smag
1 sammenpisket æg til pensling
Svits først løg på panden i lidt fedtstof, tilsæt så champignon og peberfrugt og lad det svitse med. Afkøl det HELT inden brug. Form det hakkede kød til 4 bøffer, krydr med salt, friskkværnet peber, papriki og det valgte krydderi. Brun dem af på begge sider, på den samme pande som løg-blandingen har været på, de skal KUN brunes. De skal også afkøle HELT, inden de skal bruges. Halver hver butterdejplade og rul dem ud til firkanter. Læg en helt afkølet hakkebøf på og top løg-blandingen ovenpå. Pak bøfferne godt ind og dekorer evt. med lidt udskårne “blade”, hvis der haves lidt dej i overskud. Sæt pakkerne i et ovnfast fad og pensl dem med let sammepisket æg. Stil dem i en 225 grader varm ovn i 45 minutter.
Sport:
Hold da fast en semifinale de danske håndboldherrer spillede i aften mod Tyskland – stort TILLYKKE til dem!!! Det var SÅ fortjent, at de efter 41 (!!) år endelig står i en finale igen – men sikke et nervepirrende opgør vi skulle igennem først!!! Jeg så slet ikke det sidste straffekast, fordi jeg var så nervøs på Lars Christiansen’s vegne, at jeg slet ikke turde kigge. Det var først da jeg hørte kæresten – og kommentatorerne – juble, at jeg kom frem!!! Når jeg tænker på hvor høj min puls er – og hvor spændt jeg er – så må Wilbek’s puls jo være ved at sprænges!!! Endelig besejrede vi de tyskere når det gjaldt – så kan de lære det kan de!! *S* Nu skal vi “bare” slå kroaterne endnu engang – og sidste gang vi mødte dem gik det jo ganske godt!!! Jeg håber, at jeg kan ønske de danske herre tillykke med en velfortjent guldmedalje i morgen aften………
Vil lige skrive igen, at hvis nogen skulle være interesseret i at kontakte hende jeg får varer (make-up, cremer, hårpleje osv.) fra, fra USA, så kan I maile til mig. Jeg har lavet et indlæg om det her.
I morgen skal vi bare have rester, men jeg vender tilbage hvis vi vinder GULD!!! Ellers er der mad igen på mandag, hvor den står på en pastaret med rejer (tror jeg nok *S*)……
God weekend – det der er tilbage af den – til Jer alle!!
Samme dag for et år siden
- Verdens bedste kok - Rasmus Kofoed - TILLYKKE!!!........ - 2011
- BBQ koteletter, quinoasalat og scamorza med parmaskinke........ - 2011
- Care package fra min Mama............ - 2010
- Blomkålsgratin med salat (SøndagsAvisen).......... - 2010
- Syg.................igen! - 2009
- Skøn frokosttallerken a la Newyorkerbyheart........ - 2008
- Vil I bestille varer fra USA?????? - 2008

















