Newyorkerbyheart

Hjemmelavet aspargessuppe………

17 januar , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Supper - Tags: , , , ,

Kyllingen koges sammen med grønsager og urter…..

Bouillonen får et opkog……..

Smørbollen, der bruges til jævning……

Den færdige suppe med både hvide og grønne asparges……

Aftenens tallerken………

I dag har vi fået hjemmelavet aspargessuppe med både hvide asparges (fra dåse) og friske, grønne asparges – skøn spise!!!! Kæresten har i, efterhånden mange år, efter spurgt aspargessuppe og jeg har i lige så mange år lovet ham det – NU skulle det være *S*. Jeg lavede det hele fra bunden og det er ikke så slemt, det passer jo sig selv det meste af tiden. Traditionelt, skal der jo kødboller i, men jeg er ikke specielt vild med kødboller (og slet ikke dem der købes færdige!!). Da jeg ikke lige kunne overskue at lave dem selv, ja så udelod jeg dem og tilsatte nogle friske, grønne asparges i stedet for. Jeg synes, at det blev godt med de grønne asparges i, de er dejlig sprøde og har jo en fantastisk smag……

Jeg legerede ikke suppen, med æggeblommer, men jeg jævnede den bare med en smørbolle og det fungerede rigtig fint. Jeg tilsatte så lige en ganske lillebitte smule madlavningsfløde tilsidst, ca. ½ dl vil jeg tro – ihvert fald ikke mere…..

Hjemmelavet aspargessuppe:

1 kylling

gulerødder, skrælet og i grove stykker

frisk timian

2 løg i grove stykker

2 laurbærblade

4 fed hvidløg, knuste

(gerne også porre/pastinak/selleri – eller hvad der lige haves, jeg havde ikke noget af det…..)

salt, hele sorte peberkorn

vand

2 dåser aspargessnitter

1 bdt. friske, grønne asparges

lidt madlavningsfløde (kan udelades)

Smørbolle af lige dele margarine/smør og mel

Skyl kyllingen indvendigt og fjern evt. de poser, der måske ligger indeni med indmad. Tag en stor gryde og varm lidt olie op. Svits hurtigt evt. indmad og de groftskårne grønsager. Lad også lige kyllingen brune lidt og kom så laurbærblad, lidt salt, hele peberkorn og frisk timian ved. Hæld vand på så kyllingen lige er dækket og lad det simre i et par timer, skum overfladen nogle gange for urenheder. Når det har stået et par timer, så tage kyllingen op og lad den køle lidt af, inden kødet pilles af skroget (kan bruges til salater, puttes i suppen eller til tartelet-fyld osv.). Sigt suppen gennem et klæde og hæld det tilbage i gryden. Skum overskydende fedt af, enten med det sammen – eller lad det køle af i køleskab og så er fedtet lige til at tage af (bliver helt hvidt og lægger sig ovenpå!!). Hæld aspargessnitter til afdrypning – gem væden. Kog suppen op igen, uden låg, så den koger lidt ind. Tilsæt aspargesvandet. Lav en smørbolle i en lille gryde af lige dele margarine/smør og mel, rør det sammen til den rimelig fast klump. Læg den ned i den kogende suppe og lad den ligge et par minutter, pisk så grundigt så den opløses helt og der ingen klumper er. Lad suppen småkoge lidt, så melsmagen koges ud, smag den til med salt og hvid peber. Knæk det nederste seje af de friske asparges og skær dem i mindre stykker. Kom den i kogende, letsaltet vand i 1-2 minutter. Tag dem op og varm den lige igennem i suppen, sammen med de hvide aspargessnitter. Tilsæt evt. lidt (madlavnings)fløde i suppen inden servering, for lige at runde den af og server med flute.

Kyllingekødet, vil jeg bruge til tarteletfyld, som jeg ELSKER!! Vi skal have tarteletter i morgen, sammen med resten af suppen…….

Sport:

Så blev EM i Norge (herre håndbold), jo skudt i gang og sikke en gang misk-mask!!! Selvom det ikke var kønt, så må jeg sige, at de kæmpede bravt!!! Faktisk lidt synd, at de ikke fik uafgjort – men køn håndbold – det var det bestemt ikke. Jeg ved ikke lige med den EM guldmedalje, som jeg havde håbet på, men både OL guld og VM guld er jo også MEGET pænere *S*……….

Bøger:

Jeg er jo i gang med “Efterskælv” af Arne Dahl (den 9. i serien om A-gruppen) og jeg kan kun sige, at den starter godt. Meget spændende, gode personbeskrivelser og så skriver han bare god…..

Jeg har lige modtaget mit første eksemplar af Shape Magazine og det ser ud til at være rigtig godt. Jeg abonnerer jo i forevejen på Self, som jeg er utrolig glad for – det er nok sammen med Redbook og Glamour mine ynglings blade. Jeg glæder mig til hver måned, hvor der kommer et nyt……..

I dag skulle vi have haft besøg af VVS (Kargaard) firmaet og de havde endda selv fået lov til at bestemme hvornår de ville komme – og så kom de slet IKKE!!! Hvor er det bare dårlig stil!!! De ringede ikke engang. Jeg tror, at håndværker-branchen er det eneste sted, at man kan slippe afsted med at yde så dårlig service!!! Måske er det fordi, det går ind under garantien, at de ikke gider at komme?? – for de får jo ingen penge for det og vi kan ikke antage andre til at lave det!!! Jeg synes bare, at det mindste de kunne gøre er at ringe. Alt er ryddet ud af skabene og gjort klar til at de kommer, jeg kan ikke gå hen og ligge mig, lave yoga eller andet, fordi jeg ikke ved hvornår/om de kommer – det er simpelthen at ski.. på andre mennesker (pardon my French), men det er da uopdragent!!! De sagde bare, at de ville komme mellem kl. 10.00 og kl. 15.00 og så kan man ellers bare stille sit liv på stand-by indtil det behager dem at komme…..

Nå, du kom jeg da af med det, så ligger det ikke og nager mig i nat *S*. Jeg vender tilbage med tarteletter i morgen……..

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Jan 18, 2008
    9:28 am

    Trine

    Aspargessuppe er bestemt godt. Jeg plejer at smage til med en lille sjat sherry til sidst.

    Men det bedste ved aspargessuppe er nu altså tarteletterne dagen efter! Her i huset ELSKER vi tarteletter med høns i asparges. Det er simpelthen noget af det bedste.

    I aften skal vi nu bare have koteletter med ratatouille og pasta.


  2. Jan 18, 2008
    10:19 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    Ja, har godt hørt det med sherry før, men vi havde ikke lige noget og det smagte nu også godt uden 🙂

    Vi skal også have tarteletter i aften, som vi også er store tilhængere af….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jan 18, 2008
    10:52 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg giver dig helt ret – håndværker er og bliver sådan! Men hvorfor??? Det har jo altid været sådan… jeg har også oplevet at have måttet tage en fridag (ikke andet valg når man bor alene) og de ikke kom! Og fridagen er jo spildt, da man intet får lavet – andet end at sidde og vente! Virkelig irriterende!

    Men din aspargessuppe lyder til at være et hit 😉

    Jeg havde gang i de helt store kogegryder i onsdags – lækker lækker middag også!

    Hav en dejlig week-end
    Kærlig hilsen
    Pernille


  4. Jan 18, 2008
    11:20 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Ej, det er da endnu mere træls at skulle tage en fridag og de så ikke kommer – jeg er jo trods alt hjemme….

    Jeg smutter straks ind på din side og ser hvad du her kreeret 🙂

    Rigtig god weekend til dig og jeg håber at du har det godt!! 🙂

    Mange varme hilsner og tanker
    Birthe


  5. Jan 18, 2008
    4:17 pm

    Trine

    Sherry er en lige så naturlig ting i mit køkken som mel og sukker. Jeg bruger det f.eks. til champignonsovs og nogle slags wokmad.


  6. Jan 18, 2008
    10:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    Ok, bruger det så ikke så meget – kan heller ikke så godt tåle det blandet med min medicin…

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jan 21, 2008
    9:18 pm

    gülten

    I like your blogs and very interesting. I wait my blog your visit.


  8. Jan 22, 2008
    11:25 am

    Newyorkerbyheart

    Hi Gülten,

    thank you 🙂

    My best,
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!