Newyorkerbyheart

Kylling med rødløg og citron, dertil pasta med hvidkål……..

Kyllingen brunes og løg, citronsaft og honning hældes ved……

Hvidkål svitses……

De færdigstegte kyllingefileter……..

Pasta vendes med hvidkål og parmesanost……

Aftenens tallerken……..

I aften stod menuen på kylling steg med rødløg, citron og honning, dertil pasta med hvidkål – det smagte rigtig godt. Opskriften er fra Søndagsavisen i søndags.

Kylling med citron og rødløg:

2 kyllingebrystfileter

2 stor rødløg, meget finthakket

saften af 1 citron

1 spsk. flydende honning

lidt olie

salt, friskkværnet peber

Kyllingen brunes i lidt olie og krydres med salt og friskkværnet peber. Når de er blevet brunet, så kommes løg, citronsaft og honning ved. Skru lidt ned for varmen og lad det stege til kyllingen er gennemstegt og løgene bliver karameliserede.

Pasta med hvidkål:

tørret pasta i passende mængde

olivenolie

lidt citronsaft

salt, friskkværnet peber

ca. ½ lille hvidkål, finthakket

lidt frisk, revet parmesan (det var ikke med i original opskriften!!)

persille, hakket (det havde jeg ikke lige)

Kog pastaen al dente i rigeligt med godt saltet vand. Kom lidt olie i en gryde og svits hvidkålen sammen med lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber. Vend det sammen med den færdigkogte pasta, tilsæt evt. lidt reven parmesan, smag til og drys med persille.

Jeg går og hænger lidt igen, min krop er bare slet ikke på toppen. Jeg ved ikke hvad der er, men noget er som det ikke skal være!!! Min mave er underlig, jeg er så forfærdelig TRÆT og den forkølelse som jeg har haft lige siden FØR vi flyttede i vores nye hus, den vil bare ikke forlade min krop – ÆV!!!! Desuden har jeg så også flere smerter, end normalt, så alt i alt er jeg bare MEGET langt fra toppen……

Jeg tror, at jeg trænger til at komme ned til bjergluften i Italien!! Vi snakker seriøst om at tage til Canazei, Italien på ski-ferie, som vi har været 2 gange før. Sidste år kom vi jo ikke afsted pga. al hushalløj’et, men vi trænger til at komme lidt væk!!! Jeg står jo ikke på ski, fordi kroppen ikke kan holde til det, men bare det at gå og hygge sig, læse, drikke en cappucino og få maden serveret 1 hel uge – det er så meget luksus for mig…….

Bøger:

Jeg skal til at starte på “Efterskælv” af Arne Dahl. Det er nr. 9 i serien om A-gruppen og jeg har læst alle de 8 andre. Det har været et par stykker der ikke var helt så gode som de andre, men alt i alt så synes jeg, at de har været gode. Denne her lyder rigtig spændende, så jeg glæder mig til at komme i gang med den. Jeg kan godt anbefale Jer at læse “Samlerne” af David Baldacci, som jeg lige er blevet færdig med – og som er efterfølgeren til “Kamelklubben”. Jeg tror næsten at der kommer en til i serien om Alex Ford, for den sluttede sådan lidt……ja, der må næsten komme en til…….

Jeg ved ikke helt hvad vi skal have i morgen, men mon ikke jeg kommer på noget i løbet af dagen…..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!