Kyllingebrød med gulerods-tzatziki……….
Det ristede brød, smøres med kyllingefarsen……..
………så steges de, på fars-siden………
I aften har vi fået kyllingebrød med gulerods-tzatziki – og det smagte helt FORRYGENDE!!!! Opskriften er fra Søndagsavisen i sidste uge, et sted jeg henter meget inspiration. Jeg tilsatte lidt ekstra smag til farsen, men ellers fulgte jeg opskriften. Jeg har aldrig før prøvet noget med kyllingefars, fordi jeg har været lidt nervøs for, at det ville være for fedtfattigt (= for tørt!!), men det smagte altså rigtig godt. En lækker og let ret, som også fint kan serveres hvis man bare lige vil lave lidt let – men spises der flere, så mætter de rigtig godt……..
Gulerods-tzatziki’en smagte rigtig godt, det er jo som almindelig tzatziki, men dog lidt mere fyldig idet gulerødder ikke er så vandede som agurker. I opskriften stod der at der skulle bruges kvark, men jeg brugte græsk yoghurt 2%. Som sædvanlig skiver jeg opskrifterne som jeg lavede dem, så må I selv prøve Jer frem, hvis I ikke bryder Jer om sammensætningen *S*
Kyllingebrød, 4 pers:
6 skiver lyst landbrød
450 g hakket kyllingekød
1 æg
3 tsk. kartoffelmel
græsk krydderi eller tørret oregano
2-3 tsk. dijonsennep
2 fed hvidløg, presset (eller efter smag)
salt, friskkværnet peber
blandede salatblade
1 rødløg i meget tynde, halve ringe
4 spsk. kapers
smør og olivenolie til stegning
Rist brødskiverne på begge sider på en brødrister. Rør det hakkede kyllingekød sammen med æg, salt, friskkværnet peber, sennep, presset hvidløg, kartoffelmel og græsk krydderi/oregano. Halver brødskiverne og smør den ene side med kyllingefars. Opvarm olie og smør i en (slip-let)pande og steg dem med fars-siden nedad, til de er gennemstegte (ca. 5-6 minutter). Vend dem så lige kort, så brødsiden også bliver stegt. Forsæt indtil der ikke er flere. Vend skyllede og tørrede salatblade med rødløg og kapers – kom det ovenpå kyllingebrødene, drys med ganske lidt flagesalt og friskkværnet peber. Server dem med det sammen, sammen med gulerods-tzatzki.
Gulerods-tzatziki, 4 pers.:
5 gulerødder, groftrevne
2 fed presset hvidløg (eller efter smag)
græsk yoghurt 2%
salt, friskkværnet peber
Riv gulerødderne og kom så meget græsk yoghurt i, så det hænger godt sammen. Krydr med presset hvidløg, salt og friskkværnet peber.
En af de – UTALLIGE – ting jeg elskede i USA, var alle de kataloger min mor fik. Hun fik kataloger fra et uvist antal firma’er og som 19 årig dansker, der aldrig havde set verden, var det ubegribeligt hvor meget forskelligt der kunne fåes via disse kataloger. Jeg lærte hurtigt at ELSKE, når der kom nye kataloger og mine ynglings var: L. L. Bean, Victorias Secret, Pottery Barn, Keds og så min YNGLINGS Hammacher Schlemmer. Det er det mest utrolige katalog, som jeg stadig modtager og som jeg ELSKER at kigge i – kæresten synes også at det er ret morsomt!!! I den kan du finde ting, du overhovedet ikke anede, at du ikke kunne leve uden. Ting der måske også for os danskere, kan virke en “smule” skøre og det er virkelig en oplevelse hver gang at modtage. Hvis I har lyst, kan I gå ind på deres hjemmeside og ganske GRATIS bestille et katalog – superfin service…….
Kærestens mor var nede og spise sammen med os i aften og få nybagte fastelavnsboller – hun fik også nogle (af begge slags) med hjem – så hun var glad!!! Det er så dejligt at kunne glæde nogen med lidt hjemmebag…….
Til hverdag bruger jeg faktisk ikke meget make-up – faktisk ingenting!!! Da jeg var yngre – og jeg arbejdede brugte jeg noget mere – ihvert fald foundation, eyeliner og mascara. Jeg har aldrig brugt øjenskygge, da jeg jo har asiatiske øjne og dermed ikke nogen øjenlåg – eller ihvert fald ikke sådan som andre mennesker har. Det betyder, at jeg ikke kan finde ud af bruge øjenskygge. Læbestift har jeg aldrig været vild med, fordi jeg altid har haft det ALLE andre steder end på læberne…..
Jeg har dog altid brugt mange cremer og jo ældre jeg bliver, deste større brugt for får jeg for at udglatte “lidt”. Da jeg var i USA blev jeg utrolig glad for at bruge Neutrogena et mærke, som desværre ikke kan fåes herhjemme, men som jeg synes er helt fantastisk på min hud. Igennem Ebay har jeg dog været så heldig at få kontakt med en i USA, som sender utrolig BILLIGT til Danmark – alle mulige og umulige mærker (også Neutrogena), men også andre mærker som Redken, Bumble and Bumble, Mac osv. til spotpris og LANGT billigere end vi kan drømme om herhjemme. Hun kan fylde en rimelig stor kasse for $37 – og så sender hun altid MASSER af skønne ting med (make-up, hårprodukter osv!!) – helt GRATIS. Jeg plejer at samle sammen for hele familien, for der kan spares MANGE penge på mascara, make-up, hårprodukter osv. Jeg har lige – IGEN – bestilt en KÆMPE kasse hjem, så nu kan jeg bare gå og vente…..
I morgen er der jo SEMIFINALE i herrehåndbold – er jeg forøvrigt den eneste der synes at Morten Ankerdal er “lidt” lækker??? – og Danmark skulle jo gerne spille GULD-kamp søndag!!! *S* Menuen står på hakkede oksebøffer i pakker, kartofler i en eller anden form og bagte rosenkål……
Samme dag for et år siden
- Perlespelt, rodfrugter og fiskefrikadeller (Spis Bedre nr. 2/2012)......... - 2012
- Pasta med krydret pølse og spinat (Spis Bedre nr. 02/09)............... - 2009
- Fastelavnsboller med æbler og marcipan...... - 2008
- Farsfyldte pandekager, del 2........... - 2007
- Farsfyldte pandekager, del 1........... - 2007

















