Langtidsstegt flæskesteg med rosenkål-/bacon-mix
Flæskestegen inden den kommes i ovnen…………
I aften har vi fået langtidsstegt flæskesteg med kogte kartofler og gulerødder, dertil rosenkål stegt med bacon – og jeg må sige, jeg syntes at det smagte godt….
Min mission med at komme til at kunne lide rosenkål forsætter ufortrødent og efterhånden er jeg kommet til at holde af de små grønne ting, der før var så forhadte af mig *S*. I aften prøvede vi dem på en ny måde og den faldt i god smag!!! Det var ren instinkt, det der kom i panden, men det blev faktisk rigtig godt…….
Langtidsstegt flæskesteg a la Newyorkerbyheart:
1 flæskesteg, ridset
groft salt, friskkværnet peber
1 løg i grove stykker
frisk timian
hvidløgsfed, knuste med en kniv
hele nelliker
laurbærblade i mindre stykker
Sørg for at sværdet på flæskestegen er ridset dybt nok – men heller ikke for dybt! Vær sikker på at det grove salt kommer godt ned i rillerne, det er det der skal hjælpe med at gøre sværden lækker sprød. Bræk laurbærblade i mindre stykker og sæt dem i nogle af rillerne, sammen med lidt hele nelliker. Krydr med groftkværnet peber og kom stegen i et fad. Hæld vand ved, så det står lidt op ad stegen og kom så grove stykker af løg, let knuste hvidløgsfed og frisk timian i. Sæt det i ovnen ved 125 grader i 4 timer. Giv det evt. lidt højere varme til sidst, hvis sværdet ikke er helt sprødt – eller sprødt nok. Jeg brugte ikke grill, men skruede bare op på 250 grader og lod den stå der lidt, så begyndte sværdet at boble og blev super sprødt!! Lad den stå lidt inden den skæres ud i skiver. Husk at bruge stegeskyen til sauce. Sigt den, skum den og kog den lidt ind. Jævn den med lidt meljævning, smag den til og der haves den skønneste sauce til flæskestegen.
Rosenkål med bacon:
1 bakke friske rosenkål
salt, friskkværnet peber
1 pakke bacon i tern
saft af 1 appelsin
1 spsk akaciehonning
2 fed hvidløg, finthakket
Skyl rosenkålene godt og skær stokken af. Fjern de yderste blade og skær dem i kvarte eller halve, alt efter størrelse. Varm en pande op og svits bacon, til det er næsten færdigt (sprødt og gyldent). Kom rosenkål og hvidløg ved, krydr med salt og friskkværnet peber og steg videre. Når rosenkålene begynder at tage farve, presses saften af 1 appelsin ud over og der kommes honning ved. Lad det koge ind ind, smag til og server.
I må undskylde det sene tidspunkt dette indlæg kommer på, men jeg har haft min computer formatteret og det tog tid!!! I LANG tid har jeg bøvlet med min computer og bandet over den mange gange, endelig fik vi taget os sammen til at få lagt alt der var værd at gennem over på en ekstern harddisk og så få formatteret min lille, elskede bærbare. Vi havde lidt problemer, med at komme på netværket igen og så skal ALT jo bare installeres igen – sikke et arbejde!!!! Jeg er LANGT fra færdig og det kommer nok til at tage mig et par dage før det hele er på plads, men det første jeg gjorde var at installere billedprogrammet, så jeg kan blogge – det er VIGTIGT!!!
Kærestens mor var nede og spise i aften og hun blev rigtig glad for invitationen, det er dejligt. Det må også være trist for hende, altid at sidde og spise selv. Det er så dejligt når man rigtig kan mærke at ens invitation er værdsat, det gør mig glad *S*
Ellers er dagen blevet brugt til yoga, mens kæresten spillede sqash, en dejlig frokost (igen), håndbold i TV og nabosnak – alt i alt SUPER hyggeligt! I morgen skal jeg tidligt op – og er der noget jeg IKKE er god til – så er det at stå tidligt op. Ikke nok med at jeg skal op, men jeg ligger altid vågen hele natten fordi jeg er så bange for at sove for længe og fordi jeg ved jeg skal op (= skal sove), ja så kan jeg ikke. Det er noget af det værste for mig, at skulle være oppe til et bestemt tidspunkt, fordi det ændrer hele min dagsmønster – og det bryder jeg mig ikke om!!! Jeg tror jeg er lidt som autister på det område, alt skal helst køre i sin vante gang, for at jeg er glad og tilfreds – og mindst stresset *S*. Grunden til at jeg skal op, er at håndværkerne jo har lovet at komme, så nu håber jeg ##?&##?/”@ at de kommer, ellers kan det nok være at jeg bliver noget træt af dem – og måske også “lettere” vranten!! *S*
Ang. håndbolden – herrerne skal jo spille EM i Norge om 2 uger – så havde jeg jo spået at vi vil få guld i år!!! Men nu har jeg set dem i auktion i 4 kampe og må indrømme, at jeg ikke er synderlig imponeret! Måske vi skal vente til næste år (der er det jo også VM-guld istedet for *S*) – eller en guldmedalje til OL i Beijing, kan jeg også godt leve med
I morgen står den på rester – noget pande-miks af det hele – hvis I er heldige får I et indlæg om det…….ellers vender jeg tilbage igen på tirsdag hvor den står på laks…..
Samme dag for et år siden
- En lille bøn til jer............ - 2012
- "Baked spaghetti" (fra bogen "Home cooking with Trisha Yearwood" af Trisha Yearwood)...... - 2011
- Boganmeldelse: "Den første" af Justin Cronin.......... - 2011
- "Ringe i vandet" af Penny Vincenzi, Forlaget Thaning & Appel - 2010
- Nytårstorsk a la Anne Larsen (Søndagsavisen)........... - 2010
- Gulerods-/squashboller med spelt- og majsmel.......... - 2009
- Skøn ovnbagt torsk med stegte kartofler og urtedressing (Magasinet Mad! nr. 1/09) - 2009

















