Nytårsaften 2007, del 3. Dessert: mandel-/blød nougat-/marcipanbund med chokolade…….
Mandel-/blød nougat-/marcipanbundene…..
Til midnat: kransekagen – færdigkøbt og nem……
Desserten i går var mandel-/blød nougat-/maricpanbunde med chokolade……og det smagte SUPER godt – især “bundene”!!!! Jeg er ikke så vild med chokolade, så måske derfor vakte chokoladen ikke den store glæde ved mig, havde nok også været bedre med hvid chokoladen som det skulle have været…….men vi kunne ikke opdrive det nogen steder!! “Bundene” smagte dog FORRYGENDE og er det rene konfekt, som jeg helt klart vil lave igen, når jeg kan få fat i noget hvidt chokolade. Jeg lavede kun ½ portion og det gav 3 “bunde”. Opskriften er fra det omslag der ligger omkring de omdelte reklamer….
Jeg giver Jeg opskriften som jeg lavede den, men skal nok også skrive hvad der skulle have været i, efter den originale opskrift……
Mandel-/blød nougat-/marcipanbunde med chokolade, 6 pers.:
100 g mandler, smuttede og ristede på en tør pande, hakket
100 g maricpan, revet
100 g blød noutgat
Chokolademassen:
200 g god, mørk chokolade (200 g hvid chokolade i original opskrift), hakket
2½ dl piskefløde
skal af 1 appelsin (ikke i original opskrift, men jeg kom det i , fordi jeg brugte mørk chokolade)
Stjernefrugt til pynt eller andre eksotiske frugter
Varm piskefløden op til kogepunktet og kom så det hakkede chokolade i, rør til det er opløst. Hæld det i en skål og stil i køleskab til dagen efter. Smelt den bløde nougat over lav varme. Rør de hakkede, ristede mandler og reven marcipan i. Fordel massen i papirsforme og jævn dem lidt ud. Dæk dem til og stil dem koldt til næste dag. Inden servering, så pisk chokoladecremen igennem – måske den skal stå ude i 5-10 minutter inden. Tag “bundene” ud af formene og sæt dem på en tallerken. Dyp en ske i varmt vand og form “æg” af chokolade-massen og læg ovenpå “bundene”. Pynt med eksotisk frugt og server.
Note:
Hvis I kun er 2 pers, så bare halver denne opskrift. Det gjorde jeg og det passede fint…..
Til natmad havde jeg lavet et ostefad, som vi skulle have med forskellige kiks til – og vi fik det slet ikke rørt – fordi vi blev inviteret over til naboerne!! Jeg havde købt lidt forskellige oste, selv lavet hvidløgsost af Philadelphia flødeost og 1-2 fed presset hvidløg rørt sammen og gorgonzola med lidt flydende honning over.
Kransekagen blev heller ikke rørt – overhovedet!! Vi havde bare købt sådan et saml-selv-sæt og det er helt fint for os, vi har købt sådan et sæt nogle år efterhånden. Jeg har frosset dem nu i dele, så vi kan tage et stykke op engang imellem. Kransekage smager bare bedre når det har været frosset!!!
Vi sad selv og hyggede os over maden og selvfølgelig Dronningens nytårstale som vi altid ser. Vi fik lidt snacks og et glas Asti til. Vi sad stille og roligt og hyggede os indtil kl. 24.00 og prøvede på at berolige vores lille prinsesse!!! Jeg er ved at blive lidt nervøs for prinsessen, hun er ikke rigtig faldet til endnu og hun er konstant så bange – det er forfærdeligt at se på!!! Hun løber hele tiden ned i soveværelsen og ligger enten i klædeskabet (hvis hun får lov) eller under sengen. Jeg kan ikke holde ud at se på at hun er så bange og i går tudede jeg lidt, fordi jeg synes, at det er så synd for hende!!! Hun spiser heller ikke rigtig noget og er ved at blive noget tynd!!! Hun har aldrig været nogen stor prinsesse, altid lille og fin, men nu er hun ved at blive for tynd. Hun har længe vejet 3,6 kg., men det er vi ret overbevist om at hun ikke gør længene, bliver det ved sådan må vi have hende til dyrlæge!!!! Jeg ved ikke om det er fordi stuen/køkkenet er så stort og der er så højt til loft, at hun er så utryg, men glad for hendes nye omgivelser er hun ihvert fald ikke!!! Vi har bestemt, at hun ikke får lov til at komme ude, før end hun føler sig mere tryg. Vi havde ellers bestemt at hun skulle ud efter nytår, men som tingene er lige nu, beholder vi hende inde lidt endnu. Jeg ved snart ikke hvad vi skal stille op med hende og det er hjertesskærende at se på………
Vi gik ud på vores lille torv kl. 24.00 og ønskede de andre naboer der var hjemme, godt nytår. Det var super hyggeligt, vi stod udenfor og fik lidt champagne og så på alle raketterne, det var ret flot……..men også MEGET støjende!!!! Vejret var jo for en gangs skyld helt perfekt: ikke for koldt og stjerneklart – skønt!!!
Vi blev inviteret over til nogle af de andre naboer til drinks og natmad (rejemadder) og det var rigtig hyggeligt og sjovt!! Jeg drikker jo ikke særlig meget spiritus pga. min medicin, men det betyder nu ikke, at jeg ikke kan more mig og te mig ligeså skørt som de andre. Vi kan måske nok sige meget om vores naboer, men i går, fik vi ihvert fald slået fast: at kedelige – det er de IKKE!!! Det var rigtig sjovt og kl. blev 03.30 inden vi fandt vores egen dør igen – jeg var dog hjemme nogle gange for at se til prinsessen, som lå og skælvede……..
Alt i alt en god og hyggelig nytårsaften – lige en aften efter mit hjerte. Stille og roligt, men alligevel ganske sjov og underholdende. I dag har jeg sovet og kæresten har hjulpet de andre med at få ryddet vores lille torv for raket-rester osv. De har så godt af noget frisk luft sådan en 1. nytårsdag *S*. Vi fik også det første sne-drys i dag, så det kunne ikke være mere perfekt……
I morgen vender jeg tilbage med en fiskeret, pangasius……
Samme dag for et år siden
- Nytårsforret 2011: Reje- og lakseroulade.......... - 2012
- ABC i ord og billeder - O................. - 2010
- Julen 2009 - Paris dag 1................ - 2010
- Nytårsmenu'en 2008................... - 2009
- Nytår 2007, del 2. Hovedret: Portermarineret oksecuvette med ovnristede kartofler med champignon og sukkerærter + bønne-/fetasalat...... - 2008
- Nytår 2007, del 1. Forret: Bruchetta med champignon og gorgonzola...... - 2008
- Nytårsmenu, del 2......... - 2007
- Nytårsmenu, del 1.............. - 2007

















