Newyorkerbyheart

Brød med varmrøget laks og tortellini med spinat…….

Spinaten svitses sammen med hvidløg…….

Lidt (madlavnings)fløde kommes ved……

Den sammenrørte varmrøgede laksesalat………

De nykogte tortellini kommes i spinat-/(madlavnings)flødeblandingen, friskrevet parmesan kommes over……

Ristet toast med varmrøget laksesalat…….

Aftenens tallerken…..

Jeg gad faktisk ikke til det helt store i aften og alligevel blev det til 2 retter – ret fornemt, ikk??? 😀

Jeg lavede ristet toast med varmrøget laksesalat – som smagte absolut FANTASTISK og som vil gøre sig godt som forret til en god middag. Jeg er VILD med varmrøget laks, som jeg synes har en skøn og delikat smag. Jeg havde så også noget frisk spinat, som har stået i min nye salatspinner i køleskabet og som jeg skulle have brugt, så det blev til en hjemmekomponeret “ret” der blev ganske velsmagende….

Varmrøget laksesalat, 4 pers.:

2 stykker varmrøget laks (gerne med peber), plukkes i små stykker

creme fraiche 18% til det passer (ca. 4-5 spsk.)

1 stor bdt. dild, finthakket

saft fra ½ citron

salt, friskkværnet peber

ristet, groft toastbrød

Kom det plukkede laksekød i en skål og bland creme fraiche i, så det netop binder det hele sammen, men heller ikke så meget mere. Vend dild, citronsaft, salt og friskkværnet peber i. Læg på nyristet, groft toastbrød og pynt det pænt af. Egner sig godt som forret.

Tortellini med spinat a la Newyorkerbyheart:

1 pose tørret tortellini med ost, kogt og afdryppet

frisk spinat

lidt (madlavnings)fløde

2 fed hvidløg, finthakket

lidt olivenolie

salt, friskkværnet peber

frisk, revet parmesanost

Kom lidt olie i en gryde og svits hvidløg let, mens der røres. Kom spinaten i (husk at vask og afdryppe den godt!!) og lad det svitse til det falder sammen, krydr det med salt og friskkværnet peber. Hæld lidt (madlavnings)fløde ved, det behøver ikke at være ret meget, jeg vil tro at jeg brugte ca. 1 dl. Kog det lidt ind og kom så de nykogte og stadig varme tortellini i. Riv parmesan over og krydr med friskkværnet peber. Vend det hele godt rundt og server straks.

Alle Jer der læser med ofte herinde ved jo hvor hudløs og hvor ked af det jeg bliver over ganske små – og måske ubetydelige ting!!! Der er en ting som generer mig utrolig meget og som gør mig utrolig ked af det hver gang det sker: kærestens mor, kan bare ikke accpeptere at “man” tager “lykkepiller” – eller piller i det hele taget. Hendes løsning på det hele, er at “man” skal ud og møde andre mennesker, det er det eneste der virker. Piller er efter hendes mening, noget fanden har skabt!!! I går fortalte kærestens søsters mand, at hans mor er på “lykkepiller” (hvor jeg dog hader det ord), fordi hun går og bliver lidt små-deprimeret engang imellem. Straks var kærestens mor der med at:” åh, sikke noget og det skulle hun da ud af med det samme, for hun skal jo bare ud og være sammen med nogle mennesker!!!”. Det gør mig både gal og ked af det HVER gang. Som min smertespykolog ville have sagt, så er det fordi jeg har fået at vide at jeg aldrig har været god nok (se evt. mere om mig og hvorfor jeg er blevet “sådan” *S* under kategorien “om mig”) og at jeg derfor tager det MEGET personligt hver gang og tror at det så er fordi hun ikke kan lide mig. Jeg ved godt, at hun godt kan lide mig – men det gør mig nu alligevel ked af det. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg tager Cipralex og har gjort det i nogle år efterhånden (vel ca. 3-4 år) og jeg ikke opgiver dem frivilligt!!! Den dag jeg gør det, er den dag jeg har fået nok af smerter og andet – og vælger livet på en sky i himlen (forhåbentlig himlen *S*) – eller dør fordi det er min tur. De piller har radikalt ændret mit liv – ihvert fald hvad psyke angår. Jeg har altid haft tendens til at være lettere deprimeret, måske er det noget arveligt, måske er det alt det jeg har været igennem i min barndom (igen, henviser jeg til kategorien “om mig”, hvis I er nysgerrige). Jeg har altid nægtet at modtage piller for det, for jeg skulle ihvert fald IKKE på “lykkepiller” – heller ikke selvom jeg flere gange har set døden alvorligt i øjnene, fordi livet gjorde for ondt!!! Endelig, da jeg så oveni købet også blev fysisk syg, var det mere end jeg kunne klare – og denne gang blev jeg tvunget til det. Min smertespykolog sagde simpelthen, at hun ikke ville forsætte med mig, hvis jeg ikke tog pillerne fordi hun var sikker på at jeg ikke ville overleve det ellers (og det havde jeg nok heller ikke gjort!). De piller ændrede mit liv. Som I ved ikke sådan, at jeg går rundt og er lallende glad hele tiden (det er denne blog jo et godt bevis på!) og heller ikke sådan, at jeg ikke føler længere – men jeg når ikke i den grad bunden så hårdt, som jeg ellers ville have gjort. Selvom jeg har smerter hver dag og andre skavanker, så er min livskvalitet ændret, pga de Cipralex piller. Så når min svigermor siger sådan, så rammer det mig lige hårdt hver gang – og jeg bliver lige ked af det hver gang. Det med at komme ud at møde mennesker hver dag, ville helt sikkert ikke virke på mig – hverken nu eller før – jeg ville blot blive endnu mere deprimeret……

Nå, så kom jeg da af med det 😀

Kræfterne ovenpå gårsdagens udflugt til Sjælland og 1 års fødselsdag har tæret på mine kræfter og jeg har været træt i dag – og haft en voldsom hovedpine. Jeg cyklede en ganske kort tur på min nye cykel, bare lige rundt her i kvarteret, da mig og blæsevejr ikke går så godt i spænd. Det er dog en ganske fortræffelig cykel jeg har fået og noget bedre end den gamle – jeg skal nok få taget et billed af den på et tidspunkt, så I kan se vidunderet…..

Bøger:

Jeg er startet på “Livstid” som er den seneste fra Liza Marklund og den tegner helt bestemt GODT!! Der er fart over feltet lige fra starten af og den begynder faktisk lige hvor “Nobels Testamente” sluttede. Jeg glæder mig til at læse videre i den…

I morgen står den på fyldte peberfrugter og bagte pastinakker…..

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Feb 26, 2008
    9:43 am

    Helle K.

    For 10 år siden kunne jeg let have opført/udtalt mig som din svigermor gør – desværre. Idag er jeg heldigvis blevet klogere – og har fået et meget mere nuanceret syn på livet og andre mennesker. Det er svært at give dig et råd – du føler jo som du føler. Jeg vil bare sige, at du er en fantastisk person – udfra hvad jeg læser her på bloggen. 🙂


  2. Feb 26, 2008
    10:54 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg stod selv i en situation en gang, hvor min almindelige huslæge gav mig valget mellem Prozac eller psykolog. Min depression var dog udledt af nogle helt andre og ikke så dybtliggende ting, og jeg valgte psykologen fordi vi begge mente, at jeg havde behov for at TALE! Jeg har dog også engang fået Xanax i en meget kort periode – 14 dage – efter et stort emtionelt chok… simpelthen for at kunne overskue bare at trække vejret og leve. Det var 2 vidt forskellige situationer – og det gjorde mig godt på hver sin måde. Det var i begge tilfælde den rigtigt behandling i forhold til problemet.

    Jeg tror, at det vigtigste er at bedømme hvornår det er den rigtige løsning – jeg tror stadig på, at nogle (måske få) får lykkepiller fordi de nægter en psykologhjælp, som måske vil gavne dem mere. Jeg tror også, at der er enormt mange fordomme omkring det. Og som med al anden medicin skal det selvfølgelig gives med omtanke. Det er jo heller ikke bare M&M’s…

    At de har hjulpet dig er jeg ikke et sekund i tvivl om. Jeg ville også selv overveje det igen – skulle jeg befinde mig i en lignende situation igen.

    Kærlig hilsen
    Pernille


  3. Feb 26, 2008
    11:17 am

    Anette

    Kaere Birthe,
    Bare navnet “Lykkepiller” giver mig gaasehud – for man bliver jo ikke lykkelig af dem… vel ? De hjaelper os i en periode i vores liv hvor det er svaert at “se hverdagen i oejnene” og hvor psykolog hjaelp maaske ikke raekker.
    Oven i koebet faar du de piller “i samarbejde” med din smerte psykolog (nu har jeg laert et nyt ord – vidste ikke det fandtes..) saa det er ikke bare din egen laege der for at blive fri for dine problemer langede en pakke “lykkepiller” over disken.
    Det er vigtigt at kunne faa den hjaelp – og hvor er det godt at de piller findes. Efter min mors doed i sommer tog jeg selv hvad der svarer til Prozac om morgenen for der var virkelig mange dage hvor jeg kunne graede hele vejen til arbejdet og synes at livet var saa uretfaerdigt og at det var saa urimeligt at min mor var blevet taget fra mig. Jeg er holdt op nu, havde selv valgt at trappe ned, og i det store hele gaar det bedre. Men, jeg har da stadig brug for noget at sove paa – soevnen er bare saa vigtig….
    Saa Kaere Birthe, sig til dig selv at det er dig der har ret, at der er mange folk der synes at “man da bare skal tage sig sammen” for at faa det bedre, og at de desvaerre ikke ved hvad de taler om… og det er jo saa nemt at have en mening, isaer om det man ikke ved noget om… det er franskmaendene meget meget gode til !!
    Du er et staerkt menneske, det er utroligt som du klarer din sygdom – der maa da ogsaa have vaeret nogen som har sagt til dig at fibromyalgi ikke er en rigtig sygdom og at du bare skulle tage dig sammen, ikke ? De har jo heller ikke vidst hvad DE talte om, vel ?
    Hvor er det godt at du har energi til madlavning, til din blog, til dine kaere – det er dem der betyder noget… Og jeg laver din gulerodskage til en kollegas foedselsdag paa torsdag… glaeder mig meget til at proeve den af !!
    Knus


  4. Feb 26, 2008
    12:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle K.!

    Nogle gange gør årene/erfaringer jo, at vi får mere nuancerede syn på tilværelsen. Jeg forstår også, at andre som ikke har prøvet at stå meget svære problemer ikke forstår det (- og måske heldigvis for det), men på trods af det, så bliver jeg stadig ked af det når jeg hører det, især fra en person som står så forholdsvis tæt på mig 🙂
    Mange tak for de rosende ord om min person 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Feb 26, 2008
    12:15 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Nille!

    Jeg ved, at mange/nogle får “lykkepiller”, fordi deres læge bare langer dem ud, som var de bolcher – og det synes jeg er helt sikkert er forkert. Jeg tror også på at psykologhjælp skal ydes, for der er ingen tvivl om at det i den grad hjælpe at snakke – men nogle gange kan der bare ikke siges mere 🙂 (som i mit tilfælde). Jeg har snakket og snakket….

    Når jeg tænker tilbage på, hvor dårlig livskvalitet jeg har haft i mange, MANGE år, så er jeg SÅ glad for at min smertepsykolog endelig “tvang” mig til at få de piller – ellers havde jeg helt sikkert ikke været her i dag. Jeg føler stadig at det er det valg det står imellem: enten tager jeg sådan en pille hver dag – eller også vælger jeg at lade være og give op – jeg håber aldrig at det kommer så vidt!!
    Tak for din kommentar, den hjælper som altid 🙂

    Mange hilsner og tanker
    Birthe


  6. Feb 26, 2008
    12:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette1

    Jeg har det også sådan med ordet “lykkepiller” – især efter jeg er begyndt at tage dem, for jeg bliver jo ikke lykkeligere af dem – men de hjælper mig til at være mere konstant i mine følelser…
    Ork jo, mange har ytret deres mening om at fibromyalgi ikke er nogent rigtig sygdom – også min egen læge. Og når de så hører jeg oveni købet også får Cipralex, så siger siger nogle: “der kan du bare se, det var det der skulle til!!” Men de tager jo ikke de fysiske smerter som jeg har – men som andre jo (heldigvis) ikke kan se 🙂

    Jeg er spændt på at høre hvad du synes om den gulerodskage, jeg håber, at den vækker lykke 🙂

    mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!