Pangasius med reje-/dilsauce og vilde risblanding………
De panerede pangasiusfileter steges….
Min nye salatspinner fra Zyliss
……..og fra en anden vinkel…….
I aften har vi fået pangasiusfileter med reje-/dildsauce, vilde risblanding og dampet broccoli – det smagte intet mindre end FANTASTISK!!! Sovsen, som er så enkel, men havde en helt fantastisk smag, kan jeg kun anbefale på det varmeste. Så ligegyldig om I er til fisk eller ej, så kan I godt lave denne ret – for jeg vil godt garantere at I kan lide den!!! *S*
Pangasius med reje-/dildsauce:
2 pangasiusfileter, skåret i passende stykker
rugmel til panering blandet med salt og friskkværnet peber
olie og smør til stegning
150 g rejer fra lage – eller optøede, afdryppede
3 spsk. frisk, reven parmesanost
saft fra 1 citron
1 fiskebouillonterning
½ liter vand
1 stor bdt. dild, hakket
salt, friskkværnet peber
evt. et nip sukker
maizena udrørt i lidt mælk til jævning
Vend fiskestykkerne i rugmelsblandingen og steg dem i en blanding af smør og olie, til de er gyldne, vend dem og steg på den anden side til de er gennemstegte. Hæld ½ liter vand i en gryde og lad det komme i kog. Tilsæt fiskebouillonterning, lad det opløse i vandet. Pres citronsaften i og hæld så jævningen i, lad det koge op til passende konsistens. Kom friskrevet ost og rør, til det er smeltet, krydr med salt, friskkværnet peber og evt. et nip sukker. Tilsæt hakket dild og rejer, vend kun lige rundt og tag af varmen. Server med de panerede fiskestykker, vilde risblanding og dampet broccoli.
Nå, men euforien over at skulle over til familien i USA har nok endnu ikke lagt sig helt!!! Jeg har næsten ikke fået lukket et øje i nat, jeg er bare så glad indeni. Jeg tror, at kæresten glæder sig – næsten – lige så meget som mig, men han går lidt mere stille med dørene *S*. Han har aldrig været i USA, men da han var dreng og spillede i garden, var han i Canada. Det her er bare SÅ stort og det er dejligt at have noget at se frem til…..
Jeg har lige fået en ny salatslynge (spinner), som I kan se på billederne. Den er fra Zyliss, som skulle være et godt mærke. Jeg har aldrig før ejet sådan et monstrum, men jeg har tit tænkt på at det ville være dejligt!!! Jeg har nogle gange købt de dersens salatposer, som skal slynges, men jeg kan ikke selv slynge dem da det er alt for voldsomt for mine arme. Denne er er bare sådan et håndtag jeg skal trække i, ret smart!!! Jeg glæder mig vildt til at tage den i brug og det gør jeg i morgen, hvor jeg skal slynge spinat.
I morgen vender jeg tilbage med kylling med mango-/spinatsalsa…….

















