Stegt pangasius, dertil bagte kartofler med bacon-/persillesmør…….
Det meget bløde smør med fyld, inden det pakkes ind og afkøles………………
Stegte champignon og lidt bacon som tilbehør……………
Det lækre og meget velsmagende smør……………..
I aften har vi fået stegt pangasius, dertil bagte kartofler med bacon-/persillesmør og stegte champignon med lidt bacon i – SKØØØNT!!!! Stegt pangasius er jo altid skønt synes vi, især med lidt presset limesaft over. De bagte kartofler med det lækre smør i, er virkelig en god afveksling til bagte kartofler, sikke en smag!! Jeg kom lidt hvidløg i også og jeg tror måske også at lidt revet citronskal vil gøre sig…….
Stegt pangasius med bagte kartofler og bacon-/persillesmør:
2 pangasius fileter
salt, friskkværnet peber
saft af 1 lime
passende mængde blød smør
hakket persille
4 skiver bacon
2 skalotteløg, finthakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
friskkværnet peber
1 bagekartoffel pr. person, måske 2 hvis de ikke er så store
olivenolie og lidt smør til stegning
Steg bacon sprødt, lad det afdryppe på køkkenrulle og skær det i små stykker. Steg skalotteløg og hvidløg på en pande, til de bliver let gyldne, men pas på at de ikke får for meget. Rør det bløde smør med de små baconstykker, hakket persille og de 2 slags løg. Kom det på et stykke bagepapir og rul det samem til en pølse. Læg det i køleskab til det skal bruges. Bag kartoflerne – jeg langtidsbager dem altid i et par timer ved 150 grader – fordi jeg synes, at de blive bedre på den både (skær et kors i dem, drys godt med groft salt og pak dem ind i stanniol). Dup fileterne tørre og krydr dem med salt og friskkværnet peber på begge sider. Steg dem i en blanding af olivenolie og lidt smør, dryp med limesaft på begge side mens de steges. Lad dem blive flot brune og gennemstegte og server dem til kartoflerne og smørret – gerne med en form for grønsager til også.
Bøger:
Jeg kan kun anbefale Jer at læse “Operation Brandstorm” af Nelson DeMille, især hvis I har læst nogle af hans andre bøger med John Corey i, som f. eks. “Løvens leg” eller “Tavse vidner”. Han er virkelig et bekendtskab værd og jeg har MEGET svært ved at lægge bogen fra mig om aftenen…..
Træning:
I dag har jeg ikke trænet, men ellers har jeg fået lavet yogalates både mandag og tirsdag – og jeg er faktisk ret stolt af mig selv!!! Det er længe siden jeg har trænet 2 dage i træk *S*. I dag har jeg dog haft lidt for travlt med min nye computer – og så er min krop MEGET øm – men øm på en god måde, så jeg ved at det virker *S*
Jeg har lige modtaget en hel stak sovemasker – ja sådan en sover jeg med *S* Det ser måske lidt spøjst ud, men de er meget behagelige at falde i søvn med, fordi de lukker al lys ude!! Jeg har jo altid haft store problemer med at sove, men disse hjælper mig i HØJ grad – og kæresten er faktisk også blevet glad for at have dem på…………..især når jeg læser længe om aftenen *S* Kun en ting: HUSK at tage dem af, hvis I evt. skal op på toilet om natten!!!! Jeg har prøvet en gang at famle rundt og ikke kunne forstå hvorfor der var så mørk – indtil det gik op for mig, at jeg stadig havde min sovemaske på!!!! *S*.
Jeg vender tilbage i morgen med majspandekager med kyllinge-/spinatfyld, en opskrift fra Søndagsavisen i søndags……
Samme dag for et år siden
- Fuldkornsfettuccine med tigerrejer og vodka a la Newyorkerbyheart.......... - 2012
- OLIVADO opskriftskonkurrence: Tofuis med avocadoolie og chokolade chunks....... - 2011
- Nøddemazarintærte (Familie Journalen).......... - 2010
- Braiseret oksebov med knust peber og rødvinssauce (Magasinet Mad! nr. 1/2010) med broccolisalat (Lene Hansson for Go' Morgen Danmark)........... - 2010
- Back in business............ - 2009
- Hvilket nummer er du???? - 2008
- New beginnings - new "baby"....... - 2008
- Tunsandwich - the American way........... - 2007

















