Newyorkerbyheart

Boller i karry med kokosmælk, broccoli og sukkerærter…….

Farsen til kødbollerne……..

Formet og kommet på panden……

De færdigstegte kødboller……

Den færdige ret……

Aftenens tallerken…….

I aften har vi fået en form for boller i karry med kokosmælk, broccoli og sukkerærter – det smagte SUVERÆNT godt!! Skøn smag af kokos og så den gode smag af karrypasta, jeg synes også at det er et plus at det har noget at tygge i, i form af broccoli og sukkerærter. Kan kun anbefale at I prøver det…….

Boller i karry med kokosmælk, broccoli og sukkerærter, 4 pers.:

500 g hakket svinekød

1 spsk. grøn karrypasta (eller efter smag)

1-2 tsk. karry (eller efter smag)

1 tsk. spidskommen

2 tsk. stødt koriander

salt, friskkværnet peber

3 fed presset hvidløg

lidt olie til stegning

1 bdt. broccoli, skåret i mindre stykker (jeg brugte også det meste af stokken, i mindre stykker)

1 bakke sukkerærter, skåret i mindre stykker på skrå

2 dåser light kokosmælk

1 spsk. grøn karrypasta

salt, friskkværnet peber

evt. maizena udrørt i lidt vand

Rør en fars af salt, friskkværnet peber, grøn pasta, spidskommen, stødt koriander og presset hvidløg. Sørg for, at det er rørt godt sammen. Kom lidt olie på en slip-let pande og form farsen til små boller. Kom dem på panden og ryst den indimellem, så bollerne forbliver runde. Lad dem blive gyldne og næsten gennemstegte. Kom lidt olie i en gryde – eller brug panden hvis den er stor nok. Kom karrypasta i og lad det svitse lidt (men ikke for meget, for så bliver det bittert). Hæld kokosmælk i og krydr med salt og friskkværnet peber. Kom bollerne i og lad dem simre til de er nok. Jævn evt. saucen lidt med maizena, for at få en tykkere konsistens. Kom den fintskårne stok fra broccolien i (da den skal have lidt længere end hovedet), når det er gået 3-4 minutter så kom broccolibuketterne i. Lad gå yderligere 2-3 minutter og kom så sukkerærter i. Vend rundt til de lige bliver fordelt, smag til og server med ris.

Bøger:

Jeg fik lige startet på “Madame Terror” af Jan Guillou i går aftes og jeg synes at den tegner godt. Jeg må dog indrømme at det ikke var så meget jeg fik læst, jeg var noget træt…..

Jeg har haft en ret slem hovedpine i de sidste har dage, men i dag fik jeg da afhjulpet det lidt ved at lave en omgang yogalates. Jeg har et program som jeg laver når jeg har slem hovedpine og det hjælper som regel. Det har været enkelte gange hvor det ikke har virket, men de kan nok tælles på een hånd. Jeg synes i grunden at det er lidt underligt, for det er et program, hvor jeg har hovedet meget nedad (hvad jeg normalt IKKE bryder mig om når jeg har hovedpine)……..

I morgen skal vi have rester, men jeg vender tilbage på fredag med kyllingespyd og rissalat…….

Print Friendly
Tilbage

15 kommentarer


  1. Mar 26, 2008
    10:06 pm

    Hoppestrikka

    Hei hei!
    Jeg har fulgt med på bloggen din en stund men første gang jeg kommenterer. Du imponerer meg stort. Du lager så utrolig mye flott mat, prøver nye ting hele tiden og deler med oss her ute av alle de deilige oppskriftene. Må prøve de der karryboller snart :))Litt sent, men gratulerer så mye med nytt, flott hus!!


  2. Mar 26, 2008
    10:10 pm

    Rikke Bruun Berthelsen

    Ja, lækker mad. Det er jo lige til at gå til og tillykke med Blog-prisen ; )


  3. Mar 26, 2008
    10:10 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Hoppastrikka!

    Jamen, velkommen til jeg er glad for, at du har fundet herind 🙂
    Jeg er meget glad for at du kan lide min side. Du må prøve disse karryboller, det smagte super godt!!

    Tak kommentaren om vores nye hus, vi er så glade for at bo her 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Mar 26, 2008
    10:17 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rikke!

    Tusinde tak – for begge dele 🙂
    Det var en virkelig lækker aftensmad….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 26, 2008
    10:24 pm

    Anonymous

    Hej Birthe,
    min veninde fortalte mig om din side som jeg nu kigger på jævnligt, og skal helt sikkert prøve mange af opskrifterne. så må jeg da lige fortælle at jeg bor på 6. år i Massachusetts US og synes det er herligt.
    Gudrun.


  6. Mar 26, 2008
    10:33 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Gudrun!

    Velkommen til herinde og tak fordi du lægger en kommentar 🙂

    Jeg håber, at du vil kunne lide det du får afprøvet. Som du måske ved er jeg jo VILD med USA, så jeg bliver altid lidt misundelig (bare en anelse *S*), når jeg hører om andre der bor i USA. Da jeg var au pair i New Hampshire var jeg en del i Boston, som jo lige i MA. Jeg var også til koncert med INXS engang i MA, men kan ikke længere huske byen…
    Så opholdt jeg mig jo en del på Martha’s Vineyard som er en af mine absolutte FAVORIT steder, der er så SKØNT!!!!

    mange hilsner
    Birthe – som lige læner sig tilbage og drømmer lidt 🙂


  7. Mar 26, 2008
    11:59 pm

    Anonymous

    Boston er da en dejlig by, men jeg har endnu ikke været på Marthas Vineyard, men det er på min liste.
    Nu på fredag tager jeg til New York på en weekend med en veninde, skal jeg hilse The Big Apple fra dig….?! 😉
    Gudrun


  8. Mar 27, 2008
    10:31 am

    Anette

    Hej Birthe,

    jeg maa indroemme at jeg er meget til “boller i karry som mor lavede dem” og jeg er god til at faa den rigtige smag osv… men denneher, ser bare saa laekker ud, anderledes med en masse (det kan man jo selv bestemme) groentsager, ny smag – den maa jeg proeve i week-enden. Skal lige finde noget hakket svinekoed, for det har de ikke saa meget af her i Frankrig – det er noget grofthakket noget med en masse fedt i, synes jeg, og ogsaa sommetider allerede med krydderier i, saa man “bare” skal putte det i tomater/courgetter/auberginer saa har man “farserede groentsager”. Jeg kan altsaa bedst lide selv at bestemme hvordan min mad skal smage… – sommetider finder jeg hakket kalvekoed, noget dyrt, men fint til baade frikadeller og boller i karry..
    Naa nok om mig… Tillykke tillykke med din award – rigtig godt gaaet !! Og det er altid en fornoejelse at vaere inde paa din blog… bliv endelig ved !!

    Mange hilsner fra Eiffeltaarnet.. og Anette


  9. Mar 27, 2008
    10:37 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Gudrun!

    Ja, hils endelig “min” by!! 🙂

    Martha’s Vineyard må du besøge, der er SÅ dejligt!! Jeg var jo så heldig at min familie har hus dernede og det er bare paradis på jord, fordi det var helt ude ved vandet og væk fra turisme-travlheden 🙂 Mine ynglingssteder er Gay Head (hvor klitterne er helt rød af ler og hvor det smukke “lighthouse” står) og så synes jeg at Oak Bluffs er en skøn lille by…

    Mange hilsner og god tur til NYC…

    Birthe


  10. Mar 27, 2008
    11:27 am

    Anonymous

    Hej!
    Jamen efter at have “smugkigget” hver dag det sidste halve år, må jeg vel hellere tilstå… Jeg er afhængig af din side! 🙂
    Super inspirerende.

    Mange hilsner fra

    Anja (som i øvrigt er bosat i Holland, så det kan du føje til listen :))


  11. Mar 27, 2008
    11:58 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Anja!

    Velkommen til og tak fordi du giver dig til kende, det betyder meget for mig 🙂

    jeg er meget glad for, at du kan bruge min side som inspiration…

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Mar 27, 2008
    1:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette!

    Jeg kan også godt lide “traditionel” boller i karry, men engang imellem synes jeg det er sjovt at prøve en anden version. Jeg kan virkelig anbefale denne og så den jeg lavede fra Go Morgen Danmark på et tidspunkt, de er begge SUPER gode og meget lækre….

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Mar 27, 2008
    2:00 pm

    Anonymous

    Hej Birthe 🙂

    Hvad er det for nogle øvelser du laver? Jeg kunne godt tænke mig at komme i gang med lidt øvelser af en slags herhjemme. Synes jeg kunne trænge til det trods der ikke er meget tid tilbage pga. fuldtidsstudie, studiejob og gymnastik (rytmisk)

    Mathas vineyard som jeg lige læste du havde nævnt ovenfor – læste engang den bog flere gange den sommer – hedder sommersøstre af Judy Blume – der foergår meget af handlingen lige netop på det sted, så har så mange gode tanker om det trods jeg aldrig har set stedet.

    Nå bare det jeg kom i tanke om 🙂

    Hilsner Angelika


  14. Mar 27, 2008
    3:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Lidt sjovt, for den bog har jeg også – kun fordi der er så meget om Martha’s Vineyard i den 😀 Jeg elsker den ø, hvis du engang får chancen, må du besøge den…

    Jeg laver yogalates (en blanding af yoga og pilates). Jeg har købt alle Louise Solomons dvd’er (kan købes på ebay eller på amazon. Der er links til yogalates i min blogroll, ellers mail til mig 🙂 Hun er virkelig god og jeg elsker det….

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Mar 28, 2008
    9:45 am

    Anonymous

    Ååh jeg er så ynkelig – godt at kommunen vil betale mig for at jeg kan udøse min selvmedlidenhed på nettet!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!