Grønsagssuppe og madmuffins med soltørrede tomater, oliven og feta……..
……klar til at komme i ovnen…….
Lækre og nybagte madmuffins…….
Tomater og bouillon hældes ved……
Den færdige suppe…..
Aftenens menu…….
I dag har vi fået en SUPER lækker grønsagssuppe med MASSER af gode grønsager, dertil nogle LÆKRE madmuffins med soltørret tomat, feta og oliven – jeg kan kun anbefale denne menu!!!! Virkelig lækker, god smag, dejligt med grønsagerne at tygge på, mættende og de muffins er virkelig utroligt lækre……
Madmuffins med soltørrede tomater, feta og oliven, ca. 16 stk.:
2 forårsløg, finthakket
1 glas sorte oliven uden sten, skåret i skiver
5-6 soltørrede tomater, udblødt i lidt vand eller olie i 5-10 minutter, skåret i små tern
1 bæger fetaost, let smuldret
2 dl revet mozzarella ost
480 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
½ tsk. salt
100 g koldt smør
4 dl mælk
Forvarm ovnen til 250 grader. Bland mel, bagepulver, salt og smør i tynde skiver (evt. i foodprocessor), se note. Tilsæt mælken og rør dejen godt sammen. Bland fyldet i og vend det godt rundt. Kom i muffinsforme (hvis der bruges papirsforme, så tag evt. 2 til hver muffin, så er de lidt mere stabile). Kom fyld i hver form, drys med ost og sæt i ovnen i ca. 12-14 minutter, de skal være gyldenbrune og gennembagte. Server gerne lune eller brug dem til madpakke, buffet, picnic osv.
Note:
Jeg har ingen foodprocessor, så jeg findelte bare smørret rigtig godt med fingrene i mel-blandingen. Sørg for, at det ikke er for store klumper.
Grønsagssuppe, 4 pers.:
2 spsk. olivenolie
2½ dl løg, finthakket
2½ dl bladselleri, finthakket
2½ dl gulerødder, i små tern
1-2 bagekartofler (efter størrelse), i ikke for store tern
2½ dl squash i små tern
1 dåse hakkede tomater
ca. 1,2 liter bouillon efter smag og ønske
11/4 dl små suppehorn (pasta)
2½ dl frosne ærter
salt, friskkværnet peber
Opvarm olien i en stor gryde. Tilsæt løg og bladselleri og lad det svitse til det er mørt. Hæld gulerødder og kartoffel ved, vend det godt rundt. Tilsæt squash, hakkede tomater (med væde) og bouillon. Krydr med salt og friskkværnet peber. Bring det i kog, skru ned og lad det simre under låg til gulerødder og kartofler er møre, ca. 15-20 minutter. Hæld suppehorn og ærter i og lad det simre i yderligere 4-5 minutter. Smag suppen godt til og server straks.
Hmmmm, mystisk med sådan lidt vinter nu hvor vi skal til at have forår, nu gider vi altså ikke alt det sne-pjat *S*. De melder rigtig snevejr i Påsken, mystisk……
Jeg har været noget træt i dag, at skulle lave mad til 3 gange gæster i sidste uge er vist mere end helbredet kan holde til. Ihvert fald har jeg været umanerlig træt – og lidt gnaven – i dag!!!
Jeg har nu fået kigget nogle af de Rachel Ray blade igennem som jeg har købt på Ebay – og hold da op hvor er de LÆKRE!!! De er bare proppet med LÆKRE og INDBYDENDE opskrifter, jeg har lavet MASSER af “æselører” indtil videre, så på et eller andet tidspunkt tager jeg mig nok sammen til at få lavet nogle af hendes lækre opskrifter. Får I på et tidspunkt mulighed for at få fingre i nogle af hendes blade, så tag imod dem med kyshånd…….
I morgen står den på rester fra i dag, men jeg vender tilbage onsdag med grillet flæskesteg, salat og kartofler…….