Kyllinge carbonara………
Asparges, blommetomater, forårsløg og hvidløg svitses……
Frisk kogt pasta vendes med ægge-/fløde-/osteblanding og asparges-/kyllingeblanding…..
I aften har vi fået kyllinge carbonara, som en af mine venlige læsere har sendt til mig. Jeg husker desværre ikke længere hvem – og det beklager jeg MANGE gange, men det blev lækker og smagte SKØNT – så TAK!!
Kyllinge carbonara, 3-4 pers.:
2 kyllingebrystfileter, skåret i små stykker
salt, friskkværnet peber
1 bdt. friske asparges, skåret i mindre stykker
1 bdt. forårsløg skåret i passende stykker
1 stort fed hvidløg, finthakket
1 bakke blommetomater (eller cherrytomater), halverede
2 bægre pasteuriserede æggeblommer
11/4 dl madlavningsfløde
frisk, revet parmesanost
frisk basilikum, hakket
olivenolie til stegning
et nip sukker
frisk pasta
Krydr kyllingestykkerne med salt og friskkværnet peber, steg dem i olivenolie på en pande, til de bliver gyldne og netop gennemstegte (de skal stadig være saftige!). Tag dem af panden og stil til side. Kom evt. lidt mere olivenolie på og svits så aspargesstykkerne i ca. 4-5 minutter, vend rundt i dem af og til. Hæld halverede tomater, forårsløg og hvidløg ved og svits yderligere et par minutter, smag til med et nip sukker, salt og friskkværnet peber. Hæld kyllingestykkerne ved igen og vend rundt. Imens koges den friske pasta al dente i rigeligt med godt saltet vand. Pisk æggeblommer, madlavningsflødefriskrevet parmesanost, salt og friskkværnet peber sammen. Hæld det over den friskkogte, afdryppede pasta og rør rundt så det er godt fordelt. Tilsæt grøntsags-/kyllingeblandingen og vend det godt rundt. Fordel på varme tallerkener, drys med lidt mere reven parmesan, hakket basilikum og lidt mere friskkværnet peber.
Sikke da et skønt vejr der har været i dag!! Vi har siddet lidt ude på terrassen og nydt udsigten. Det er helt utroligt – og skønt – så glade vi stadig er for vores skønne hus. Vi er bare så taknemmelige for at det blev dette hus vi fik, at vi havde tålmodighed til at “jage” hus så længe og at vi så endte med denne perle – sikke en LYKKE *S*
Film:
I dag har vi set Saw IV – vi har også set de 3 andre – men denne var dårlig syntes jeg!! De andre har været ok, denne var helt utrolig rodet og svær at finde rundt i. Scenerne skiftede hele tiden, meget forvirrende! Den var også helt utrolig ULÆKKER og splat-agtig, især havde jeg svært ved at se de første minutter af filmen…… Mon jeg sover i nat?? *S*
Tennis sæsonen starter i morgen, jeg ved dog ikke lige om det bliver vejr til at “fejre” det. Det er jo ikke fordi jeg ser så elegant ud når jeg spiller tennis, nok nærmere som en 100-årig der prøver på at bevæge sig rundt efter en bold. Kæresten bestræber sig i HØJ grad på at skyde hen til mig, så jeg skal bevæge mig MINIMALT, for ellers duer det jo ikke rigtig!! Jeg nyder det dog i HØJ grad og synes at det er en fantastisk sport – også bare det at være ude samtidig med – men nogen Caroline Wozniacki bliver jeg nok ikke lige i dette liv *S*.
I morgen står menuen på hvidløgsmarineret flanksteak (måske grillet), flødekartofler og salat……
Samme dag for et år siden
- Endnu en tur til København........ - 2012
- Tortillalasagne a la Maj....... - 2011
- Et dejligt besøg............. - 2010
- Auberginesalat med mozzarella og kammuslinger på rosmarinspyd fra bogen "Fyr og flamme - grill med Lene Hansson" (Forlaget Lindhardt & Ringhof)....... - 2009
- Farsbrød med mozzarella og gorgonzola............... - 2007
- Den store, sorte kuglegrill............. - 2007
- Italian night......................... - 2006
- Muffins med hindbær og hvid chokolade - 2006

















