Sticky chicken og kartoffelsalat…….
Nogle af ingredienserne til kartoffelsalaten…..
I aften har vi fået en af vores absolut favorit grill retter: sticky chicken – jeg ELSKER sticky chicken!! Som tilbehør lavede jeg en kartoffelsalat, som også blev god. Når jeg laver kartoffelsalat er der aldrig 2 der er ens – eller der tror jeg ihvert fald ikke *S*. Jeg måler ikke af eller noget, jeg bruger bare det vi har og det vi lige har lyst til – og det lykkedes som regel……
Kartoffelsalat med krydderurter:
nye kartofler, skrabede, kogte og helt afkølede (helst fra dagen før)
1 rød snackpeber i tynde skiver
2 bdt. radiser i strimler
1 rødløg i meget fine tern
1 fed hvidløg, meget finthakket
lidt frosne ærter, optøede
creme fraiche 18%
lidt mayo (helst Hellmann’s)
salt, friskkværnet peber
et nip sukker
dijonsennep
sød fransk sennep
1 bdt. purløg, finthakket
1-2 bdt. dild, finthakket
Bland creme fraiche, mayo, salt, friskkværnet peber, et nip sukker og de 2 slags sennep sammen. Tilsæt så al fyldet skåret i små, passende stykker.
I dag er det jo “Bogens dag” og hvad er mere passende end i den anledning at købe et par bøger?? Som tænkt, så gjort – det blev til:
“Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster” af Majse Njor
“Ulykkesfuglen” af Camilla Läckberg
“Pigen under gaden” af Roslund og Hellström
Desuden har jeg idag fået tilsendt “Turen går til Egypten”, hvor jeg kender hende der har skrevet den – og jeg er SÅ stolt på hendes vegne. Jeg har kendt hende helt fra jeg startede på Trendsales. Altså kendt er måske så omfattende et ord, men vi har af og til haft kontakt med hinanden via mail, vi elsker begge bøger og USA – så ja, jeg føler jeg kender hende *S* Tusinde TAK, Louise – jeg synes at du er for sej!!!! Så fik jeg den oveni købet i dag, på “Bogens dag”, jeg må sige at du forstår at time det *S*
Jeg læste lige i dag, at jeg nu ikke længere behøves at hente mine lydbøger på biblioteket – sådan rent fysisk. I stedet for kan jeg nu gå ind på Netlybog og hente dem elektronisk – det er da smart!! Jeg tror, at jeg hurtigt kan blive superbruger…..
Samme dag for et år siden
- Fuldkornspasta med valnødde-smørsauce...... - 2012
- Mini-farsbrød, salat med perlebyg og ahorn-dijondressing + besøg af lille, lækre Clara...... - 2012
- Tomat "clafoutis" mad kartofler og gedeost (BoligLiv nr. 5/2011) og crabcakes (Paula Deen).......... - 2011
- Blogtræf - Jylland............. - 2009
- Så er det officielt: jeg har fået mig en familie............ - 2007
- Mig, en "daydreamer"................ - 2006

















