Newyorkerbyheart

These boots are made for walking…..

06 april , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Arrangementer, Familie - Tags: ,

Sikke et fantastisk lille barn og hun går og går…….

Hvem kan dog stå for hende??…….

 

Aftenens tallerken…..

Sikke en skøn – men også ret hård – dag vi havde i går!!! Først havde vi jo indvielse af vores flagstang herude på vores lille torv. Det var SUPER hyggeligt, omend lidt koldt *S* Alle var mødt frem og der var livligt ude på torvet med alle børnene. Der var indkøbt MASSER af pølser og pølsebrød, der var tændt op i grillen og drikkevarer blev medbragt. Jeg kunne godt spise sådan en skøn grillpølse hver lørdag til frokost, det var SÅ godt!!! Det er skønt at vi kan mødes til sådan noget og have det så hyggeligt sammen: børnene kan lege og de voksne hygge sig i hinandens selskab *S*. Midt på eftermiddagen fik vi gæster, så de fik også lige en grillpølse. Lille Luna har rigtig fået lært at gå og hun ELSKER det. Hun går og går – tror at hun synes det er fantastisk med al den frihed. Dog kræver det, at man holder øje med hende, for hun går altså ret stærkt!!! Alle synes bare at hun er bedårenden – hvilket hun altså også er!! Hun havde også hendes ligeså skønne storesøster Mille med og deres mor. Kærestens anden søster og hans mor kom også og de havde selv kage med, så er det jo let at have gæster!! Jeg havde dog selv bedt dem om det, for kræfterne rakte altså ikke til at stå og bage – selvom jeg jo ikke var så meget for at indrømme det!!!

En skøn og dejlig dag! Vi grillede culottesteg – og naboen lånte også lidt af grill-varmen til deres roastbeef *S* – dertil fik vi ovnbagte sesamkartofler, salat og skysauce. Det blev rigtig, rigtig godt og culotten blev helt perfekt og med en skøn smag!!

Det er så skønt at se ungerne – og deres mor selvfølgelig, men jeg må også indrømme at jeg var MEGET træt i går aftes. Vi havde jo været igang det meste af dagen og at være “på” så lang tid, kræver sin kvinde!! Jeg har ikke meget overskud i dag, så det er dømt totalt afslapning på sofaen – selvom vejret faktisk er for godt til at være indenfor i – desværre er det sådan det måtte være idag!!

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!