Kalveruller med asparges og “blue cheese” sauce…….
Kalveschnitzlerne bankes godt ud, krydes og friskhøvlet parmesan lægges på……
Rulles om asparges……
Færdigstegte…….
Fredag aftens tallerken…..
Gaven fra prinsesscen…..
Så er jeg tilbage igen – ihvert fald mere eller mindre!!! Kæresten har tildelt mig lidt computer-tid, jeg har dog højt og helligt lovet at jeg lukker ned hvis det bliver for meget…..
Jeg har det nogenlunde, men TV ser jeg ikke, det tiltaler mig overhovedet ikke og telefon er jeg heller ikke for vild med!!! Det at have en høj stemme lige ind i øret, det er slet ikke rart lige pt…..
Torsdag middag faldt jeg ned af en stol, da jeg skulle op i et skab og have en pose mel, som stod helt inde bagved. Jeg var igang med at bage til gadefesten, som blev afholdt i går. Da jeg skulle ned mærker jeg, at buksebenet hænger fast og jeg når lige at tænke: “åh åh, det går galt det her”, inden jeg banker hovedet ned i køkkengulver (trægulv). Jeg når ikke rigtigt at tage fra, så det er hovedet jeg lander på først. Jeg prøver på at komme op, men det gjorde så ondt at jeg ikke kunne, så jeg “krabber” mig hen over gulvet og hen til spisebordet hvor min telefon ligger. Jeg får ringer til kæresten via speed-dial og siger bare: “du skal komme hjem”, inden jeg besvimer og vågner ikke op igen før jeg ligger i ambulancen – helt spændt fast og med krave på!!! Det var meningen, at de ville køre mig til Esbjerg Central Sygehus, men pga. af skyhøjt blodtryk og at jeg ikke svarer som de gerne vil have, kører de mig til Kolding Sygehus, som ligger tættere på. De bruger også sirene, som jeg brokker mig noget over, idet jeg slet ikke synes at det er nødvendigt!!!! Faktisk siger kæresten, at jeg brokker mig konstant på vejen derud, fordi jeg absolut IKKE mener at det er nødvendigt at jeg kommer på sygehus *S*. Efter en del undersøgelser og MANGE spørgsmål, bliver jeg indlagt (hvad jeg heller ikke er alt for glad for!!) og må kun få flydende, jeg må dog medgive dem, at jeg ikke har det alt for godt og at hovedet gør MEGET ondt!! Men efter 4 timer synes jeg, at jeg har lagt der rigeligt længe, så jeg udskriver mig selv – hvad hverken læger eller sygeplejersker bifalder – jeg kunne bare ikke holde ud at ligger på sygehuset, hvor der hele tiden er larm og uro. Jeg valgte, i enighed med kæresten, at tage hjem hvor der var mere ro, vi vidste selvfølgelig godt at det var på eget ansvar og at han skulle holde øje med mig hver time. Jeg må nok også tilstå at jeg “spillede” mere frisk end jeg var, da jeg skulle overbevise lægen om at jeg var frisk nok (selvom han ikke syntes at mine øjne helt afspejlede den friskhed, som jeg forsøgte at overbevise ham om), men jeg må ærlig indrømme at på køreturen hjem i bilen, kom jeg i tvivl om jeg havde gjort det rigtige!!!
Fredag havde jeg det ret skidt og sov stort set hele dage, ihvert fald lå jeg ned helt ind til aften. Vi var ved at snakke om at kontakte min læge igen, fordi jeg blev ved med at have meget hovedpine og kvalme, men vores nabo er heldigvis gammel sygeplejerske og har været det i rigtig mange år. Hun beroligede os, kiggede til mig hele tiden og gav mig en pille som virkede. Fredag aften lavede vi mad i fællesskab, dvs. kæresten udførte mine instruktioner *S*, fordi det var noget kød vi faktisk skulle have haft torsdag aften – resultatet ses herover og opskriften følger. Det blev rigtig lækkert og mit første rigtige måltid mad, efter jeg havde slået mig….
Vores søde naboer kom over med blomster og et blad fredag aften og da de andre naboer (hvor af nogle stykker havde været inde mens ambulance-folkene var der), så at en gik ind, kom de alle sammen – på skift. Sødt og dejligt, men også trættende, så jeg gik straks i seng, efter at have været oppe i ca. 1½ time.
Jeg fandt ud af torsdag aften, da jeg ville spise en banan, at jeg havde slået højre side af kæben ret meget. Jeg kunne ikke bide over bananen!! I det hele taget er hele min højre side ret forslået, øm og med store blå mærker. Af en eller anden grund har det også føltes som om jeg har lavet 500 mavebøjninger eller noget i den stil, mine mavemuskler har været utrolig ømme, hvad jeg slet ikke forstår…….
Nå, men i dag har jeg det nogenlunde. Jeg er helt vildt træt og kæresten behøver slet ikke være bange for at jeg begynder at lave “badut-spring” for det har jeg slet ikke kræfter til. Jeg sover stadig meget, kan ikke rigtig læse (kun bladre i blade, men ikke fordybe mig), TV virker slet ikke som noget jeg har lyst til og computer gør mig træt rimelig hurtig. Jeg kan høre lydbånd, men kun for meget svag lydniveau og telefoner holder jeg mig fra indtil videre – så jeg er stadig lidt medtaget – men jeg slapper af alt hvad jeg kan – for jeg SKAL til USA……
Tak fordi I har tænkt på mig, det har varmet og gjort mig glad *S* Hvis noget af dette jeg har skrevet ikke giver menig, eller er noget sludder så undskylder jeg og giver den rystede hjerne skylden *S*……..
Kalveruller med asparges med blåskimmelostesauce, 2 pers:
1 stor kalveschnitzel eller 2 mindre, banket ud til de er så flade som muligt
8-10 friske, grønne asparges
lidt frisk, høvlet parmesanost
salt, friskkværnet peber
sødmælk eller madlavningsfløde
blåskimmelost eller gorgonzola
evt. lidt maizena til jævning
Krydr de meget flade kalveschnitzler med salt og friskkværnet peber på begge sider, læg lidt friskhøvlet parmesanost og 4-5 asparges på hver stykke kød. Rul stramt sammen og fæstn med en tandstikke eller kødnål. Læg i et lille ovnfast fad og steg ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, til kødet er gennemstegt eller rosa. Varm mælk/fløde i en gryde og lad blåskimmelosten smelte. Jævn evt. med lidt maizena og smag til med salt og friskkværnet peber. Når kalverullerne er nok, så server med lidt af saucen over rullerne, server resten af saucen til.
Faktisk er det lige 9½ år siden jeg sidst havde en hjernerystelse – mon der er flere “brikker” tilbage derinde??? Det var sidste gang jeg var i USA, hvor jeg fik en attachetaske i hovedet, da jeg skulle af flyet. Ham jeg sad ved siden af, havde åbnet bagagelugen over sæderne, før flyet holdt helt stille. Da flyet så stoppede helt op, faldt tasken ned og ramte mig lige i hovedet. Jeg gik ud som et lys og husker INTET før jeg vågnede op på et hospital, hvor jeg slet ikke kunne finde ud af hvorfor de talte engelsk til mig *S*. Jeg begyndte at tale dansk til dem, men de kiggede på mig, som om jeg var fra en anden planet!!! Jeg fik dog tungen vendt til at kunne tale engelsk efter lidt tid *S*. Jeg var kommet igennem immigration og det hele ude at have opdaget noget som helst, men med et fint stempel i mit pas. Det værste var at jeg skulle have mødtes med en norsk pige, som også har været au pair hos min Mama, hun kunne selvfølgelig ikke finde mig!! Vi kom fra hvert vores flyselskab, men skulle lande indenfor ½ time, så vi havde aftalt at mødes i lufthavnen. Hun havde dog set en ambulance og nogen blive kørt væk. Hun ringede til min Mama og da hun fortalte om ambulancen, sagde min Mama straks: “That’s Birthe!!”. Hun ved hvor klodset jeg er *S*. Hun fik fat i Lufthansa, fandt ud af hvilket hospital jeg var på og fik givet hende den norske pige besked tilbage, så hun kunne tage til hospitalet og møde mig. Der kom hun så, vi havde aldrig set hinanden før og pludselig sad hun ved siden af min sygeseng *S*. Jeg lå der i 5 timer, hvor Tone troligt sad og ventede ved siden af mig. Endelig blev jeg udskrevet, med et glas stærke pillet og Tone til at holde øje med mig…….
Som I kan se på billederne, syntes prinsessen også at jeg skulle have en lille gave fra hende. Så den anden dag kæresten stod op, lå der en fin lille mus udenfor soveværelsesdøren – er hun ikke bare sød?? *S*
