Newyorkerbyheart

Lækker “Cobb salad” fra Good Housekeeping………

Romainesalat og avocado……

Citron-/purløgsdressing……

Melon, feta, bacon, majs og resterne af kyllingen fra i går……..

Pyntes af med purløg og lidt græskarkerner……

I aften har vi fået en salat fra det amerikanske blad “Good Housekeeping“, som jeg abonnerer på. Den hedder “Cobb-salad” og var virkelig LÆKKER!!! Den skønne friskhed fra melonen sammen med bacon smagen er eminent og alle de andre ingredienser, gør den ikke mindre lækker. Nem at lave og skøn på en varm dag. Jeg lavede den portionsvis, så vi fik en tallerken salat hver og det passede fint til os……..

Cobb Salad:

Grillet kylling eller kakun (jeg brugte rester fra igår)

romainesalat skåret i strimler

1 pakke bacon i strimler

2 avocado i skiver og dryppet med lidt citronsaft

1 dåse gode majs eller frosne majskerner, optøede

1 honningmelon, skåret i tern

1 bæger fetaost (originalopskrift: smuldret gedeost)

flagesalt, friskkværnet peber

lidt græskarkerner

purløg til pynt

Dressing:

½ dl citronsaft

½ dl olivenolie

1 bdt. purløg finthakket

2 tsk. dijonsennep

lidt flydende honning

salt, friskkværnet peber

Læg strimlet salat på tallerkner eller et stor fad. Resten af fyldet kan enten fordeles ovenpå eller i striber ovenpå salaten. Først avocado dryppet med lidt citronsaft, så krydres med lidt flagesalt og friskkværnet peber. Så majs, melon, kylling-/kalkunkød, ost, bacon og tilsidst græskarkerner og lidt hakket purløg. Alle ingredienser til dressingen piskes sammen eller endnu nemmere: rystes sammen i et glas med låg eller en meljævner. Dryp nogen af det over salaten lige inden servering og server resten til. Kan evt. serveres med et godt stykke groft brød til.

Endnu en fantastisk skøn dag, med dejligt vejr lakker mod enden, hvor er det bare dejligt. Jeg har dog et problem med at få spist, når der er så varmt. Det er ret begrænset hvad jeg har lyst til, men en ting har jeg fundet ud af er godt: Cheasy yoghurt med vanilie, ristede havregryn (som jeg altid laver store portioner af om sommeren, fordi vi bruger det i koldskål) og så frisk frugt som f. eks. banan, jordbær eller blåbær – det er bare rigtig lækkert i sommervarmen…..

Efter mine udfoldelser på tennisbanen i går, har jeg haft lidt problemer med min højre arm i dag, så mine armskinner er atter fundet frem og kommet til værdighed. Jeg har sågar sovet med den højre på i nat, det er godt nok længe siden det sidst er sket. Min ankler og hofter har også lidt under udfoldelserne, men er jeg blevet klogere og lære at sige fra næste gang??? Sikkert ikke *S*

Min Mama har lige skrevet i dag og spurgt hvad jeg gerne vil have af specielle ting (læs: livretter) når vi kommer derover. Hun er ved at lave mad til min bror’s “graduation”, hvor vi om aftenen skal feste hjemme i huset og så vil hun også lige lave noget vi ønsker os……..Århhh hvor jeg glæder mig til at komme over og blive forkælet……

I morgen skal vi have fyldte squash med frisk pasta og min egen tomatsauce. Desuden skal jeg have gjort klart til vores BBQ-party på søndag. Jeg har lovet at lave mine sticky chicken og cole slaw, jeg må vist også hellere bage jordbærtærten *S* Så travl dag i morgen……..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!