Newyorkerbyheart

Skinke-/broccolisalat…….

19 maj , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: , ,

Skinkestrimler og persille blandes…….

Broccoli og dressing blandes i…….

…….pyntes med æg……

Aftenens tallerken……..

I aften har vi fået skinke-/broccolisalat med brød til. Ikke det helt vilde, men jeg har sandelig heller ikke lyst til noget vildt – andet end sushi, men det kan jeg jo desværre ikke få hver aften *S*. Jeg har haft voldsom kvalme hele dagen og hvis det ikke bliver bedre i morgen, må jeg nok hellere søge læge. Jeg ved ikke om det har noget med slaget i hovedet at gøre – og nej, jeg er IKKE gravid!! – men det er ihvert fald ubehageligt. Jeg har ikke den store lyst til at spise noget som helst og i dag har jeg ikke engang fået yoghurt! Jeg har spist ½ vandmelon og så lidt aftensmad og 2 mini kæmpelæske is – det skulle gerne snart blive bedre……

Jeg har heller ikke set TV endnu, det tiltaler mig bare slet ikke – og mig der ellers ELSKER at se cykelløb og i disse dage kører de jo Giro di Italia – men det må foreløbig blive uden mig. Jeg skulle dog gerne komme mig over mit TV-“fobi” inden lørdag, for jeg vil da gerne se prinsebryllup!! Ihvert fald har jeg planlagt med naboen, at vi skal spise brunch sammen og så lave sushi senere…….

Jeg taler stadigvæk ikke i telefon og i dag da jeg var med ude og handle fandt jeg også ud af, at bilkørsel heller ikke er min ynglingsbeskæftigelse lige pt *S*

Jeg kan dog anbefale denne skinke-/broccolisalat som er let, lækker og rimelig sund……

Skinke-/broccolisalat:

1½ pakke broccoli i små buketter

1 pakke skinkestrimler (eller skinke i tern)

1 potte persille, finthakket

4 hårdkogte æg

Dressing:

4 spsk. olivenolie

2 spsk. vineddike (jeg brugte balsamico)

2 tsk. dijonsennep

salt, friskkværnet peber

(jeg brugte og lige en anelse flydende honning)

Damp broccoli i letsaltet vand i 2-3 minutter. Bland skinkestrimler og persille. Bland de varme, afdryppede broccolibuketter i. Ryst dressingen sammen og bland også den i. Hæld det hele i et lavt fad, drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber. Pynt med kogte æg i kvarte eller halve. Server med godt brød til.

Nu er der KUN 9 dage til vi skal til USA!!!!

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. May 20, 2008
    1:59 pm

    anjoe

    Forstår så godt, at du dårlig nok kan vente med at komme afsted. Og hvor er det herligt, at kæresten skal med 😉


  2. May 20, 2008
    4:18 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anjoe!

    ja, jeg glæder mig også helt vildt!!

    mange hilsner
    Birthe


  3. May 20, 2008
    8:25 pm

    Linda

    Uha jeg villeg godt nok også sige bare det var mig som skulle til USA om 9 dage – god bedring med dig. Hilsner Linda


  4. May 20, 2008
    10:32 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Linda!

    Tak, vi glæder os også meget 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. May 21, 2008
    2:27 pm

    Nille

    Kæreste Birthe,

    Det tager jo nogle dage med sådan en hjernerystelse – men i betragtning af, at I skal rejse så snart ville jeg nu altså søge en læge (for en sikkerheds skyld) ret hurtigt! Det er ikke sjovt at sidde i en flyver og være skidt!!!!

    Hellere være på den sikre side!

    Pas nu rigtig godt på dig selv.

    Kærlig hilsen
    Pernille


  6. May 21, 2008
    2:39 pm

    Anonymous

    Hej, det er Marianne fra Middelfart.
    Dette er en løftet pegefinger:
    Unge dame, kan du så se at komme til lægen og blive undersøgt. Håber din læge kan overbevise dig om, at du søreme skal tage det alvorligt, for jeg tror ikke du helt har erkendt det endnu. Køre bil, sig mig lige engang Birthe, du er ikke superwoman i disse dage, så bliv hjemme, slap af, drop pc, tv, bilkørsel etc. og se at blive ordentligt rask til din tur til USA om 9 dage (ikke lang tid til at blive rask efter en hjernerystelse).
    HÅber du kan tåle mosten herfra, det er altså kærligt ment.


  7. May 21, 2008
    2:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Nille!

    ja, det kan godt være at læge er en god ide! Ved bare ikke helt hvad han dog skulle gøre ved det….

    Mange hilsner
    Birthe


  8. May 21, 2008
    2:54 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    kan godt tåle mosten :-), men som jeg skrev til Nille, så ved jeg ikke helt hvad lægen skulle gøre ved mig….
    Jeg slapper skam MEGET af i forhold til normalt – og jeg ved ikke, men jeg troede ikke at lidt bilkørsel ville gøre så meget – men jeg blev altså klogere!!

    Jeg lover at passe på mig selv…

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!