Newyorkerbyheart

Afrejse og graduation……..

11 juni , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Oplevelser, USA - Tags: , ,

I flyet på vej derover: tomatjuice med is, vand og “pretzels” (saltkringler)……

Bejeweled” var hvad vi fik tiden til at gå med på vejen derover – stærkt vanedannende!!…….

Stor middag aftenen inden “graduation”…….

Min tallerken fra middagen: coleslaw, bønner, Caesar salad, steak, brød og fyldt kylling…….

Klar til “graduation”…….

Pigerne i deres hvide kåber…….

Drengene i grønne…….

Denne unge “graduate” sang helt forrygende……

Tristan får hans diplom……

Appetizer: baguette med flødeost, kapers og røget laks – MUMS!!!……….

Store, lækre rejer og cocktailsauce……

Grillet, marineret flanksteak.……..

Flanksteak og min salat…….

Flødekartofler, asparges med shiitake svampe og sesam, i gryden er der kartoffel-/porresuppe, der skulle også være skinke et sted….

Chocolate mousse cake.………

Den 29. maj oprandt så – ENDELIG – dagen hvor vi satte kursen mod USA og mit hjem. Vi blev hentet af kærestens mor kl. 08.00 og jeg faktisk ret træt, for jeg havde ikke sovet mere end et par timer om natten, spændingen var simpelthen for stor!! Kl. 10.45 lettede vi fra Billund med kursen mod Shiphol Airport i Amsterdam, hvor vi landede en god time senere. Jeg blev faktisk overrasket over Shiphol Airport, som jeg synes er en flot og meget lys lufthavn – især i forhold til Frankfurt hvor jeg plejer at flyve fra! Vi spiste lidt frokost i lufthavnen, men faktisk havde jeg det ikke så godt. Om det var spænding eller min hjernerystelse der stadig spøgte skal jeg lade være usagt. Kl. 15.00 afgik vores fly så til Logan Airport i Boston. Flyet var stort og moderne, i yderrækkerne sad vi kun 2 ved siden af hinanden, hvilket er meget komfortabelt. I alle stoleryggene var der en lille skærm hvor vi kunne vælge musik, selv vælge film mellem ca. 10 eller flere forskellige film, spille spil osv. – MEGET lækkert og da først vi faldt over “Bejeweled” var vi solgt, det gik lidt ud over søvnen og maden var nærmest i vejen *S*. Når jeg flyver får jeg altid tomatjuice med is, det er en fast tradition jeg har, som nærmest har sat sig til en form for overtro, det SKAL jeg bare have. Maden var lækker og meget velsmagende. Jeg valgte pasta, som var store tortellini (pasta) flydt med ost, lidt forskellige grillede grønsager, en salat, kiks og ost. Senere fik vi et stykke kage og et lille bæger is. Eneste minus ved flyveturen: der var utrolig mange babyer/små børn med og et par stykker af dem skreg mere eller mindre på hele turen, hvilket gjorde søvn umulig. De holdt simpelthen hele flyet vågen – så det var godt at vi havde “Bejeweled” – men det var nu ret trættende at høre på. Den ene af dem der skreg var en ca. 2-3 år gammel dreng og det var tydeligt at det var rent hysteri. Hvis forældrene satte sig ned med ham, skreg han af fuld kraft, men gik de rundt med ham, var der ingenting – ærgeligt at de ikke gad gå rundt med ham i 7½ time……..

Vi landede i Logan Airport, Boston til tiden, men det tog noget tid inden vi fik vores bagage. Jeg tror, at de havde problemer med bagagebåndene, i hvert fald gik det meget langsomt og vi ventede nok 1 times tid på at vores bagage kom. Det er jo altid med nogen spænding at man stiller sig op og kigger på de forskellige kufferter. Er vores kufferter nu med? Men det var de, så ingen problemer der. Det gik rimelig nemt med at komme igennem immigration og told, omend jeg godt kan mærke at sikkerheden er strammet MEGET op siden jeg var der i 1998!!! Vi blev bedt om at afgive vores fingeraftryk (alle 10 fingre) og vi skulle stille op til et billed, så nu befinder vi os i deres system – lidt skræmmende – men sådan er det åbenbart…..

Luften var meget lun da vi kom udenfor lufthavnen, hvor vi satte os til at vente på bussen. Vi havde håbet på at kunne nå en tidligere bus, men pga. forsinkelsen med bagagen gik det ikke…..

Endelig kl. 21.50 blev jeg genforenet med min Mama i Concord, New Hampshire – det var bare SÅ dejligt at gå ind i hendes favn og få et kæmpe, KÆMPE knus!!! Efter endnu en køretur på ca. 30 minutter var jeg endelig hjemme igen, en drøm som endelig blev til virkelighed. Lucy – deres skønne hund – kom og tog imod os, hun er virkelig en smuk og sød hund. Hun kan give “high 5″, vinke og selvfølgelig give pote. Meget velopdragen hund, som godt nok “bjæffer” noget hvis nogen går forbi, men hvis man beder hende om at “snakke” i stedet for, så gør hun det *S*.

Vi uddelte vores gaver – som alle vakte stor glæde – og snakkede lidt, men ved 23.30 tiden var det tid for os at komme i seng. Da havde vi endnu næsten ikke sovet og vi var SÅ trætte, vi havde været vågen i næsten 24 timer………

Vores værelse lå ved siden af mit gamle værelse, det var helt nymalet og der stod friske blomster ved siden af sengen. Det var så dejligt at være tilbage og også at høre lyden af de meget larmende fårekyllinger, en lyd jeg faktisk har savnet!!! Selvom jeg var meget træt, havde jeg svært ved at falde i søvn……

Vi vågnede ret tidligt og gik ned i køkkenet, som er forandret og alligevel ser ud som jeg husker det. Følelsen af at være hjemme, men også at se det restaurerede hus var ret overvældende. Huset som jo er et gammelt hotel, er virkelig blevet flot og min Mama har gjort et godt og flot stykke arbejde. Min Papa (de er skilt, men bor side om side og taler stadig sammen hver dag) kom forbi og hilste på, dejligt også at se ham igen. Han underviser i en form for metal-sløjd på Proctor Academy og har selv gået der, sammen med hans 2 brødre, da han var dreng. Han viste os rundt på “campus” og i hans værksted, han og kæresten kunne rigtig snakke teknik og diverse maskiner, så det så ud til at de hyggede sig sammen. Vi kunne også se, at de var ved at gøre klar til den store middag der skulle være om aftenen.

Vi var en tur i Concord sammen med min Mama, for at hente kagen til Tristans fest lørdag. Den var bestilt i en butik der hedder “Bread and chocolate” og jeg siger Jer, at der havde de de lækreste kager og brød I kan forestille Jer. Vi spiste også en sandwich derinde…..

Kl. 17.00 kørte vi afsted til den store “Senior dinner” på Proctor Academy, for alle dem der blev studenter og deres familie og venner. Først hilste vi dog lige på min Mama’s kæreste, Rick, som også fægter ligesom Tristan og min Mama. Vældig flink mand og MEGET høj!!

Vi startede udenfor på Proctor’s græsplæne, hvor der var forskellige grønsager, dip, ost og kiks + masser af iskoldt vand. Der var ret varmt og der serveres IKKE alkohol til sådanne begivenheder, fordi de studerende ikke må drikke – jeg synes at det er en ok måde at gøre det på, alkohol er jo ikke strengt nødvendigt!!! Efter snacks gik vi indenfor, for at få noget at spise. Jeg ved ikke hvor mange mennesker vi var, men vi var ret mange. Der var 93 unge mennesker der blev studenter og dertil kom deres familie og venner. Ved Tristans bord sad vi 10, så kan I jo selv begynde at gange op……

Vi blev alle ledt forbi maden, som var opstillet ligesom en buffet, men bare delt lidt op så vi ikke alle stod oveni hinanden. Der var masser af lækker mad. Det første vi kom til var det varme: grillede steaks, fyldte kyllingebrystruller, seafood Newburg (det smagte jeg ikke), bagte kartofler, ris og grønne bønner. Så var der forskellige salater: cole slaw, Caesar salad (som var SUPER god) og 2 andre slags salater + varme brød. Så kom vi til drikkevarerne, som bestod af forskellige slags sodavand og almindelig koldt vand. Det var virkelig lækker mad og det var hyggeligt at se de forskellige mennesker. Ved vores bord var: min Mama og hendes kæreste Rick, Tristan, Emma, Tristans fætter, hans Papa og hans kæreste Laurel + hans Papas gamle skolekammerat. Desserten bestod af: Applepie, jordbær cheesecake (som kæresten forelskede sig i!!), 2 forskellige slags is (vanilie og chokolade) + kaffe og te. Efter maden var der diverse underholdning, billeder af alle de studerende gennem de seneste 4 år og uddeling af diverse priser. Tristan fik en “science award”, som var total uventet og som han blev meget glad for!!

Lørdag kl. 11.00 startede den officielle “graduation”. Tristan tog afsted en 1 time før, for at blive klar og blive iført hans grønne kåbe og hat. Pigerne bar hvide kåber og drengene mørk grønne (Proctors farver). Min Papa (Everett) var også i hans kåbe og da han har en doktorgrad, havde han 3 striber på hans ærmer. Vi havde fået rigtig gode pladser, idet vi sad lige bagved de studerende. Der blev holdt nogle helt utrolig flotte taler, både af skolens leder Mike Henriques og af de studerende. Årets “Valedictory” taler (som er den person der bliver udvalgt til at tale på alle klassekammeraternes vegne, var Kiersten Wulff, som holdt en ret fantastisk tale….

Hvis I klikker ind på Mike Henrique (skolens leder), så kan I måske også se, at han ligner en Kennedy!!! Da jeg så ham tænkte jeg: det må være den “glemte” Kennedy bror. Han har håret, smilet og udstrålingen!! Jeg vil garantere med at han kunne stille op til præsidentvalg og blive valgt, bare pga. af hans enorme udstråling……

Proctor Academy er en meget progressiv skole, som også gør meget for miljøet. Skolens motto er “Live to learn, learn to live”. De har en “Mountain classroom“, hvor de tager på hikes og overlevelsesture på diverse bjerge i USA. De har også et “Ocean classroom“, hvor de bl. a. lærer at sejle. De har også et “campus” i Spanien og et i Frankrig. Desuden har de jo diverse sportshold: ishockey, ski, basketball, football osv. Hvor må det være skønt at gå sådan et sted, skole får et helt anden perspektiv og indhold. Venner der, er venner for livet, fordi mange bor der og er sammen 24 timer i døgnet. De spiser sammen, dyrker sport sammen, hepper på skolens hold sammen, lærer nye ting sammen og er sammen i deres fritid…….

Efter den officielle “Graduation” var der frokost i et stort telt på plænen. Der var rigtig mange mennesker og nærmest umuligt at få plads til alle. At stå i kø til frokosten tog uendelig lang tid, så jeg besluttede at gå den modsatte vej af alle andre – det virkede og jeg var IKKE den eneste *S*. Frokost buffet’en bestod bl. a. af: diverse salater (almindelig, pasta, Caesar osv.), forskellig sandwich, salsa, guacamole, hummus, pitabrød, chips, frisk frugt (forskellige slags melon), wraps med forskelligt fyld, buffalo kyllingevinger, chocolate chip cookies og blondies (som Brownies, bare med hvid chokolade). Desuden var der forskellige drikkevarer – og igen ingen alkohol. Da frokosten var overstået tog vi hjem og sammen med de forskellige gæster. Der var en masse af deres fægtevenner, da det jo er Tristans store passion – og derfor han har valgt Duke University, som bl. a. har et stort og godt fægtehold. Tristans nye træner der, har bl. a, deltaget i OL flere gange og træner flere store fægte-talenter. Det er nu han rigtig skal testes og se hvor god han er til at fægte og hvor langt han kan komme – det bliver spændende at følge!!!

Jeg lavede salat til aftenens buffet og ellers hyggede vi os bare med de forskellige mennesker, som alle var flinke og venlige mod os. Min Mama’s far, 2 brødre og den enes kone kom også og dem har jeg ikke set siden hhv. 1994 og 1991, så det er længe siden og dejligt at se dem igen. Som appetizer fik vi: stykker af baguette med flødeost, kapers og røget laks – det kan jeg KUN anbefale, det smagte forrygende!! Desuden fik vi store, kogte rejer som blev dyppet i cocktailsauce. Buffet’en bestod af marineret, grillet flanksteak (min Mama laver den BEDSTE marinade til flanksteak), skinke som min Papa bragte, flødekartofler som min Papas kæreste havde med, kartoffel-/porresuppe, salat og asparges med shiitakesvampe og sesam. Desserten var den chocolate moussekage, som vi hentede i Concord i går.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Jun 12, 2008
    10:18 am

    Tine

    Man bliver helt lækkersulten af dine billeder.
    Lyder som om det har været en rigtig dejlig tur.
    Tillykke med din bror.
    Jeg har selv taget turen et par gange, og ja..børn og babyer kan godt være meget trættende i længden.
    Men også stakkels forældre.
    Jeg kan forestille mig de sveder tran fordi de ved hvor irriterende der er for andre passagerer.
    Men ellers velkommen hjem.
    Glæder mig til at høre og se mere om turen.


  2. Jun 12, 2008
    10:41 am

    Janus og Mia

    Hej

    Super fed blog du har her! altid spændende og se om der er kommet noget nyt op når man er inde og kigge!

    min kæreste og jeg er også begyndt at blogge om mad, hvis du er interesseret kan du læse den her:
    http://blog.foodfan.dk

    mvh
    Janus & Mia


  3. Jun 12, 2008
    12:39 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    VELKOMMEN HJEM!!! Det lyder til, at I havde en fantastisk tur… der kommer sikkert mange flere dejlige billeder.

    Men ikke sjovt at være så jetlag-ramt 🙁 Så får du jo ikke sovet om natten – og så tager det endnu længere tid. Glæder mig til at læse mere, når du er friskere 🙂

    Kærlig hilsen
    Pernille


  4. Jun 12, 2008
    1:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tine!

    Ja, skrigende børn i en flyver er ikke sjovt *S* det kan godt være at det var hårdt for forældrene, men jeg må indrømme at jeg ikke tænkte så meget på dem, da vi var 6 timer henne i flyveturen og de stadig skreg 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jun 12, 2008
    1:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Nille!

    Nej, jetlag er IKKE sjovt og jeg er helt omvendt – jeg må se at få det lavet om 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Jun 12, 2008
    1:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Janus og Mia!

    Tak for Jeres kommentar 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 12, 2008
    2:50 pm

    Lea

    Hej Birthe!

    Velkommen hjem, det lyder til, at I har haft en dejlig tur.

    Ja, skrigende børn er ikke sjovt nogen steder, men det er altså mindst sjovt for forældrene, vil jeg lige hilse og sige. Før jeg fik børn frygtede jeg at skulle side i nærheden af børn, når vi skulle hjem til Danmark fra USA. Nu er historien jo lidt anderledes, nogle gange kan man altså bare ikke gøre noget ved et skrigende barn med ørepine. Ville bare lige forsvarer forældrene 😉

    Knus fra Lea


  8. Jun 12, 2008
    3:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Lea!

    Jeg forstår skam godt at det kan være hårdt at være forældre til skrigende børn, især hvis de har ondt! Men med den ene dreg var det så tydeligt, at det var forældrene der ikke forstod at sætte en grænse – og det irriterede mig lidt (- og ja, så var jeg nok bare træt *S*).

    mange hilsner og tanker
    Birthe


  9. Jun 12, 2008
    6:11 pm

    Angelika

    Det lyder som en fantastisk tur Birthe. Meget spændende at læse om iæsr når man pt. lever i sin lille eksamensboble hvor der kun eksisterer sundhedsret og bioret og bioetik. Ak ja, en uge endnu.

    Vi er sikkert mange der har savnet dine hyggelige daglige indlæg – jeg har i hvert fald meget 🙂


  10. Jun 12, 2008
    6:57 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Tak og din kommentar og jeg krydser fingre for dig og dine eksamener 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!