Tryk på billedet og se hvordan du deltager.

Konkurrencen slutter 23. maj 2012.

Madblogtræf med fokus på selvforsyning

R.I.P kære Anette (14.12. 1965 – 22. 03.2011)


For kort et liv til et smukt menneske. Jeg glemmer dig ALDRIG. Bærer dig med mig - forever and always....

Oversæt

Køb dine bøger her

Tags

Lige nu læser jeg……….


"Søster" af Rosamund Lupton

Newyorkerbyheart på Facebook

Annoncering

Er du interesseret i at annoncere på denne blog, så kontakt: info@webhq.dk

Chicken Parmesan med spinat……..

De fladbankede, panerede kyllingestykker brunes…….

Brune og lækre…….


Tomatsauce og så spinat ovenpå……..

Skiver af emmentaler lægges ovenpå…….

Så igen tomatsauce og til sidst revet parmesan…….

Lige fra ovnen……

Aftenens tallerken: Chicken parmesan med spinat, friskkogt pasta, hvidløgsbrød og tomatsalat….

Dessert: vanilieis, jordbær, bananer og Hershey chokolade sirup…….

I går var kærestens søster for at få hendes gave, som tak for at hun har taget sig rigtig meget af prinsessen. Hun har været og sovet hos hende stort set hver aften, hvilket vi har været meget glade for. Kærestens søster lyder også til at have nydt det, ihvert fald sagde hun, at hun har savnet at sove sammen med prinsessen – hvilket altså også er dejligt *S*

Jeg lavede Chicken Parmesan i går dog med spinat i, fordi det jo er sundt *S*. Jeg kunne ikke opdrive Provoloneost i vores lille by, men kan I får fat i det, så er det nummer 1. Jeg brugte emmentaler ost, som også fungerede ok. Jeg købte italiensk rasp i USA, men de kan laves ved at blende daggammelt brød med tørret timian, salt, friskkværnet peber, oregano, tørret persille og hvidløgpulver.

Chicken Parmesan med spinat:

4 kyllingebrystfileter, halveret og banket flade

italienske rasp

mælk eller fløde

olie

Sugo tomatsauce (kan købes alle steder)

½ pose frossen spinat, optøet

salt, friskkværnet peber

olivenolie

Provolone ost eller emmentaler i tynde skiver

revet parmesan

Læg kyllingestykkerne på et skærebræt, læg en plastikpose over og bank dem godt flade, så de er ca. ½-1 cm. tykke. Vend kyllingestykkerne i mælk/fløde og så i rasp. Brun den på en pande med olivenolie, de skal få en god stegeskorpe, men ikke gennemsteges. Kom sugo tomatsauce i bunden af et fad – et pænt lag -, efterfulgt af spinat som krydres med salt og friskkkværnet peber. Læg kyllingestykkerne på i et lag, så ost så det dækker, tomatsaucen fordeles henover og så et godt lag parmesanost. Ind i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader, server med pasta kogt al dente, hvidløgsbrød og evt. en salat.

I aften skal vi ind og se “Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige” sammen med vores naboer, bagefter skal vi hjem og have sådan lidt tapas-agtigt mad. Jeg laver hummus og hvidløgstegte tigerrejer. Jeg glæder mig til at skal ind og se Indiana Jones, som jeg synes er gode eventyr film…….

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Jun 14, 2008
    8:09 pm

    Anonymous

    Hej Birthe!

    Dejligt at du er kommet hjem igen, og at du har postet så mange billeder fra jeres tur.
    Det er også dejligt at få sit daglige mad-fix fra din blog, det har jeg virkelig savnet!
    Jeg er glad for at høre, at I har haft en god tur – og jeg er 100% med dig m.h.t. irritationen over børn på fly!

    Velkommen hjem igen!

    Knus, Lisa


  2. Jun 14, 2008
    9:44 pm

    Linda

    Hej Birthe,
    nej hvor lyder det til I har haft en dejlig tur og masse af gode billeder har du fået taget – har helt manglet at kunne komme ind og læse om dine opskrifter og få lidt inspirationer til hvad man kan lave :-) .


  3. Jun 14, 2008
    9:46 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisa!

    Tak, det varmer at høre at jeg har været savnet :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jun 14, 2008
    9:47 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Linda!

    vi har haft en dejlig tur og en tur jeg kan bære i mit hjerte længe :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jun 15, 2008
    5:18 pm

    Lene

    Hej Birthe.

    Så dejligt at se alle dine billeder og læse om jeres tur til dit hjem i USA:o) Det må have været helt ubeskriveligt dejligt for dig at besøge din familie. Hver gang der er et nyt indlæg fra dig i øjeblikket kaster jeg mig over det;o)

    Jeg er i skrivende stund i gang med at bage din rabarber/jordbærtærte, så den glæder vi os til at prøve. Tilbehøret bliver vanilleis:o)

    Mange hilsener Lene


  6. Jun 15, 2008
    9:15 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lene!

    Det var ubeskriveligt at få lov til at bruge tid sammen med min familie, det er noget jeg kan gemme i mit hjerte og tage frem når jeg har brug for det :-)

    Jeg håber, at I kan lide jordbær/rabarbertærten og med vanilieis kan det jo ikke gå helt galt….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 15, 2008
    11:34 pm

    Lene

    Hejsa igen Birthe!

    Rabarber/jordbærtærten var bare så god:o) Min mand sagde efte to bidder: altså den må du gerne lave til min fødselsdag;o) Så det var en succes.

    Godnathilsener fra Lene


  8. Jun 16, 2008
    10:59 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Lene!

    Jeg er glad for at I kunne lide den, vi syntes også at den var god :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Dec 3, 2008
    11:41 am

    Anonymous

    Prøvede denne ret i går aftes, og det smagte fantastisk !! Både kæresten og børnene spiste til der ikke var mere, og roste maden til skyerne :)
    Absolut ikke sidste gang jeg laver dette. Tak for dine gode opskrifter.

    Mange hilsner
    Rie


  10. Dec 3, 2008
    3:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rie!

    Velkommen herinde og tak fordi du giver dig til kende :-D

    Jeg er glad for at I kunne lide det, det er en af mine yndlingsretter….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Proud Member of:
Secret Recipe Club'



Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!

Firmafest Århus Lejebolig