Newyorkerbyheart

Huset…….

14 juni , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser, USA - Tags:

Laden i bedste New Hampshire stil……..

Det store, gamle, smukke hus…….

Veranda’en og palmetræet – hvem siger at der ikke er palmetræer i New Hampshire???…..

En del af stuen…….

Spisestuen med den store kamin……

Køkkenet……

Vores værelse……

Vores værelse……

Vores badeværelse, malet med fisk på væggene…….

Trappen ned……

Det gamle legerum, nu TV/motionsrum…..

Når man går op ad trappen, går man lige ind i laden…….

Vejen ude forbi huset……

……lidt længere nede ad vejen……

Smukke Lucy……

Det var lidt sjovt at komme tilbage og se mit hjem – det lignede sig selv og alligevel var det så anderledes!!!! Min Mama har faktisk ombygget det meste, fordi det jo er et meget gammet hus – faktisk et gammelt hotel – som var utæt og ikke isoleret ordentligt. Nu er det blevet restaureret og køkkenet har fået nyt flot gulv. Der er kommet den store veranda på, som flittigt bliver brugt og som har net over det hele, så dyr ikke kan genere en mens man sidder derude. Det er virkeligt et vidunderligt sted at opholde sig, sidde i gyngestolen og bare nyde den natur som man så rigt er omgivet af – og alle lydene. Min Mama sover faktisk derude en stor del af året – også om vinteren hvis der ikke er alt for koldt!!

I den del af huset hvor vi sov, var det – næsten – som da jeg var au pair. Legerummet er stadig malet, som det blev mens jeg var der, med dyr og lade. Masser at kigge på for små børn og et perfekt sted at lege med børnene, fordi de ikke kunne komme til noge de ikke måtte. Det lille badeværelse som er deroppe er blevet dekoreret med fisk og vand, meget smukt arbejde og smukke farver.

Der mangler stadig noget arbejde på huset og stuen er endnu ikke helt færdig – men det kommer ligeså stille. Det er både meget omfattende og meget dyrt, men min Mama håber på snart at blive færdig……

Vi mødte jo Lucy (hunden) for første gang, hun er virkelig en sød, smuk og god hund. Meget velopdragen og slet ikke til at stå for med de store, brune, våde hundeøjne *S*. Selvom hun er en stor hund, er hun meget stille og rolig. Hun kan give “high five”, vinke og selvfølgelig give pote. Hun elsker at blive kløet på maven og ligger sig gerne for ens fødder med alle 4 poter i vejret som tegn på, at nu er hun klar til at blive kløet……

Vi mødte også de 3 katte – dvs. Lala (som er helt sort) så vi kun lige skyggen af nu og da, det er mest Tristans kat og opholder sig mest i Tristans værelse. Clover (sort og hvid), så vi også enkelte gange, men han var også noget tilbageholdende. Gemelli (stor rød hankat) overgav sig dog og blev nusset godt og grundigt af os begge – på den måde fik vi vores “katte-fix”, så vi ikke savnede prinsessen alt for overvældende……..

Huset som de bor i ligger virkelig i et “smørhul”, omgivet af smuk natur: bjerge i horisonten, masser af træer, små rislende bække, masser af bakker, søer og en del vilde dyr. Vi så en del vilde kalkuner i baghaven, som har deres helt egen rute som de vandrer hver dag. Vi så – desværre – ikke bjørne, men de passerer af og til igennem baghaven, især er de glad for fuglefoder-beholderne. Der er selvføligelig også elge (som vi også så et par stykker af), rådyr m. m. New Hampshire er jo i det hele taget en stor natur stat. Der er ikke så meget med museums, forlystelser osv., det er mest naturen der trækker. Der er mange store søer, masser af skov, vandløb og vandfald og så er der jo de høje bjerge oppe i “White Mountains”……

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!