Newyorkerbyheart

Hilsen fra “hinsidan”…….

28 juli , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: , , ,

First Grand Hotel og noget af den smukke park i Borås…..

En sjov telefonboks i Borås……

Her bor vi, i en lille by der hedder Bollebygd….

Vores udsigt…….

Kartofler og champignon til grillen…….

Kartofler og ribeye steaks på grillen……

Vores bord til aftendsmaden……

Så er vi landet i det svenske og her er varmt, MEGET varmt! I dag har det været bedre end i går, hvor det næsten ikke var til at holde ud. I går lavede vi INTET. Vi ankom ved 15-tiden og så fik vi os installeret. Det var så varmt at det var umuligt at lave noget, så vi smed os på sengen og fik en lur *S*

Vores udlejer er vældig flink og meget hjælpsom. Her er jo internet og da mit computerstik ikke passede, fandt han et jeg kunne låne istedet for – og derfor sidder I nu og læser dette! Vi har også besøg af en af deres katte, en flot grå hankat som kigger forbi jævnligt og ser om der skulle falde noget – hvad der selvfølgelig ikke gør (håber at I kan se hvordan ironien driver *S*). Vores lille hytte er ikke særlig stor, men her er hvad vi skal bruge og vi har en super skøn udsigt. I går aftes da temperaturen var faldet lidt gik vi en lille tur. Faktisk er her forbavsende få myg, faktisk tror jeg ikke at vi har set flere end vi kan tælle på en hånd – til gengæld er vi plaget af en del hvepse – og så ved jeg snart ikke hvad jeg helst vil have……..

I dag har vi været i Borås, som er en hyggelig by. Vi gik rundt, sad og kiggede på byen og menneskerne, mens vi fik os en mocha frappe (en slags iskaffe – MUMS!). Vi shoppede lidt, men ikke det helt vilde og så spiste vi frokost på Jensens Bøfhus – ja, lidt kikset, men de havde byens bedste placering. Vi fik en Ceasar salat med kylling – det smagte nu ikke specielt godt, men vi blev da mætte!! Men som jeg skrev før, så lå Jensens Bøfhus helt perfekt, i en smuk gammel bygning lige midt på torvet…….

I aften har vi så grillet – i går aftes blev det bare til en sandwich – kartofler med champignon, ribeye steaks og vandmelon-salat – SKØNT!!!

Krydrede kartofler og champignon på grill:

nye kartofler

salt, friskkværnet peber

olivenolie

Sweet Heat BBQ fra Santa Maria

lidt friske champignon i kvarte

Jeg forkogte nogle kartofler, dampede dem tørre, hældte dem i en foliebakke og vendte dem med lidt olivenolie, salt, friskkværnet peber, champignon i kvarter og Sweet Heat BBQ (Santa Maria) og så satte jeg dem på grillen. Hvis der bruges en kuglegrill med låg kan de bare komme på som de er, men den vi har her er ikke med låg, så vi kom stanniol over. De skal bare have til de bliver lidt brune i, vend lidt rundt i dem engang imellem.

Vores steaks blev penslet med lidt af vores Budweiser BBQ-sauce (hjembragt fra USA) og salaten var som denne, bare uden rødløg.

Nå, nu vil jeg tilbage til “driver-livet”, kan I passe godt på Jer selv……

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jul 29, 2008
    11:23 am

    Eva

    Hej Birthe,

    Hvor skønt at høre fra dig – lige midt i Jeres feriedage.

    Det ser ud til at I nyder det. Fortsat god ferie.

    Mange hilsner fra Eva


  2. Jul 29, 2008
    12:02 pm

    Charlotte

    Hvor ser det skønt ud. Jeg får helt lyst til en tur til Sverige. Kh. Charlotte


  3. Jul 29, 2008
    8:59 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    Vi nyder det i fulde drag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jul 29, 2008
    9:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    Der er fantastisk heroppe! Dig og pigerne burde tage en tur op og se Astrid Lindgrens verden, jeg har hørt at det skulle være godt 🙂

    Håber at vi snart ses i Zoo…

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!