Newyorkerbyheart

Franskbrød med rugmel, græskarkerner og gulerod…….

Hævede og klar til at komme i ovnen…….

Friskbagte og lækre…..

Jeg har også bagt franskbrød i dag! Da jeg ikke havde så meget hvedemel, tilsatte jeg rugmel og så kom jeg noget revet gulerod og nogle græskarkerner i – resultatet blev ret godt. Brødet er lækkert og svampet – ikke så tørt som jeg nogle gange synes at rugmel kan gøre…..

Franskbrød med rugmel, gulerod og græskarkerner, 2 stk.:

50 g gær

2 tsk. sukker

2 tsk. salt

6 dl væske (mælk eller vand – eller en blanding)

50 g smeltet margarine

3-4 gulerødder, revne

1 håndfuld græskarkerner

ca. 600 g rugmel

ca. 600 g hvedemel

Smelt margarinen og hæld væsken i, lad det blive lunt – men endelig IKKE for varmt!. Smuldr gæren i en skål og tilsæt sukker. Når væske og margarine er lunt, hældes det i skålen og gæren opløses. Tilsæt salt, revne gulerødder, græskarkerner og melet – hold lidt tilbage. Hæld dejen ud på bordet og ælt det godt igennem – det kan være at der skal bruges mere eller mindre mel end der står i opskriften, mængden varierer! Ælt til dejen er smidig og glat, men stadig hænger lidt i fingrene. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve et lunt sted – tildækket i ½ time. Slå dejen ned, del den i 2 og form til brød. Sæt på bageplade, dæk til og lad dem hæve igen i ½ time. Forvarm ovnen til 225 grader (almindelig varme). Snit brødene med en kniv og pensl dem med lidt vand eller mælk. Bages på nederste rille i ca. 30-40 minutter. Brødet skal lyde hult når der bankes på det. Lad dem køle af på rist. Kan sagtens fryses.

Bøger:

Jeg er startet på “Opskrifter på det perfekte ægteskab” af Kate Kerrigan (Bazar Forlag) og den tegner meget godt. Der skulle lige gå et par dage inden jeg kunne starte på en ny bog efter at have læst “Sarah’s nøgle” af Tatiana De Rosnay, den bog skulle lige bundfælde sig!! Jeg har lige fået at vide idag, at bogen skal filmatiseres – jeg håber at den kommer til Danmark, for den vil jeg gerne se!! “Opskrifter på det perfekte ægteskab” af Kate Kerrigan er chick-lit og kogebog – i en og samme bog – perfekt match. Det jeg har læst af den indtil nu er faktisk ret morsomt og jeg tror nok, at nogle vil føle sig ramt når de læser den……..

Nu er jeg endelig ved at komme mig lidt ovenpå brylluppet i fredags – selvom jeg har haft en ret dårlig nat. Det undrer mig stadig hvordan nogle mennesker reagerer når jeg fortæller at jeg får førtidspension pga. min sygdom. I fredags var der nogle stykker der sagde:”jamen det kan da ikke være så slemt, du kan jo sagtens danse og du ser ud til at have det sjovt!” Jo tak – men de ser mig jo ikke om lørdagen hvor jeg ligner noget katten ikke engang gad at slæbe med ind!! De ved ikke hvad det koster mig at komme mig ovenpå et par danse sådan en aften – og det er jo ikke engang fordi jeg hopper rundt når jeg danser *S*, eller er på dansegulve hele aftenen. De ser ikke alle de gange jeg går på toilet for at trække vejret dybt og lige “meditere” lidt, for at kunne holde ud og kunne blive ved med at smile. Gad vide om de vil synes at det var mere sjovt hvis jeg sad i et hjørne og så sur og – eller jeg sad og beklagede mig fordi det gjorde ondt alle vegne? Det er svært at føle sig kigget ned på, at folk ikke forstår at jeg jo bare prøver at være som dem – og så betale “regningen” bagefter. Jeg lærer nok aldrig helt at tackle det problem……..

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Aug 26, 2008
    10:51 am

    Kent og Lita

    Hej!
    jeg har, med stor fornøjelse, “bladret” i din blog gennem den sidste uges tid. Det er et godt sted af finde inspiration til madlavningen. Samtidig er jeg imponeret over den energi du lægger for dagen med at koge, stege og bage i en uendelighed. Jeg er selv førtidspensionist pga. dårlig ryg og piskesmæld og jeg forstår til fulde din frustration, over folk der ikke helt ved hvad det vil sige at være “syg”. Man tager sig sammen, finder det gode humør frem og prøver at være så social som muligt og dagen/dagene efter betaler man prisen – MEN DET ER DER DESVÆRRE INGEN DER SER !!
    Hilsen Lita


  2. Aug 26, 2008
    10:56 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lita!

    Tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende herinde, det betyder meget for mig at vide hvem der læser med herinde :-)

    Ja, det er ret så frustrerende og jeg har endnu ikke helt fundet en måde, til ikke at blive ked af det….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Aug 26, 2008
    5:04 pm

    Angelika

    Hej Birthe.

    Jeg prøvede den pastaret med kylling mornaysauce og spinat du lavede for et par dage siden. Rigtig lækkert må jeg sige og skønt med et godt måltid når man sidder i et værre flytterod.

    Mht med førtidspensionen så havde jeg engang en bekendt der fik revalidering pga noget med ryggen/ nakken. Jeg kan huske hvordan jeg betragtede denne person og tænkte – yeah right, han fejler jo intet og får bare i hoved og ***. Nogle andre sagde, at det ikke var noget at spøge om og at man ikke skulle have ondt i numsen over andre. Siden blev jeg klogere, for jeg fik desværre stiftet bekendtskab med disse smerter i forbindelse med noget arbejde. Jeg forstod pludselig hvordan det havde været for den anden, som led af det i langt større grad og som blev nødt til at skifte arbejde.

    Jeg håber andre prøver at forstå istedet for at dømmme straks – jeg forstod det ikke dengang og har nu lært det på min egen krop desværre og det er bestemt ikke særlig sjovt, så vil håber der er andre derude som ikke er som mig, selvom man tit hører om det modsatte.

    Håber du snart er ovenpå igen efter bryluppet. Sikke en skøn kro. Den må jeg have i mente når jeg forhåbentligt engang skal giftes:)

    Kærlig hilsen Angelika


  4. Aug 26, 2008
    6:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Jeg er glad for at du kunne lide pastaretten, jeg er så glad for sådan noget mad, som bare kan mikses sammen og så ind i ovnen! :)

    Tak for din ærlige kommentar! Smerter er jo noget underlig noget, det er svært at definere og svært at fortælle andre hvor ondt man egentlig har. Det er ligesom at skulle beskrive hvor blå himlen er……
    Jeg tror – desværre – ofte, at det først er hvis folk selv stifter bekendtskab med smerter/sygdom at de forstår. De samme med depression forøvrigt, mange kan ikke forstå at man ikke “bare” kan tage sig sammen. Først hvis man selv prøver det ved man, at der er umuligt “bare” at tage sig sammen…..

    Du må huske det sted, det er SÅ pragtfuldt!! Nu er det anden gang indenfor 1½ år vi er til bryllup dernede og der er lige betagende hver gang :-)

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Aug 26, 2008
    9:13 pm

    Kagekonen

    Åh, hvor jeg kender det Birthe… Jeg har det faktisk også rigtig svært med at fortælle, at jeg er førtidspensineret. Ikke fordi jeg skammer mig eller er flov over min sygdom (som jo er den samme som din) men fordi jeg ikke orker alle kommentarerne… Derfor siger jeg nogen gange bare, at jeg er så heldig at jeg kan arbejde/gå hjemme alt efter hvilken sammenhæng jeg er i.


  6. Aug 26, 2008
    10:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Kagekone!

    Nej præcis, vi er ikke flove, men nogle gange orker man bare ikke at skulle “forsvare” sig selv….
    Jeg bruger også den vending ind imellem :-)

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!