Newyorkerbyheart

Grillet culottesteg med grillede kartofler…..

Stegen krydres og ridses inden den skal på grillen……

Forkogte kartofler, friske majskorn og broccoli……..

Den lækre, lækre steg……..

Prinsessen – nu med sort næse……..

I dag har vi grillet culottesteg på Weber’en – og det blev SUPER godt! Vi har før prøvet, men med varierende resultat, denne gang var det bare GODT….

Jeg lavede et kartoffelfad som også kom på grillen og det kan jeg virkelig anbefale – godt og lækkert. Der er desværre ikke noget billed af “aftenens tallerken”, fordi vi spiste maden ovre ved vores naboer. Det var faktisk helt dejligt bare at kunne gå over og sætte sig ved et dækket bord, vi plejer jo ellers at spise ovre hos os *S* Vi nyder virkelig bare at have sådan nogle naboer som vi bare kan hygge os sammen med og vi ses faktisk flere gange om dagen……

Nogle af Jer har mailet til mig angåede problemer med at komme på min blog – jeg har også selv haft problemet. Det har været noget inde fra Blogspot tror jeg, det skulle ihvert fald være fikset nu. Jeg beklager at der har været problemer, men har ikke kunne gøre så meget ved det, håber at I vender tilbage igen hvis I har prøvet forgæves……

Lige pludselig, her til aften, kom vores lille prinsesse ind med helt sort næse *S* Der har simpelthen lagt noget kulstøv fra grill kullene på fliserne, som hun så har stukket næsen ned i – det så ret komisk ud *S* Nu er den dog tilbage til normal farve igen……..

Nogle af Jer har også mailet til mig angående det Sweet Heat BBQ krydderi fra Santa Maria som jeg bruger meget – sammen med Wasabi/sesame krydderiet. Jeg beklager, hvis jeg har været uklar omkring hvad det er, men det er altså et krydderi i glas. I kan se det her og her………..

Culotte på grill:

1 culottesteg, fedtet ridset i rudemønster og den store sene bagpå fjernet

flagesalt, friskkværnet peber

wasabi/sesame krydderi fra Santa Maria

Drypbakke:

lidt vand (ca. et par dl)

lidt bouillon (jeg bruger flydende)

et løg, groft skåret

4-5 fed hvidløg, let knuste

lidt frisk rosmarin

lidt hele peberkorn

Rids fedtet på stegen og afpuds den på kødsiden, krydr den med salt, friskkværnet peber og wasabi/sesamekrydderi lige inden den skal på grillen. Lav en drypbakke og stil den under risten. Hæld kullene op i den modsatte side af drypbakken, så der steges ved inddirekte varme. Læg stegen på grillen over drypbakken og steg den ved at bruge stegetermometer og efter stegens størrelse – lad låget blive på hele tiden og sørg for at bruge godt med gode kvalitets kul.

Grillede kartofler:

forkogte kartofler, næsten møre

salt, friskkværnet peber

Sweet heat BBQ krydderi fra Santa Maria

Wasabi/sesamekrydderi fra Santa Maria

lidt olivenolie

1 majskolbe

½ broccoli, lidt forkogte

Hæld de forkogte kartofler i en foliebakke. Skær kernerne af majskolben og kom dem ved. Skær broccoli i mindre stykker og forkog dem et par minutter i letsalatet vand, hæld vandet fra og broccoli i foliebakken. Dryp med olivenolie, krydr med salt, friskkværnet peber og krydderier. Vend godt rundt og sæt på grillen over direkte varme, når stegen er ved at være nok. Læg låg på igen og vend rundt i dem af og til.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Aug 3, 2008
    11:00 pm

    Anonymous

    Hej Birthe

    Må jeg spørge hvor mange personer fiskeretten du beskriver her: https://www.blogger.com/comment.g?blogID=23217804&postID=3602412906226438762 er til? Tak for dine opskrifter som jeg lader mig inspirere meget af.
    Mvh Polyanna


  2. Aug 3, 2008
    11:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Polyana!

    Jamen, selvfølgelig må du det 😀

    Jeg vil tro ca. 6-8 pers. Vi var 4, der blev spist godt og der var stadig noget tilbage. Jeg vil måske hælde mere til 6 pers. end til 8…

    Håber du kan bruge det til noget…
    mange hilsner
    Birthe


  3. Aug 5, 2008
    12:19 am

    Anonymous

    Hej Birthe

    Tak for det – jeg vil prøve den af snarest.

    Mvh Pollyanna


  4. Aug 5, 2008
    10:50 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Pollyanna!

    Held og lykke med det, jeg håber at du kan lide det 🙂 jeg vil da gerne høre hvad du synes når du engang får det lavet…

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!