Newyorkerbyheart

Grove pandekager med mexicansk kødfyld (Magasinet Mad nr. 4/08)…….

Dejen……

Pandekager steges………

Løg, snackpeber, hvidløg, champignon og kød svitses……

Rissalaten…….

Den pureede sauce……..

Majs tilsættes fyldet…….

Aftenens tallerken……

I dag har vi fået grove pandekager med mexicansk kødfyld, tomatsauce og rissalat – det smagte rigtig GODT!. Opskriften er fra Magasinet Mad nr. 4/08. Det er meget let at lavet og pandekagerne har en god konsistens, selvom jeg synes at dejen så lidt underlig ud da jeg rørte den sammen. Jeg tilsatte nogle champignon til pandekage-fyldet, fordi jeg havde nogle der skulle bruges og så lidt tabasco, for at give det et ekstra “kick”. Rissalaten er fri fantasi af undertegnede *S*. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…….

Grove pandekager med mexicansk kødfyld, 4 pers.:

125 g grahamsmel

2 æg

2½ dl mælk

½ tsk. salt

2 spsk. hakket persille

lidt rapsolie til stegning

Fyld:

2 løg, finthakket

3 fed hvidløg, finthakket

2 snackpebre, i tynde strimler

1 ds. majs

spidskommen efter smag

salt, friskkværnet peber

tabasco efter smag

400 g oksekød i wokstrimler

150 g champignon i skiver

Dej:

Pisk mel, æg, mælk, salt og persille sammen til en jævn dej. Kom ganske få dråber olie på en slip-let pande og steg 8 små pandekager. Svits løg lidt og tilsæt så kødet, krydr med salt, friskkværnet peber og spidskommen. Når de 2 ting er blevet brunet lidt tilsættes champignon, som svitser med ½ minuts tid. Tilsæt hvidløg og snackpeber og lad også det stege med lidt. Kom et par dråber tabasco – eller efter smag – i og tilsæt majs til sidst. Lad dem lige blive varme og tag af varmen. Fordel fyldet på pandekagerne og fold den over. Server med tomatsaucen og evt. salat eller ris.

Note:

Pandekagerne kan godt laves på forhånd og så bare opvarmes i ovnen, indpakket i stanniol.

Tomatsauce:

1 dåse hakkede tomater

1-2 fed hvidløg

tabasco efter smag

et nip sukker

salt, friskkværnet peber

Blend det hele sammen og server til pandekagerne

Rissalat a la Newyorkerbyheart:

3 dl vilde ris-blanding, koges efter anvisning og afkøles

½ bakke sukkerærter skåret i mindre stykker

½ squash i tern

½ bakke blommetomater i tern

50 g champignon i skiver

1 glas sorte oliven, halverede

1 snackpeber i tern

Ris koges og køles helt af. Grønsagerne hakkes og vendes i risene. Klar til servering.

Jeg er stadigvæk uendelig træt og prøver at komme mig ovenpå brylluppet i fredags, men jeg er ikke helt ovenpå endnu. Min krop gør ondt og jeg er bare så træt at jeg føler, at jeg kan sove hele tiden…….

I morgen skal vi have lidt sammenkomst sammen med vores naboer. Vi skal rundt og se hvordan de forskellige har indrettet sig, ihvert fald hos dem som har meldt sig til. Jeg tror at vi er 7 huse der skal være med og jeg glæder mig, for jeg tror at det bliver ret sjovt. Det er så meningen at vi skal have en forfriskning og lidt snacks hvert sted. Desuden kan vi så få gode ideer fra hinanden eller bare få styret vores nysgerrighed *S* For selvom husene er ens udenpå, så er de det jo ikke indvendig og alle har jo indrettet sig forskelligt…….

Vi er det sidste hus på listen, så vi får fornøjelse af at “smide” folk ud, når vi ikke gider mere *S*. Jeg har planlagt at vi skal have nogle små “hapser” med vandmelon og tun-rygeostecreme, nogle “hapser” af tortillas rullet med flødeost, roastbeef, spinat og peberrod og så nogle små stykker banankage med karamelglasur, som jeg har bagt i dag. Vores forfriskning bliver hindbær “champagne”, som jeg fik foreslået og som jeg fandt, men et par frosne hindbær i. Den alkoholfrie bliver hyldeblomstsaft med danskvand.

Bøger:

Jeg skrev i går om bogen “Opskrifter på det perfekte ægteskab” af Kate Kerrigan at jeg lå og små-fniste og kluklo hele tiden, men igår aftes fandt jeg ud af at den også har sådan lidt tristhed og lidt sørgeligt over sig. Den ændring som personerne går igennem i bogen er faktisk ret betagende og genkendelig for mange – tror jeg. Giver også et indtryk af hvordan et ægteskab kan have været før i tiden, hvor det måske ikke altid var af kærlighed at man giftede sig……

Jeg lover ikke at jeg vender tilbage i morgen – det afhænger af hvor sent det bliver – men jeg vender tilbage lørdag med opskrifter……

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Aug 29, 2008
    9:26 am

    Charlotte

    God fornøjelse i dag! Det er en kanon-god idé at gå på tour hos hinanden. Jeg har altid øjne på stilke, når jeg er inde hos vores naboer for at få ideer til indretning ;o) Glæder mig til at se jeres hus på et tidspunkt!
    Kh. Charlotte


  2. Aug 29, 2008
    10:21 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Charlotte!

    Jeg tror også at det bliver ret sjovt, jeg glæder mig ihvert fald 🙂

    Du og pigerne er ALTID velkomne, du siger bare til – der er ikke noget jeg vil nyde mere end at se dig igen og møde dine 2 guldklumper! 🙂

    God weekend og pas på dig selv.

    Kærligs hilsner
    Birthe


  3. Aug 30, 2008
    2:23 pm

    Trine

    Har smidt en hilsen til dig på min side!


  4. Aug 30, 2008
    9:39 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Trine!

    mange tak 🙂

    mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!