Newyorkerbyheart

Kartoffel-/grønsagsfad med varmrøget laks og stuvet spinat…..

Kartofler og grønsager, klar til at komme i ovnen…….

Når de er færdige, kommes varmrøget laks på……

Aftenens tallerken…….

I aften har vi fået kartoffel-/grønsagsfad med varmrøget laks og stuvet spinat – det smagte GODT! Det var egentlig meningen at vi skulle have haft et laksefad med chili-spinat, men jeg kunne ikke finde nogle friske laksefileter jeg var tilfredse med, så det blev til noget med varmrøget laks istedet for………

Kartoffel-/grønsagsfad med varmrøget laks:

5-6 kartofler, skåret i grove stykker

½ gul peberfrugt i grove stykker

½ grøn peberfrugt i grove stykker

250 g frisk champignon i halve eller kvarter

1 rødløg i tynde både

4 gulerødder i skrå, lidt tynde skiver

groft salt, citronpeber

olivenolie

2 stykker varmrøget laks

Kom alle grønsagerne i et ovnfast fad, dryp olivenolie over og krydr med groft salt og citronpeber. Vend det hele godt rundt og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-45 minutter. Tag skindet af de varmrøgede laksestykker og pluk kødet i mindre stykker, kom det over kartofler og grønsager når de er nok og lidt gyldne. Server straks evt. med stuvet spinat.

Stuvet spinat:

frosne spinatkugler optøes i microovn i ganske lidt vand, afdryppet

mælk

smør

mel

salt, friskkværnet peber

et nip sukker

Smelt lidt smør i en gryde og drys lidt mel i, pisk det sammen. Hæld mælk i og pisk hele tiden, mens det koger sammen. Tilsæt mere mælk, til det har en god konsistens, det skal helst være ret tyk i det. Lad det koge igennem et par minutter, mens der stadig piskes, så melsmagen forsvinder. Tilsæt det optøede og afdryppede spinat, smag til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker.

Jeg skal da lige love for at de danske håndboldherrer tog sig sammen i dag og gav tyskerne en lektion i håndbold!! For første gang under OL i Beijing, fungerede både forsvar og angreb ret godt – og i visse perioder: PERFEKT! Ihvert fald havde Kasper Hvidt fået det rigtige ben ud af sengen, for han stod da helt VILDT godt! Nu er det så kroaternes tur, selvom det måske alligevel er lidt synd efter de kroatiske 49’er sejlere så velvilligt lånte danskerne deres båd, så de kunne vinde GULD – det er da sportmansship………

I morgen står menuen på marinerede kyllingespyd, kartoffel-/spinatsalat og tomatsalsa……

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!