Lækker og nem pastaret…….
Den friskkogte pasta vendes i……..
I aften har vi fået en super lækker og NEM pastaret – og det smagte SUPER godt! *S* Det er faktisk noget jeg har lavet nogle gange – bare ikke mens jeg har haft bloggen. Jeg blev inspireret til det engang jeg så et madprogram med Ainsley Harriot – og deter lige lækkert hver gang…..
Lækker og nem pastaret:
passende mængde god spaghetti
olivenolie, vel ca. ½-3/4 dl
frisk, revet parmesanost
1 glas sorte oliven, grofthakket
lidt tørret chiliflager
1 bakke aromatiske blommetomater i kvarter
revet skal af 1 citron
1-2 fed hvidløg, meget finthakket
2-3 tsk. kapers, hakkede
friskkværnet peber
Spaghettien koges al dente i rigeligt, godt saltet vand, afdryppes. Imens blandes resten af ingredienserne – på nær osten – i en skål. Den varme spaghetti kommes i sammen med godt med frisk, revet ost – det hele vendes godt sammen og serveres med det samme. Kan spises som en selvstændig ret evt. med et godt stykke groft brød eller som tilbehør til kød.
Hold da op en spændende håndbold kamp i dag – egentlig synes jeg ikke at det burde være tilladt at sende noget SÅ spændede så forhåndsvis tidligt på dagen *S* – det var så spændende at jeg knap turde kigge, da det sidste frikast skulle tages. Tænk, at unge Mikkel Hansen, som ikke engang måtte sove sammen med de andre og kun var med som reserve – i den grad bliver VIGTIG, det er da en fantastisk historie *S* Men bortset fra den lykkelige udgang, så var det jo en jammerlig omgang håndbold, som til tider fik en til at være helt flov over at vi er regerende europamestre. Nogle tidspunkter så det ud som om at vi i den grad var på vej hjem – og det endda fortjent!
I morgen skal vi havde kylling i vindruesauce, som er en af vores yndlingsretter fra Arla – og som jeg glæder mig til at lave igen…