Newyorkerbyheart

Måneformørkelse……

18 august , 2008 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla, Bøger - Tags:

Måneformørkelse lørdag aften……

Gårdagens menu: steak, kartofler og grønsager i ovn, majskole og bearnaisesauce……..

Lørdag aften var jeg vidne til et af universets forunderligheder: måneformørkelse! Sikke en oplevelse – det er første gang jeg oplever det. Andre gange hvor det har kunnet ses, har det enten været overskyet eller på et eller andet mærkeligt tidspunkt – denne gang kunne i sidde udenfor og nyde en skøn sensommer aften og så se dette fænomen…….

Jeg troede egentlig at jeg havde læst at der kunne ville være en lille del af månen der blev “formørket” – men jeg må have læst forkert, for det var da faktisk en stor del af månen der blev dækket…..

I går var vi en tur i Bilka og det blev en dyr tur – for vi endte med at købe en fladskærms TV til vores soveværelse *S* Vi har længe talt om at det ville være rart med TV i soveværelset, men i det gamle hus var soveværelset simpelthen for lille og så tæt ville vi altså ikke ligge på TV’et. Nu har vi endelig fået lidt mere plads og en vægplads hvor det fint kan hænge – i går aftes blev det så indviet – og hvor er det DEJLIGT! Har I TV i soveværelset??

Vi spillede tennis i går eftermiddags det var HÅRDT!! – og varmt – men selvom kroppen gør ondt så er det bare en FED følelse i hele kroppen. Nu kan jeg så bare slappe af i dag og vide, at selvom kroppen smerter “lidt”, så har jeg fået lidt motion der jo skulle være så godt *S*…….

Menuen i går aftes stod på en grillet steak (grillet på grillpande), kartofler og grønsager i ovn (nye kartofler, 1 squahs i grove stykker, ½ grøn pebefrugt, ½ gul peberfrugt, salt, friskkværnet peber, hvidløgssalt, tørret timian og olivenlie), kogte majskolber og bearnaisesauce. Det smagte VILDT godt – især efter en tenniskamp…….

Stort TILLYKKE til “guldfireren”, hvor er de drenge dog FANTASTISKE!!! Tænk at Eskild Ebbesen havde mod på at tage tørn til – og hvor ser han bare totalt trimmet ud! Hvor er det også bare fortjent at 49’eren fik deres guld i dag, de må have været igennem en MEGET hård nat. Det må være så forfærdelig ikke at vide hvordan udfaldet vil være: enten vandt de guld eller også fik de ingenting (en 4. plads), de har sikkert ikke lukket et øje i nat…..

Bøger:

Jeg er blevet færdig med “Alexandriaforbindesen” af Steve Berry og den var ret god om end jeg ikke synes at den var helt så god som “Romanovprofetien“, som jeg var MEGET imponeret af! Den havde dog mange gode momenter og en af de ting der gør Steve Berrys bøger så gode er,at de er halvt bygget på facts! Jeg synes det gør, at jeg bliver utrolig nysgerrig efter at lære mere om noget af de emner jeg berører. Jeg vil anbefale bogen til Jer, den kan I godt kaste Jer ud i. Nu vil jeg tage hul på “Sarahs nøgle” af Tatiana de Rosnay fra Bazar Forlag, de har været så venlige at sende mig et par bøger, som jeg kan anmelde her på bloggen. Jeg glæder mig til at komme igang med den, for den ser utrolig spændende ud……..

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Aug 18, 2008
    3:06 pm

    Iben

    Ha, der kan man bare se. Jeg var til bryllup i lørdags og så godt månen, men jeg blev enig med mig selv om, at det bare var en sky, der var gået for. Fedt, at jeg har set en måneformørkelse!
    Og tillykke med tv i soveværelset, jeg har det selv – men det er fordi, jeg bor i en 1v, så det er både i stuen og soveværelset, hehe.


  2. Aug 18, 2008
    3:44 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Iben!

    Ja ok, jeg tror også at jeg kunne forledes til at tro det, hvis jeg ikke vidste det 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Aug 18, 2008
    9:19 pm

    Anonymous

    Hej !

    Hvor mon du har fået den bog fra ? Den udkommer først d. 28.08.

    Giulia


  4. Aug 18, 2008
    9:23 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anonym!

    som der står i indlægget, så er den fra Bazar Forlag.

    mvh
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!