Min fødselsdag………
Hummus, pitabrød, lækker feta og oliven…….
Ingredieserne til mango-dressingen blendes…….
Den færdige mango-dressing……..
Hovedretten: salat med kammuslinger, marinerede stegte tigerrejer og mango-dressing……
Kærnemælk, vanilikorn og flormelis piskes til desserten……..
Den færdige kærnemælksfromage…….
I går var det jo så en af de dage i året, som jeg er mindst glad for – sammen med juleaften – men alt i alt havde jeg en god dag *S*
Til frokost var vores søde nabo ovre sammen med lille Dicte, som jeg har hæklet kjole-/frakke-/hat-sæt ti og som hun i dagens anledning havde på – det passende hende perfekt! Jeg havde lavet sushi, som vi sad og nød, mens Dicte sov til middag. Sushi’en i går bestod af:
- stegte, marinerede tigerrejer (marineret i olivenolie, limesaft, hvidløg og wasabi-/sesamekrydderi), mango og chili-mayonnaise (mayonnaise og sød chilisauce)
- limemarineret, røget laks (bare lidt presset limesaft ud over laksskiverne og så stå og trække lidt), avocado, wasabi og agurk
- tun rør med mayonnaise, Sweet heat BBQ, lidt tabasco + agurk
Det blev SUPER godt og vi spiste næsten det hele. Til kaffe fik vi et stykke – ok, måske et par stykker – kagekone. Da de var gået hjem var jeg så træt at jeg måtte ind og sove lidt inden næste hold gæster kom…….
Jeg sov faktisk så længe, at jeg ikke hørte at kærestens søster kom, så hun sad udenfor og ventede da kæresten kom hjem fra arbejde – UNDSKYLD Dora! *S*
Aftenmenu’en bestod jo så af:
Forret: Hummus med pitabrød, lækker fårefeta og oliven
Hovedret: salatbund med marinerede rejer, stegte kammuslinger og mango-dressing
Dessert: kærnemælksfromage med jordbærpure
Kaffe: kagekone
Det hele blev faktisk ret lækkert og især salaten vakt stor lykke. Mango-dressingen smagte bare SÅ godt, det kan jeg virkelig anbefale Jer at prøve. Jeg er ret sikker på at den også vil være rigtig god til en salat med kylling……
Salat med kammuslinger, tigerrejer og mango-dressing, 4 pers.:
2 bakker blandede salatblade
3/4 agurk i skiver
1 rød snackpeber i store tern
½ pakke sukkerærter, halverede eller mindre
500 g rå tigerrejer, marinerede i olivenolie, limesaft, wasabi-/sesamekrydderi, salt og friskkværnet peber
2 ps. frosne kammuslinger, optøede og afdryppede
Mango-dressing:
2 modne mango
2 fed hvidløg
½ dl riseddike
½ dl rapsolie
½ dl sød chilisauce
salt, friskkværnet peber
Til dressingen kommes alle ingredienser i en blender og det hele køres til en glat dressing. Kan sagtens forberedes om formiddagen. Salaten skylles godt, slynges tør og nippes for grove stilke. Lægges portionsvis på tallerkner som bund, krydres med lidt flagesalt og friskkværnet peber. Kammuslingerne steges i lidt smør og lidt olivenolie ca. 2 minutter på hver side og krydres med salt og friskkværnet peber. PAS PÅ at de ikke får for meget, for så bliver de gummi-agtige. Steg også de marinerede tigerrejer. Kom agurkeskiver, sukkerærter og snackpeber ovenpå salatbunden. Fordel stegte tigerrejer og kammuslinger og dryp med mango-dressingen, server straks evt. med godt, groft brød.
Kærnemælksfromage med jordbærpure, 6 pers.:
7 blade husblas
½ liter kærnemælk
4 spsk. flormelis
korn af ½ stang vanilie
½ liter piskefløde
Jordbærpure:
1 pose frosne jordbær, optøede
ca. 2 spsk. flormelis
saft af ½ lime
Ingredienserne til jordbærpureen blendes og smages til, kan sagtens forberedes om formiddagen. Læg husblas i blød i kolde vand i ca. 10 minutter. Rør kærnemælk med flormelis og vaniliekorn. Tag husblasen op af vandet med det vand der hænger ved og smelt det i en skål over vandbad. Afkøl husblasen med lidt af kærnemælksblandingen og hæld det så tilbage i resten af kærnemælksblandingen. Pisk fløden stiv og vend den i. Hæld fromagen i en skål og stil den tildækket i køleskab i MINDST 3 timer. Server med jordbærpureen.
Jeg fik en virkelig SMUK buket blomster af kæresten i går, smukke farver og meget stor *S* Jeg fik også en Global kniv (G-4), som jeg længe har ønsket mig……
I dag bankede blomsterbudet så på og overbragte mig en rigtig smuk buket fra en af læserne herinde fra – TUSINDE TAK Birgit!! Hvor er det bare sødt af dig!! *S*
I dag er jeg bare TRÆT – MEGET træt! De sidste dage har været hårde og jeg har haft en rigtig skidt nat. Nu håber jeg bare at det hele falder lidt på plads, at jeg får ro inde i kroppen igen, overskud til at begynde på min træning og at hverdagen i det hele taget bare falder ind i sine vante rammer – så har jeg det bedst *S*
I aften skal vi have en simpel pasta-ret, jeg vender tilbage med billeder og opskrift….
Jeg vil lige benytte lejligheden til at TAKKE for alle Jeres fødselsdagshilsner! Tak til alle Jer der har taget sig tid til at tænke på mig og sende en hilsen – det er MEGET værdsat og det har gjort mig så glad! TAK Pernille fordi du ringede til mig, jeg er ked af at jeg ikke havde så meget tid til at snakke fordi jeg stod midt i sushi’en, men jeg glæder mig til at du ringer igen. TAK Charlotte for din søde og meget rørende mail, som fik tårerne frem fra morgenstunden – tårer fordi at sådan et PRAGTFULDT menneske igen er et del af mit liv………
Samme dag for et år siden
- Kylling i karry med sprødt grøntsager............... - 2011
- En 40 års fødselsdag i ord og billeder............ - 2011
- Produkttest: Nikoline Skovbær............ - 2011
- Fødselsdag nr. 1!............. - 2009
- Lækker og nem pastaret....... - 2008
- Hakkebøf og tomatsalat med mozzarella........ - 2007
- Gaver....... - 2007
- Billeder fra picnic'en........ - 2007
- Maden fra vores picnic............. - 2007
- Sandwich night............... - 2006

















